Hi­sto­rie PÅ­SKEN OG ÆG

Hvor­dan er det nu, det er med på­sken Vi ken­der dem bedst støbt i cho­ko­la­de, men hvad har æg egent­lig med jesus og på­sken at gø­re?

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@ bt. dk

TRA­DI­TIO­NER

Re­k­la­mea­vi­ser­ne bug­ner af dem li­ge nu. I al­le af­skyg­nin­ger, stør­rel­ser og pris­ni­veau­er. På­ske­æg­ge­ne.

Der om­sæt­tes for mil­li­o­ner af kro­ner år­ligt og vi kø­ber løs. Uden at skæn­ke det en tan­ke. På­ske­æg­get er ba­re ble­vet en tra­di­tion.

Men hvor­for? Og har det over­ho­ve­det no­get med Jesus, kors­fæ­stel­sen og op­stan­del­sen at gø­re?

» Ja, « ly­der det helt kor­te svar fra sog­ne­præst ved Møl­le­vang­kir­ken i Aar­hus An­ni Albæk.

For at kom­me ind til sel­ve den gu­le ker­ne af tra­di­tio­nen er man nødt til at skr­æl­le det tyk­ke lag af cho­ko­la­de af skal­len. Først de­r­in­de fin­der man æg­gets be­tyd­ning. » Æg­get er ble­vet brugt som sym­bol på op­stan­del­sen. Li­ge si­den den tid­lig­ste kri­sten­dom har det væ­ret et sym­bol på den for­vand­ling, der sker, fra Jesus er le­ven­de, til han dør, og til han op­står igen, « for­kla­rer An­ni Albæk.

Over­flod af ener­gi

SØN­DAG 29. MARTS 2015 Net­op or­det for­vand­ling, er in­den­for kir­ken tæt knyt­tet til æg­get og dets be­tyd­ning. Før på­ske lå der nem­lig 40 da­ges fa­ste. Og når der en­de­lig måt­te spi­ses, var der brug for en over­flod af ener­gi og pro­te­in. Som æg­get kun­ne le­ve­re. » Og går man helt til­ba­ge til 900- tal­let, ind­gik æg­get og­så i då­ben. Den­gang blev man kun døbt én gang om året, og det var til på­ske. Så man gik i læ­re til då­ben, og det fo­re­gik i fa­ste­ti­den. Der­for var det helt na­tur­ligt, at der ind­gik æg i ri­tu­a­let i på­sken. Igen for­di æg­get et er et sym­bol på for­vand­ling. Og in­den­for kir­ken si­ger vi, at man i då­ben bli­ver gen­født, alt­så for­vand­let, « si­ger An­ni Albæk vi­de­re.

På­ske­æg­get som sym­bol er dog æl­dre end kri­sten­dom­mens ud­læg­ning. Iføl­ge An­ni Albæk kan skik­ken spo­res til­ba­ge til før Jesu tid, hvor æg­get blev set som et frugt­bar­heds­sym­bol, som re­præ­sen­tant for for­å­rets kom­me.

» Helt fra gam­mel tid er har kar­le­ne på går­de­ne gi­vet pi­ger­ne æg til på­ske. Net­op som et sym­bol på frugt­bar­hed. Det er nu om­kring på­sken, at man­ge dyr for­me­rer sig, nu na­tu­ren sprin­ger ud og amor­i­ner­ne er i luf­ten. «

Be­gynd­te hos de fi­ne

Går man til­ba­ge til mid­delal­de­ren, kan msn­se spor af tra­di­tio­nen med at far­ve­læg­ge æg­ge­ne. Den be­gynd­te blandt den fi­ne­re adel, men bred­te sig og­så til un­der­såt­ter­ne, bl. a. i for­bin­del­se med be­ta­ling af tien­de, alt­så en tien­de­del af årets ind­tægt, til kir­ken. Den sid­ste be­ta­ling faldt i på­sken i form af æg. Og dis­se af­lad­sæg, som man kald­te dem, var far­vet rø­de som et sym­bol på Kri­sti blod.

Og her­fra vok­se­de tra­di­tio­nen alt­så med at gø­re dem me­re og me­re far­ve­strå­len­de og im­po­ne­ren­de.

Men in­gen kun­ne dog over­gå de rus­si­ske.

Det var nem­lig ik­ke kun in­den­for den ka­tol­ske og pro­te­stan­ti­ske kri­sten- og jø­de­dom­men, at på­ske­æg ind­gik i tra­di­tio­ner­ne. Og­så den rus­si­ske or­to­dok­se kir­ke tog æg­get til sig som sym­bol på lyk­ke og frugt­bar­hed. Og for nog­le var lyk­ken lig guld og di­a­man­ter.

De rus­si­ske zar­fa­mi­li­er -

Den rus­si­ske or­to­dok­se kir­ke tog og­så tra­di­tio­nen til sig, og de yderst vel­ha­ven­de zar­fa­mi­li­er for­fi­ne­de den i den grad gen­nem ju­vel­e­ren Carl Fa­bergé. Det­te di­a­mant­be­sat­te æg me­nes at stam­me fra 1887 og væ­re be­stilt af Ale­xan­der III. Fo­to: EPA/ Wart­ski

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.