TIL­LYK­KE TIL EN VEL­VOK­SEN FØD­SEL­AR ’’

DR fyl­der 90 år. En ma­sto­dont, vi el­sker. Og el­sker at ha­de. ( Jeg kan godt li­de den. For det me­ste)

BT - - DEBAT - ’ Thor­ning ba­lan­ce­rer mel­lem to rol­ler’

Mi­ne før­ste erin­drin­ger om DR var ra­dio. På lan­det i Hjort­svang spi­ste vi mid­dag kl. 12 og aft ens­mad kl. 18.30. Så­dan var det. Li­ge op og ned ad de sto­re ra­dio­a­vi­ser fra den rø­de tran­si­stor på spi­se­bor­det. Min far vil­le ger­ne hø­re nyhe­der, og når vi børn snak­ke­de for højt el­ler for me­get, tys­se­de han på os: ’ Jeg skal hø­re Pres­sen’. Det hed nyheds­ud­sen­del­sen i fol­kemun­de man­ge år eft er, at den skift ede navn fra ’ Pres­sens Ra­dio­a­vis’ til slet og ret Ra­dio­a­vi­sen. Her hør­te jeg ’ Chri­sti­an Wint­her, Washington’ og om Wa­ter­ga­te- skan­da­len for før­ste gang. ’ Er han skyl­dig, skal han ud’, sag­de min far og men­te Ri­chard Nixon, den ame­ri­kan­ske præ­si­dent. I stu­en stod den sto­re B& O- ra­dio, og Jørn Hjor­ting præ­sen­te­re­de Jo­hn Mo­gen­sens ’ Der er no­get galt i Dan­mark’ som num­mer et på Dansk­top­pen. Tror det var i 1971, og jeg var seks år. Vi måt­te ik­ke ban­de hjem­me hos os, men min mor kun­ne ik­ke næg­te mig at syn­ge med på Dybbøl Møl­le, der ’ ma­ler helt af hel­ve­de til’. Det gjor­de jeg så en kort pe­ri­o­de, ind­til Sla­de, Ga­so­lin og Suzi Qu­a­tro tog over som det helt rig­ti­ge at lyt­te til på dren­ge­væ­rel­set. VI FIK FØRST tv i 1974, tids nok til at kun­ne se VM i Vest­tys­kland. Der er mile­vidt til nu­ti­dens me­di­e­for­brug, men tv - og det vil jo si­ge DR - blev en vig­tig del af hver­da­gen. Op­le­vel­ser. Erin­drin­ger. For­tæl­lin­ger. Un­der­hold­ning. Nyhe­der. Ma­ta­dor. Den hvi­de sten. Ba­zar. Un­der Uret med Hans Ot­to. Dr. Fem­mer. Sport­slør­dag. Ka­nal 22. Kim Schu­ma­cher. Uri Gel­ler. Fil­m­o­ri­en­te­ring med I. C. Lauritzen. El­dora­do. Fol­ke­tings­valg. Steen Baads­gaard og Jør­gen Pe­der­sen, der af­slø­re­de dan­ske ski­bes vå­ben­trans­port til Syd­afri­ka. Jeg tab­te kæ­ben, da jeg så det. Se­ne­re fi k jeg selv stu­den­ter­ar­bej­de i DR. Først som te­le­fon­pas­ser, bån­dre­dak­tør og te­le­promp­ter­fø­rer. Se­ne­re som jour­na­list og chef. Et sandt pri­vil­e­gi­um. I Ra­dio­hu­set på Ro­sen­sørns Al­lé. I TVBy­en i Gyn­ge­mo­sen. I DR By­en i Øre­stad. Job­bet var man­ge­si­det i be­gyn­del­sen. Alt fra at hen­te ho­t­dog til Hans Grøn­feldt over ind­skriv­ning af Ole Mi­chel­sens ma­nuskrip­ter i fi lm­ma­ga­si­net Bo­g­art til Ne­xt Stop Sov­jet og ( ut­vun­gen) del­ta­gel­se i vil­de ju­le­froko­ster. Se­ne­re blev det lidt me­re se­ri­øst. I DAG SÆT­TER vi fo­kus på DRs 90 års fød­sels­dag i BT Søn­dag. Glæd jer til at læ­se om nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re DRkory­fæ­ers hil­sen til fød­sel­a­ren. En af dem, Ra­dio 24syv- che­fen Mikael Ber­tel­sen, si­ger, at man skal væ­re var­som som tid­li­ge­re me­d­ar­bej­der med at kri­ti­se­re DR. Det er jeg enig i. Men

DER­FOR BLEV JEG DR fyl­der så me­get, og det er umu­ligt ik­ke at la­de sig ri­ve med. DR er vo­res al­le­sam­mens via li­cen­sen. Det er der­for, vi al­le for­ven­ter no­get helt sær­ligt fra DR. Der­for vi har en sær­lig ret til at gi­ve vo­res me­ning til ken­de. VAR DET ME­NIN­GEN, at DR skul­le vok­se til den ma­sto­dont, den er i dag, da Stats­ra­dio­fo­ni­en blev op­ret­tet 1. april 1925? Næp­pe, men in­gen kun­ne for­ud­si­ge me­di­e­ud­vik­lin­gen. Er det ok, at DR med nu 3,7 mia. kr. om året fort­sæt­ter med at bre­de sig og nu snart sagt be­skæft iger sig med al­le for­mer for ind­hold på al­le me­di­er og plat­for­me. Nej. DR skal pri­mært sør­ge for, at dan­sker­ne får op­fyldt det be­hov for nyhe­der og un­der­hold­ning, op­lys­ning og dra­ma, som pri­va­te pro­du­cen­ter ik­ke kan kla­re. Men di­lem­ma­et for DRs le­del­se er til at få øje på. Hvis ju­bila­ren ik­ke får fat på de yn­gre se­e­re, lyt­te­re og bru­ge­re, er det be­gyn­del­sen til en­den for DR, som vi ken­der det. Hvis DR får min­dre og min­dre be­tyd­ning for en sta­digt stør­re del af be­folk­nin­gen, kan po­li­ti­ker­ne på langt sigt ik­ke for­sva­re, at DR skal ha­ve lov til at ind­kræ­ve tvangs­li­cens. DR VIL BE­STÅ - og de­bat­ten vil fort­sæt­te. Til­lyk­ke til en vel­vok­sen fød­sel­ar.

LÆS ME­RE I BT2 Søn­dag Jeg sad i fag­for­e­nings­po­li­tik i rig­tig man­ge år og blev og­så in­vol­ve­ret i lo­kal­po­li­tik. Blandt an­det blev jeg kreds­for­mand i Aakir­ke­by på Born­holm. Se­ne­re hjalp jeg Jep­pe Ko­fod ( S) i hans valg­kampag­ner i fl ere år.

23. marts:

31 kom­men­ta­rer

24. marts:

’ Skæb­nens iro­ni for Bjar­ne Ri­is’

17 kom­men­ta­rer

25. marts:

’ Al­vor for El­bæks nye par­ti’

15 kom­men­ta­rer

26. marts:

’ De skal pres­ses’

7 kom­men­ta­rer

27. marts:

’ Sop­hie Hæ­storp på far­lig færd’

8 kom­men­ta­rer

28. marts:

Ko­los­sen fra Gen­toft e’

Læs og de­bat­tér ugens le­de­re på bt. dk/ le­der

Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Mit for­bil­le­de var Hen­ry Schou Mad­sen, der er desvær­re er død. Han var grup­pe­for­mand på Born­holm i man­ge år. Han hav­de en god til­gang til det at fø­re po­li­tik. El­lers er der jo An­ker Jør­gen­sen og Svend Auken, der beg­ge var tro mod det at væ­re so­ci­al­de­mo­krat. Hvad er din vig­tig­ste mær­kesag? Jeg er me­get op­ta­get af men­ne­ske­ret­tig­he­der og må­den, vi le­ver og be­hand­ler hin­an­den på. Nu sid­der jeg i eu­ro­pa­ud­val­get, og der kan jeg be­skæft ige mig med det, der op­ta­ger mig, at be­hand­le hin­an­den godt.

AN­KER JØR­GEN­SEN

tidl. stats­mi­ni­ster ( S)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.