Te­a­trets hvir­vel­vind

Med ener­gi og vir­ke­lyst har Pre­ben Har­ris i 60 år væ­ret en do­mi­ne­ren­de skik­kel­se i dansk te­a­ter

BT - - NAVNE - Jakob Steen Ol­sen jso@ ber­ling­s­ke. dk

80 ÅR I DAG

» Vi spil­ler Skat­teø­en! « Lat­te­ren run­ge­de gen­nem Nør­re­bro Te­a­ter, da Pre­ben Har­ris for nog­le sæ­so­ner si­den gav den som hårdt trængt te­a­ter­di­rek­tør i sce­neud­ga­ven af fi lm­klas­si­ke­ren » Mød mig på Cas­siopeia! « på Nør­re­bros Te­a­ter. For hav­de han ik­ke selv red­det sit gam­le te­a­ter i Nør­re­ga­de man­ge gan­ge ved at spil­le sin egen dra­ma­ti­se­ring af Ste­ven­sons pira­tro­man med mu­sik af Se­ba­sti­an?

I me­re end 30 år drev han det gam­le kø­ben­havn­ske te­a­ter i Nør­re­ga­de med snus­for­nuft og tun­gen li­ge i mun­den. Han holdt tra­di­tio­nen i hævd og i li­ve på Sto­re Sce­ne med fa­mi­lie­ven­li­ge fo­re­stil­lin­ger, men gav og­så ud­fol­del­ses­mu­lig­he­der til en lang ræk­ke nye dan­ske dra­ma­ti­ke­re på de min­dre sce­ner, Hip­podro­men, Sno­re­loft et og Ung Sce­ne: Sven Holm, Astrid Saal­bach, Ul­la Ryum, Leif Pe­ter­sen og man­ge fl ere. Det he­le med ildsjæ­lens tem­pe­ra­ment, fl abet char­me, kug­le­ly­nets fo­re­tagsom­hed, med te­a­ter­po­li­tisk tæft og sans for et godt kul­tur­po­li­tisk slags­mål, når det var nød­ven­digt – selv har han kaldt sig en ’ ide­a­li­stisk psy­ko­pat’.

Kræft er­ne har væ­ret enor­me. Ener­gi­en im­po­ne­ren­de. Som han selv har sagt det: ’ Ta­lent er vig­tigt, men det at hol- de ud, kæm­pe, stå di­stan­cen er og­så es­sen­ti­elt i mit job.’

Hi­sto­ri­en om Pre­ben Har­ris er den om den te­a­ter­tos­se­de un­ge mand, der måt­te gø­re op med sin egen bag­grund for at få lov til at gift e sig med te­a­tret. Fre­de­riks­berg­dren­gen fra det pæ­ne bor­ger­li­ge mil­jø, hvor kunst var no­get, man nød på af­stand, vok­se­de op i de in­destæng­te 1950ere, hvor sy­ste­mer­ne med me­gen mø­je for­søg­te at hol­de et nys­ger­rigt, rast­løst og selv­stæn­digt tæn­ken­de væ­sen ne­de.

Tit­len på før­ste bind af hans erin­drin­ger, han ud­send­te i 2012, er li­ge­frem ’ Min søn gø­g­ler - sør­ge­ligt!’ – fa­de­rens re­ak­tion på søn­nens sku­e­spil­ler­drøm­me. Men Pre­ben Har­ris stod imod og holdt ud. Han for­stod, at han måt­te gå si­ne eg­ne ve­je. Og han går sta­dig.

Den ut­ræt­te­li­ge fo­re­tagsom­hed, han sta­dig ejer, gjor­de hur­tigt den un­ge mand til en dy­na­mo i dansk te­a­ter – da først den ind­le­den­de benovel­se var lagt på hyl­den. Sku­e­spil­ler, jo tak. Men der var me­re i ham.

Ban­ner­fø­rer

Om­trent fra be­gyn­del­sen drøm­te han om at in­stru­e­re og hav­ne­de midt i det, der skul­le vi­se sig at væ­re et ny­brud i dansk te­a­ter. Som sku­e­spil­ler var han med i den dan­ske første­o­p­fø­rel­se af Samu­el Beck­etts » Vi ven­ter på Go­dot « i 1956, og hur­tigt blev han en ban­ner­fø­rer, når det hand­le­de om at in­tro­du­ce­re en ny tids dra­ma­tik – her­un- der ab­sur­di­ster­ne.

Han stift ede med kammerater Aar­hus Te­a­ters For­søgs­sce­nen, og snart var han te­a­ter­di­rek­tør for Sva­le­gan­gen, for Gladsaxe Te­a­ter, det nye te­a­ter med egen par­ke­rings­plads, hvor borg­me­ster Er­hard Jakob­sen bad ham sæt­te sig i spid­sen for et mo­der­ne te­a­ter til for­sta­den.

På et tids­punkt, hvor de fl este an­dre vil­le ha­ve pen­sio­ne­ret sig selv, sat­te han sig eft er­føl­gen­de i spid­sen for kul­tur­hu­set Sva­ne­ke­går­den på sit el­ske­de Born­holm. Og han har ik­ke mindst fort­sat kar­ri­e­ren som sku­e­spil­ler – en frem­ra­gen­de en af slagsen, vi­ste det sig – for ek­sem­pel med en­mands­fo­re­stil­lin­ger om bå­de kunst­ma­le­ren Oluf Høst, Dr. Dam­pe, Jep­pe

MAN­DAG 30. MARTS 2015 på bjer­get og Sha­kespea­res skur­ke.

Så sent som i år har han og hu­stru­en gen­nem man­ge år, Ben­de Har­ris, stå­et på sce­nen hos Kir­sten De­hl­holm ude i Den Grå Hal. Mon ik­ke og­så han på smuk­ke­ste vis ven­der til­ba­ge som Mads Hjul­mand og bin­der for­tid og nu­tid sam­men i Fol­ke­te­a­trets ju­le­klas­si­ker ’ Nød­de­bo præ­s­te­gård’, når den gen­op­ta­ges kom­men­de sæ­son.

Har­ris egen dra­ma­ti­se­ring fyld­te i man­ge om­gan­ge te­a­trets slunk­ne kas­se, den­gang han re­ge­re­de. Roy­al­ties er ble­vet brugt til Har­ris’ eget rej­se­le­gat for dra­ma­ti­ke­re. De skal og­så ha­ve en slat, når da­gen bl. a. fejres ved en frokost for de nær­me­ste 100 gæ­ster en søn­dag i april.

i den

Sku­e­spil­ler og te­a­ter­chef m. m. Pre­ben Har­ris fyl­der 80 år. Fo­to: Kim Hau­gaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.