Gu­i­t­ar­g­ud med in­dre dæ­mo­ner

BT - - NAVNE - Mi­cha­el Char­les Gaunt mi­cg@ ber­ling­s­ke. dk

70 ÅR I OVER­MOR­GEN

’ Clap­ton is God’. Så kort kan det si­ges. El­ler skri­ves.

Or­de­ne stam­mer iføl­ge myten fra en graf­fi ti- over­ma­let væg på en un­der­grunds­sta­tion i London i mid­ten af 60er­ne. Den un­ge Eric Clap­ton var net­op sprun­get ud som su­per­gu­i­ta­rist i Jo­hn May­all & The Blu­es­bre­a­kers og sat­te nu London på den an­den en­de med si­ne vildt eks­pres­si­ve so­lo- ridt over gri­be­bræt­tet på sin Gib­son Les Paul.

Den blu­es- in­spi­re­re­de Clap­ton var her, der og al­le­veg­ne i 60er­ne. Kon­stant i be­væ­gel­se. Al­le­re­de i 1963 kom han som blot 18- årig med i The Yard­birds. Men da han fandt grup­pens lyd for pop­pet, valg­te han i 1965 at for­la­de dem til for­del for Jo­hn May­all & The Blu­es­bre­a­kers. Her etab­le­re­de han sig hur­tigt som den egent­li­ge stjer­ne, hvor­for han al­le­re­de i 1966 søg­te vi­de­re og dan­ne­de su­per­grup­pen Cream sam­men med bas­sist Ja­ck Bru­ce og trom­mesla­ger Gin­ger Ba­ker.

Cream bra­ge­de igen­nem

Creams an­det al­bum ’ Dis­ra­e­li Gears’ gjor­de grup­pen til et af ti­dens mest po­pu­læ­re nav­ne med et mil­li- on- salg på beg­ge si­der af At­lan­ten i 1967. Men grup­pens in­ter­ne stri­dig­he­der og et heft igt for­brug af al­ko­hol og stoff er fi k ban­det til at gå i op­løs­ning i 1968 – sam­me år som Clap­ton le­ve­re­de so­lo­en til The Be­at­les’ smuk­ke ’ Whi­le My Gu­i­tar Gent­ly We­eps’.

Si­den fulg­te ud­gi­vel­ser med Blind Faith og De­rek & The Do­mi­no­es, in­den Clap­ton røg ud i et heft igt her­o­in- mis­brug i be­gyn­del­sen af 70er­ne, bl. a. som føl­ge af en ulyk­ke­lig fo­rel­skel­se i ven­nen Ge­or­ge Har­ri­sons hu­stru Pat­tie Boyd ( hen­de fra ’ Layla’). Det lyk­ke­des dog eft er et par år at kom­me ud af her­o­in- mis­bru­get og få sat gang i en lang og fl ot so­lo­kar­ri­e­re, der har budt på høj­de­punk­ter som ’ Slowhand’ ( 1977) og hit som ’ Co­cai­ne’ og ’ Won­der­ful To­night’.

Si­de­lø­ben­de med kar­ri­e­ren har Slowhand måt­tet slås med bå­de in­dre dæ­mo­ner og ufor­ud­se­te tra­ge­di­er, der har væ­vet sig ind og ud af hin­an­den på djæ­velsk vis.

Mi­ste­de fem- årig søn

Da det en­de­lig lyk­ke­des ham at bli­ve gift med Pat­tie Boyd i 1979, hav­de han er­stat­tet stoff er­ne med et ga­l­op­pe­ren­de al­ko­hol­for­brug, og han fi k blandt an­det to børn uden­for æg­te­ska­bet i mid­ten af 80er­ne. Den yng­ste af dem - dren­gen Co­nor – dø­de i 1991 eft er et tragisk fald ud ad et vin­due. Han var blot fem år gam­mel. En knust Clap­ton skrev kort eft er ’ Tears In Hea­ven’, der i dag står som en af hans mest po­pu­læ­re san­ge.

I de se­ne­re år er det en­de­lig lyk­ke­des ham at fi nde den sta­bi­li­tet og fa­mi­lie- lyk­ke, som han al­drig fandt, da hans kar­ri­e­re kør­te på hø­je­ste blus. Al­ko­ho­len og stoff er­ne har han for længst lagt bag sig, og han har si­den 2002 væ­ret gift med Me­lia McE­ne­ry, som han har få­et tre børn med. Mu­si­kalsk er han sta­dig sær­de­les ak­tiv og har se­ne­st ud­gi­vet al­bum­met ’ The Bre­eze – An Ap­pre­ci­a­tion Of JJ Ca­le’ i 2014.

En dybt kon­cen­tre­ret Eric Clap­ton med end­nu et sol­o­ridt over gri­be­bræt­tet på sin Gib­son. Fo­to: EPA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.