’ Jeg ple­je­de at væ­re skråsik­ker’

BT - - WEEKEND -

Jeg ved det ik­ke. Hø­rer jeg mig selv si­ge – of­te­re og of­te­re. Jeg ple­je­de el­lers at væ­re så skråsik­ker. Men nu er ver­dens sy­ste­mer no­get klud­der. Da jeg var yn­gre var li­vet nemt: Døds­straf til mor­de­re? Ja, tak. De kun­ne jo ba­re la­de væ­re. Den­gang var en død ro­ck­er – en god ro­ck­er. Så lad os da en­de­lig gi­ve dem vå­ben og et om­rå­de, hvor de frit kan dræ­be hin­an­den – de idi­o­ter. Men nu er de plud­se­lig no­gens børn, ven­ner, for­æl­dre, pro­duk­ter af et liv, og de skal da og­så le­ve... Tæn­ker jeg. Som jeg er ble­vet æl­dre, er det ble­vet me­get svæ­re­re at se løs­nin­ger­ne. For jeg har få­et den for­ban­de­de ev­ne, at jeg kan se tin­ge­ne fra fle­re si­der. Det er så be­svær­ligt. Selv­føl­ge­lig skal flygt­nin­ge hjem. De har ba­re ik­ke no­get. Til gen­gæld har de post trau­ma­tisk stress af at væ­re på flugt... Når jeg læ­ser over­skrif­ter om ski­be, der bli­ver kapret, spe­ku­le­rer jeg stil­le på, hvor­dan jeg selv vil­le skaf­fe mad til mi­ne børn, hvis de var sult­ne og sy­ge. Er he­le lan­de vir­ke­lig be­bo­et af røv­hul­ler? El­ler kun­ne jeg bli­ve li­ge så des­pe­rat? Jeg tæn­der for ra­dio­en, og hø­rer om den mil­li­ard, vi vil bru­ge på is­ra­el­ske vå­ben. Folk rin­ger ind. De er klo­ge. Og dybt ue­ni­ge om, om vi skal drik­ke Is­ra­els vin el­ler om is­ra­e­le­re er nog­le mor­de­re, der skal boy­kot­tes. Jeg sy­nes det ly­der klogt – og rig­tigt. Alt sam­men. Men ham der skræm­te os al­le, ved at slå ihjel ved Kr­udt­tøn­den. Han er nem at ha­de. Ind­til én skri­ver iro­nisk på Fa­ce­book: ’ Han hav­de sik­kert en in­dre Ole Ernst...’ Og dét hav­de han da... tæn­ker jeg og kik­ker kær­ligt på min søn, som skal til Am­ne­sty- mø­de med nog­le ven­ner. 17 år un­ge har de far­vet de­res hår rødt, ma­ler skil­te og de­mon­stre­rer in­dig­ne­ret mod Sau­di Ara­bi­en. » Godt, « si­ger jeg. » Naivt, « tæn­ker jeg. For sau­di ara­ber­ne er jo li­geg­la­de med de­res skil­te. Så læn­ge kvin­der ba­re ik­ke kø­rer bil... Ya­hya Has­san sy­nes det er det sam­me, når dan­ske, ek­stre­mi­sti­ske, mar­gi­na­li­se­re­de un­ge rej­ser om på den an­den si­de af jor­den for at slås for ISIS, som når dan­ske sol­da­ter slås

i ud­lan­det. Det er rig­tigt... De gør det sam­me. De slår ihjel. Men vil­le de kun­ne ta­le sam­men, tæn­ker jeg – naivt – hvis de mød­tes uden lad­te vå­ben. Hvis de mød­tes for at bry­de brø­d­et – uan­set om det er rug­brød el­ler pi­ta­brød. Det he­le er så ind­ly­sen­de, når man kan se ver­den fra kun én si­de.

Jeg ser dob­belt...

We­e­kend - 28.03.2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.