180° ’ Jeg har lært at ac­cep­te­re an­dres hjælp’

En team­bu­il­ding tur, der gik helt galt, send­te Sus­an­ne Nielsen i kø­re­stol. I åre­vis kæm­pe­de hun mod sin nye vir­ke­lig­hed. Først da hun ac­cep­te­re­de skæb­nen kun­ne hun hjæl­pe sig selv og an­dre han­di­cap­pe­de

BT - - WEEKEND - Lars Bo Axel­holm Fo­to: Sa­ra Gang­sted

btwe­e­kend@ bt. dk

L» Hvad der præ­cist ske­te, mens jeg ven­te­de på am­bu­lan­cen, har jeg svært ved at få frem. Der er nog­le blan­ke hul­ler. Jeg kan hu­ske, at det gjor­de så ondt. Jeg vil­le ger­ne ven­de mig om på si­den, men fik at vi­de, at jeg skul­le lig­ge helt stil­le. In­struk­tø­ren bad en af mi­ne kol­le­ger om at støt­te min nak­ke og ho­ved, så jeg var fik­se­ret, men kol­le­gen var ban­ge og tur­de ik­ke. Han var ban­ge for at gø­re no­get for­kert. « Mens Sus­an­ne lå på jor­den, tryk­ke­de in­struk­tø­ren hen­de fle­re gan­ge på be­ne­ne. For hver gang føl­te Sus­an­ne Nielsen min­dre og min­dre.

» Det gjor­de så van­vit­tigt ondt, ba­re at træk­ke vej­ret, og jeg be­gynd­te at hy­per­ven­ti­le­re. Jeg kan hu­ske, at jeg lå og tå­rer­ne tril­le­de ned ad kin­der­ne på mig, mens jeg bo­re­de mi­ne fin­gre ind i hæn­der­ne på ham, der holdt min nak­ke. Det vir­ke­de som en evig­hed, in­den am­bu­lan­cen kom – men der gik vist kun 20 mi­nut­ter. «

Sus­an­ne blev kørt til Hil­le­rød Ho­spi­tal. Smer­ter­ne var vold­som­me, men hun måt­te ik­ke få smer­testil­len­de me­di­cin, før hun var un­der­søgt nær­me­re.

Før­ste be­sked fra læ­ger­ne var be­ro­li­gen­de. En over­læ­ge for­tal­te, at ska­der­ne ik­ke så så slem­me ud. Men ro­en va­re­de kun kort. For en an­den over­læ­ge duk­ke­de op med den ned­slå­en­de be­sked, at Sus­an­ne bå­de hav­de bræk­ket ryg­gen og få­et en ryg­marvs­ska­de.

Syv år se­ne­re

I Sus­an­ne Ni­el­sens lej­lig­hed på Fre­de­riks­berg drø­ner den le­ge­sy­ge la­bra­dor Ba­lou rundt og ska­ber hyg­ge­lig tu­mult. Kæ­re­sten St­ef­fen har li­ge ta­get en kop kaf­fe, men træk­ker sig til­ba­ge, så Sus­an­ne har ro til at for­tæl­le hi­sto­ri­en om den sen­som­mer­dag i 2007 – og om hvor­dan hun har kæm­pet sig til­ba­ge til et liv, der gi­ver me­ning for hen­de.

Stem­men er sik­ker, når hun for­tæl­ler om ulyk­ken. Hun har for­talt hi­sto­ri­en til hud­løs­hed. Men som min­der­ne træ­der frem, bli­ver hun syn­ligt be­rørt.

For hvor­for greb in­struk­tø­ren ik­ke ind, da hun blev ban­ge på top­pen af træ­stam­men? Hvor­for kun­ne han ik­ke nå at hjæl­pe, da hun hang i net­tet med ho­ve­d­et nedad?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.