FRELSERPIGEN, D

Over­læ­ge Ben­te Klar­lund Pe­der­sen vok­se­de op som mis­sio­nær i Frel­sens Hær. I dag præ­di­ker hun na­tur­vi­den­skab. Men hun har sta­dig ik­ke slup­pet Adam og Eva

BT - - NYHEDER - Ron­ni Bur­kal Nielsen ro­ni@ bt. dk

PO­RTRÆT

Hun ta­ler lav­mælt. Nær­mest for­sig­tigt. Som om hun om­hyg­ge­ligt væl­ger hvert ene­ste ord, der kom­mer ud af hen­des mund. Så hun ik­ke ta­ler over sig. Men or­de­ne vid­ner om en per­son, der vil­le frem i ver­den, og som ik­ke er ban­ge for at ha­ve for sto­re for­vent­nin­ger til sig selv.

» Jeg har al­tid vil­le væ­re den bed­ste. Så­dan har det væ­ret gen­nem helt mit liv. Det har væ­ret en driv­kraft for mig, at jeg he­le ti­den skul­le præ­ste­re for at be­vi­se, at jeg ik­ke var så dum, som an­dre må­ske tro­e­de, jeg var. Det bun­der i vir­ke­lig­he­den i en form for min­dre­værds­kom­pleks, « for­tæl­ler den 58- åri­ge Ben­te Klar­lund Pe­der­sen.

Hun er en af lan­dets mest an­er­kend­te og frem­træ­den­de for­ske­re. Men det har langt­fra al­tid lig­get i kor­te­ne, at det var så­dan, det skul­le gå. Som barn var hun mis­sio­nær for Frel­sens Hær, og al­le­re­de som te­e­na­ger drev hun en søn­dags­sko­le. I be­gyn­del­sen af 20er­ne ka­ste­de hun dog sin pas­sion over vi­den­ska­ben, der med åre­ne har gi­vet hen­de en suc­ces­fuld kar­ri­e­re og et respek­te­ret om­døm­me in­den for læ­ge­ver­de­nen. Et om­døm­me, der dog for år si­den plud­se­lig hang i en tynd tråd, ef­ter hun blev ind­dra­get i en af de stør­ste dan­ske forsk­nings­skan­da­ler i ny­e­re tid.

En dag i marts be­fin­der vi os på hen­des kon­tor på Rigs­ho­spi­ta­let, som med små syv kva­drat­me­ter ik­ke oser af, at en over­læ­ge hø­rer til her.

Tro­en på The Big Bang

Ud­over ar­bej­det som over­læ­ge på Rigs­ho­spi­ta­let og kli­nisk pro­fes­sor på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet er Ben­te Klar­lund Pe­der­sen og­så for­fat­ter til bø­ger­ne ’ Elsk at lø­be’, ’ Gravi­di­tet og mo­tion’ og ’ Sandheden om sund­hed’. Des­u­den er hun en fast del af sek­tio­nen ’ Lør­dags­liv’ i Po­li­ti­ken, hvor hun med sin egen brev­kas­se kan de­le ud af sin vi­den om­kring sund­hed og mo­tion.

» Det er en mis­sion for mig at for­mid­le min vi­den, for­di jeg fø­ler, at det kan væ­re med til at på­vir­ke sam­fun­det i hø­je­re grad. Det er sjovt og me­nings­fuldt at sæt­te sig selv i spil på en an­den må­de, « si­ger hun.

Ben­te Klar­lund Pe­der­sen vok­se­de op på Øster­bro i først en to- væ­rel­ses på Ed­vard Gri­egs Ga­de og si­den en her­skabs­lej­lig­hed på Kans­ler­ga­de sam­men med si­ne for­æl­dre og si­ne to lil­le­brød­re, Claus og Steen Pe­der­sen. Mo­de­ren, Lis Pe­der­sen, var kon­tor­ud­dan­net, mens fa­de­ren, Knud Pe­der­sen, var typo­graf.

» Det var ik­ke et aka­de­mi­ker­hjem, så jeg vil nær­me­re be­trag­te det som et godt, so­lidt mid­delklas­se­hjem. Mi­ne for­æl­dre for­ven­te­de, at vi op­før­te os or­dent­ligt og gjor­de os uma­ge med det, vi la­ve­de. «

Selv­om Ben­te Klar­lund Pe­der­sen be­trag­ter det som et nor­malt hjem, brug­te hun ik­ke søn­da­ge­ne som an­dre jæv­nal­dren­de. He­le hen­des fa­mi­lie var med­lem af Frel­sens Hær, og det be­tød, at hun som frel­ser­pi­ge var sam­let med re­sten af med­lem­mer­ne mini­mum en gang om ugen.

» Jeg be­gynd­te ret hur­tigt at læ­re om so­ci­al ulig­hed. Jeg fandt ud af, at der var man­ge for­skel­li­ge må­der at vok­se op på i Dan­mark, og at jeg ik­ke skul­le ta­ge for gi­vet, at jeg hav­de det godt. «

Det var især det so­ci­a­le mil­jø i Frel­sens Hær, der til­trak hen­de. Sam­men med an­dre un­ge i fore­nin­gen åb­ne­de hun som 17- årig en kaf­fe­bar for narko­ma­ner på Nør­re­bro. Ved si­den af drev hun en søn­dags­sko­le på Vester­bro.

» Når man vok­ser op i et re- li­gi­øst mil­jø, er for­kyn­del­se og for­mid­ling ut­ro­ligt vig­tigt, for­di det gæl­der om at for­tæl­le og over­be­vi­se an­dre om kri­sten­dom­men. Da jeg var mis­sio­nær, lær­te jeg, hvor­dan det var at kæm­pe. «

På et tids­punkt blev det krist­ne mil­jø for snæ­vert for hen­de, og hun op­le­ve­de at bli­ve dra­get tæt­te­re til vi­den­ska­ben.

» Jeg ved godt, at der er et sam­men­stød mel­lem re­li­gion og vi­den­skab. Men jeg kan fint for­e­ne de to ting. Selv­om jeg tror på The Big Bang frem for Adam og Eva, er der nog­le vær­di­er i kri­sten­dom­men, som jeg har ta­get til mig. Det er nog­le bud­ska­ber som, at vi skal væ­re or­dent­li­ge og go­de ved hin­an­den. «

Ud­for­dret tro­vær­dig­hed

I me­di­e­bil­le­det frem­står Ben­te Klar­lund Pe­der­sen som en hel­støbt sund­hed­s­en­tu­si­ast, men det var en til­fæl­dig­hed, hun valg­te me­di­cin­spo­ret. På Fre­de­riks­berg Gym­na­si­um trak hun lod mel­lem den sam­funds­vi­den­ska­be­li­ge og den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge linje.

» Hel­dig­vis blev det na­tur­vi­den­skab. Ge­ne­relt var det et gym­na­si­um, hvor al­le var me­get bogligt ak­ti­ve. Det be­tød ut­ro­ligt me­get for mig, jeg kun­ne få lov til at gi­ve den gas fag­ligt. «

På me­di­cin­stu­di­et fort­sat­te hun med at ’ gi­ve den gas’. Men stu­di­et blev hur­tigt ke­de­ligt, og hun sav­ne­de stør­re ud­for­drin­ger.

» Jeg be­gynd­te at la­ve min egen forsk­ning, og det brag­te mig ind i nog­le for­sker­kred­se, som be­skæf­ti­ge­de sig me­get med fy­sisk ak­ti­vi­tet og sund­hed. Her var der en enorm vi­den, som slet ik­ke var ble­vet for­mid­let. «

De­bat­ind­læg, brev­kas­ser og bø­ger blev en hob­by for hen­de og et af­bræk i hver­da­gen fra forsk­ning og kli­nisk ar­bej­de.

Hen­des go­de ev­ne til at for- mid­le skab­te hen­de et an­er­kendt navn i læ­ge­ver­de­nen. Men hen­des respek­te­re­de om­døm­me, som hun hav­de op­byg­get gen­nem man­ge år, var tæt på at kra­ke­le­re. Bal­la­den op­stod i 2011 med hjer­ne­for­ske­ren, og Ben­te Klar­lund Pe­der­sens kol­le­ga, Mi­le­na Pen­kowa, der fu­ske­de med sin forsk­ning. Des­u­den har hun mod­ta­get over 10 mil­li­o­ner kro­ner i forsk­nings­mid­ler, som Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet fort­sat ik­ke ved, hvad er ble­vet brugt til.

Ben­te Klar­lund Pe­der­sen brug­te Mi­le­na Pen­kowas re­sul­ta­ter i sin egen forsk­ning i god tro om, at der ik­ke var be­gå­et svin­del. Hen­des forsk­ning blev dog an­meldt til Ud­val­ge­ne ved­rø­ren­de Vi­den­ska­be­lig Ure­de­lig­hed ( UVUU), som stemp­le­de hen­de som ure­de­lig, for­di hun skul­le ha­ve væ­ret me­re op­mærk­som på Mi­le­na Pen­kowas tvivls­om­me forsk­ning.

Med stor op­bak­ning fra 70 sund­heds­for­ske­re an­ke­de hun dom­men til ret­ten, og 18. fe­bru­ar 2015 kun­ne Østre Lands­ret gi­ve hen­de tro­vær­dig­he­den som for­sker til­ba­ge. Den fi­re år lan­ge kamp har ik­ke væ­ret uden kon­se­kven­ser for hen­de.

» Det har væ­ret ut­ro­ligt hårdt. Sa­gen har væ­ret for­fær­de­lig, for­di den har væ­ret helt in­de og ro­de ved det, der er alt­af­gø­ren­de som for­sker og for­mid­ler – nem­lig tro­vær­dig­he­den. «

En sam­let fa­mi­lie

Når snak­ken fal­der på fa­mi­li­en, bli­ver Ben­te Klar­lund Pe­der­sen end­nu me­re var­som med or­de­ne, der kom­mer ud af mun­den. Man er

ONS­DAG 1. APRIL 2015 dog ik­ke i tvivl om, fa­mi­li­en væg­ter tungt. Det be­vi­ser fi­re sto­re bil­le­der af hen­des og hen­des mands fi­re børn og ot­te bør­ne­børn, der hæn­ger på et whi­te­bo­ard til høj­re for den gu­le yder­dør på hen­des kon­tor.

» Jeg fø­ler mig me­get hel­dig over, at jeg har et så tæt for­hold til mi­ne børn. Mindst én gang om ugen ser jeg al­le mi­ne børn og bør­ne­børn, da jeg sam­ler dem hjem­me hos mig til en stor mid­dag. «

Det tæt­te for­hold til fa­mi­li­en vi­ste sig, da Ben­te Klar­lund Pe­der­sen fik øn­skejob­bet på Rigs­ho­spi­ta­let. Det be­tød, at hun fort­sat kun­ne væ­re tæt på si­ne børn, sam­ti­dig med at hun pas­se­de sin kar­ri­e­re.

» Jeg har al­tid væ­ret be­vidst om, at jeg ik­ke vil­le væl­ge mel­lem fa­mi­lie og kar­ri­e­re. Det har be­ty­det, at mi­ne børn of­te har væ­ret med un­der ar­men, når jeg skul­le hol­de fored­rag i ud­lan­det. Men jeg hav­de det for­ment­lig li­ge­som al­le an­dre kvin­der, da jeg føl­te, at jeg bur­de væ­re me­re sam­men med bør­ne­ne. «

» Pro­ble­met var, at jeg hav­de en stor lyst til bå­de at ar­bej­de og væ­re sam­men med mi­ne børn, så det var svært at væ­re beg­ge ste­der. Hel­dig­vis hav­de jeg i pe­ri­o­der me­get flek­si­bi­li­tet på ar­bej­det, så jeg kun­ne få lov til at af­le­ve­re og hen­te mi­ne børn fra sko­len, og så kun­ne jeg ar­bej­de om af­te­nen, når de var gå­et i seng. «

I dag stræ­ber Ben­te Klar­lund Pe­der­sen fort­sat ef­ter at væ­re med i bør­ne­nes hver­dag, selv­om de ik­ke læn­ge­re bor hjem­me. Bør­ne­nes far­vel til hjem­met har dog be­ty­det, at hun har få­et end­nu me­re tid til at dyr­ke mo­tion, da det iføl­ge hen­de selv gi­ver hen­de me­re over­skud til hen­des ar­bej­de.

» Jeg lø­ber rig­tig me­get, men det var ret sent, jeg kom i gang med det. Det star­te­de, da jeg selv be­gynd­te at for­ske i mo­tion og sund­hed. Jeg har selv sagt, én gang mis­sio­nær – al­tid mis­sio­nær. Nu er jeg så ble­vet mo­tions­mis­sio­nær, « si­ger hun og in­drøm­mer, at hun har svært ved at hol­de sig til­ba­ge for bå­de rød­vin og la­krids.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.