Den, der le­ver ved svær­det ...

BT - - RIIS STOPPER - Fo­to: Nils Meilvang

CY­KEL­SPORT KAN VÆ­RE bå­de bedå­ren­de smuk og nå­des­løst brutal. Søn­dag 29. marts ud­stil­le­de hver sin si­de af spor­ten. På Kor­si­ka blev der kørt mi­ni- eta­pe­lø­bet Critérium In­ter­na­tio­nal, og mid­del­hav­sø­en vi­ste sig frem som et or­gie i stor­slå­e­de pa­nora­ma­er med en sol, der nus­se­de bå­de ka­me­ra­er og ryt­te­re kæ­lent på øre­fl ip og øjen­æb­le.

I Bel­gi­en blev der kørt bro­stenslø­bet Gent- We­vel­gem med is­nen­de regn, vind­stød af stormstyr­ke og på møg­be­fæng­te lan­de­ve­je, hvor mud­der og gyl­le sør­ger for det sær­li­ge fl ui­dum un­der be­teg­nel­sen » bel­gisk tand­pas­ta « . Ud af de rundt reg­net 200 star­ten­de fuld­før­te de 39. Mat­ti Bres­chel ud­gik eft er et styrt med bræk­ket næ­se og en mild hjer­ne­rystel­se. Den slags hi­sto­ri­er står i kø.

Bil­le­der­ne fra de to løb il­lu­stre­re­de på hver sin må­de spor­tens fa­sci­na­tions­kraft . Og for at kom­me til sa­gen: Vi fi k og­så en af­slut­ning på den ugelan­ge sa­ga om Bjar­ne Ri­is, der nu de­fi ni­tivt er for­tid på det hold, han selv før­te fra en re­la­tivt upå­ag­tet til­væ­rel­se med ba­se på den jy­ske he­de til en stor­spil­ler blandt de pro­fes­sio­nel­le cy­kel­holds ab­so­lut­te eli­te.

Bjar­ne Ri­is har væ­ret igen­nem man­ge ud­for­drin­ger gen­nem åre­ne. Bå­de af øko­no­misk og sport­s­lig ka­rak­ter. Han har og­så dan­set med djæ­vel­en så langt, at fl ere af hans tid­li­ge­re top­ryt­te­re har pe­get på Ri­is som med­vi­den­de om bi­o­ke­mi­ens ( læs: do­pin­gens) ve­je og vild­ve­je. Han har med an­dre ord fort­sat den prak­sis, der for­vand­le­de ham fra mid­del­må­dig­hed til Tour- vin­der som ak­tiv. Hæv­des det

lli­ge­vel er det lyk­ke­des Ri­is at hol­de sam­men på det me­ste. I hvert fald ind­til sam­ar­bej­det mel­lem den 50- åri­ge dan­sker og den si­bi­risk- fød­te iværk­sæt­ter Oleg Tin­kov gik så me­get op i lim­nin­gen, at et dra­ma­tisk og dår­ligt ti­met brud var ene­ste ud­vej.

I nær­væ­ren­de me­die har Ri­is oft e væ­ret be­skre­vet som en kor­kprop. En mand, der trods hår­de dyk og ned­t­u­re, al­li­ge­vel er kom­met op til over­fl aden på ny og som har for­må­et at fl yde bå­de med og mod strøm­men.

Det er såre sandt. Men Ri­is har ik­ke over­le­vet så læn­ge i en af de

.

A mest kom­merci­el­le sports­gre­ne uden og­så at væ­re hård og kon­tant, når det gæl­der. Ri­is har om no­gen kun­net skæ­re fra og læg­ge til. Og­så når det ko­ste­de gam­le ven­ska­ber med rod helt til­ba­ge i ung­domsår­e­ne. DA RI­IS BE­SLUT­TE­DE sig for at gå ind i spor­ten som hol­de­jer om­kring årtu­sind­skift et, var det ik­ke uden sværds­lag. Ri­is møff ede den­gang di­rek­tør Tor­ben Køl­bæk ud af hans po­si­tion.

Skå­ret ind til be­net lig­ne­de det et kup den­gang i Her­ning. Vist gjor­de det så. Ri­is trum­fe­de bå­de magt og agt igen­nem. Han vil­le det cy­kel­hold og fi k det. Som hol­det vok­se­de, og stjer­ner­ne blev truk­ket til, i en blan­ding af sta­bil øko­no­mi og le­del­se med glimt af vi­sio­ner, blev Ri­is det uom­gæn­ge­li­ge om­drej­nings­punkt. Det var hans hold. Og Dan­marks, selv­føl­ge­lig. Men den Ri­is, der kun­ne kram­me ryt­te­re, var og­så man­den, som iskoldt kun­ne sen­de folk ud i kul­den. Så­dan er ga­met. Og­så.

Med Oleg Tin­kov blev Ri­is over­mat­chet, hvad an­går brutal for­ret­nings­gang. Da Ri­is afh æn­de­de sit livs­værk i de­cem­ber 2013, løft ede han og­så et åg fra si­ne skul­dre. Han slap for at skul­le spe­ku­le­re over øko­no­mi og små­ting. Men han hav­de og­så gjort reg­ning uden en util­reg­ne­lig vært, for hvem en magt­kamp bli­ver et spørgs­mål om dig el­ler mig. For Tin­kov gav sva­ret sig selv, da det gjaldt. Pen­ge­ne ta­ler som be­kendt ik­ke, de rå­ber og er brov­ten­de. Ri­is blev fj er­net med et gyl­dent hånd­tryk og et lun­kent skul­der­træk.

On­de tun­ger vil hæv­de, at Ri­is lig­ger no­gen­lun­de, som han har redt. At den, der le­ver ved svær­det, og­så skal dø ved svær­det, hvis man skal slå en bi­belsk to­ne an. TI­DEN VIL VI­SE, om Ri­is har kræft er­ne til at rej­se sig. Det vil k r æ v e s i n mand. M a n s k a l ha­ve blik for bå­de s k ø n h e d og bruta­li­tet i spor­ten for at ha­ve ap­pe­tit på me­re.

Har Ri­is det? Jeg kan ha­ve min tvivl.

JOUR­NA­LIST

Bjar­ne Ri­is har væ­ret cy­kel­spor­tens kor­kprop, men har han kræf­ter til end­nu et co­me­ba­ck?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.