50 ÅR FYLDT MED TÆSK

He­le Dan­marks Su­per Bri­an fyl­der rundt i dag, og der er ri­ge­ligt at gø­re sta­tus over. En OL- bron­ze­me­dal­je. Øko­no­mi­ske pro­ble­mer og en for­mue der næ­sten var væk. En søn an­holdt for vold, to små døtre og en kæ­re­ste med kræft. En øm krop, smadret næ­se og då

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - IN­TER­VIEW Sø­ren Klæ­strup skl@ spor­ten. dk meil@ scan­pix. dk

ONS­DAG 1. APRIL 2015

Nils Meilvang

Han spil­ler golf, som han bok­se­de. Stæ­dig­he­den og vilj­en bæ­rer Bri­an Nielsen igen­nem de 18 hul­ler på Mar­bel­la Golf Co­un­try Club. Tove­ne og kan­vas­sen er skif­tet ud med nyk­lip­pet græs i An­da­lu­si­en. Det her er Bri­an Ni­el­sens ar­bejds­plads. » I er et par bon­de­rø­ve, « rå­ber Bri­an Nielsen af BT med et smør­ret grin. Hu­mø­ret er hans va­re­mær­ke.

Den­ne tid­li­ge for­års­dag i Spa­ni­en kun­ne den for­hen­væ­ren­de bok­ser el­lers godt til­la­de sig at brok­ke sig. På de før­ste hul­ler er han skvat­tet, og buk­ser og trø­je bæ­rer præg af en tur i græs­set. På vej op til gol­f­vog­nen hum­per Bri­an Nielsen, køl­len må ta­ges i brug for at kom­me op ad bak­ken. For knæ­et kna­ger. Det gør ondt og har gjort det i et par uger. Ik­ke det høj­re, som der var pro­ble­mer med op til hans co­me­ba­ck mod Evan­der Ho­ly­fi­eld i 2011, nej, nu er det ven­stre si­de. Med det hæn­gen­de ude af gol­f­vog­nen træ­der Bri­an Nielsen spe­e­de­ren i bund og su­ser vi­de­re til næ­ste hul. Han har fart på

gent­ligt bur­de golf ik­ke fun­ge­re for Bri­an Nielsen, som er utå­l­mo­dig af na­tur. De se­ne­re år har han dog sam­men med kæ­re­sten Jeanette haft spor­ten som om­drej­nings­punkt i de­res fæl­les fir­ma. Det er sær­ligt den pen­sio­ne­re­de bok­sers ev­ne til at un­der­hol­de og hyg­ge, der dri­ver virk­som­he­den. Her er han stærk.

Der lig­ger ba­je­re og so­da­vand i gol­f­vog­nens lil­le hand­ske­rum. Kun­der­ne skal ple­jes. Bri­an Nielsen selv snup­per en kold vand. Han sid­der i vog­nen og be­trag­ter de to an­dre du­el­lan­ter. Om hal­sen hæn­ger en E- ci­ga­ret. Den bab­bes der på, som var det et su­ge­rør med ad­gang til vels­ma­gen­de læ­ske. Imens rå­ber han ind til da­gens kon­kur­ren­ter.

» Kom . så, Poul Erik. Giv den en med jer­net, « gnæg­gerE han.

At sid­de der i skyg­gen med bag­de­len plan­tet i sæ­det og med ud­sigt til en ar­bejds­dag med 18 hul­lers golf hjæl­per ty­de­ligt med at skub­be smer­ter­ne i bentø­jet på af­stand. Bri­an Nielsen kan hel­ler ik­ke la­de væ­re med at an­stren­ge sig en anel­se me­re i sit gol­f­spil, som sid­ste hul nær­mer sig. Den sam­le­de sejr er tæt på, og så­dan en ta­ger en sport­s­mand al­tid med. Knæ­et er og­så ble­vet varmt. Om lidt er der kaf­fe i klubhu­set. » Egent­ligt har jeg ik­ke så ondt i krop­pen. Jeg har ondt i mit knæ, og det på­vir­ker mig. Det skif­ter me­get. I sid­ste uge gik jeg for ek­sem­pel ude på gol­f­ba­nen, og så gjor­de det plud­se­ligt ondt. Det er ba­re sli­ta­ge, og der skal da gø­res et el­ler an­det ved det, men så skal det væ­re et helt nyt knæ, jeg gi­der ik­ke hal­ve løs­nin­ger. Ryg, ar­me og re­sten har det glim­ren­de. Jeg har al­drig smer­ter i hæn­der­ne el­ler an­dre ste­der, der har jeg væ­ret hel­dig. «

» Det ly­der som om, jeg ren­der rundt med en bræk­ket næ­se, det er helt for­fær­de­ligt, og jeg ved det godt. Jeg kan ik­ke selv hø­re det, og når jeg gør mig uma­ge og ta­ler lang­somt, så er jeg for­stå­e­lig, men så sy­nes jeg, at jeg ly­der helt ånds­svag in­de i mit eget ho­ved. Jeg er sta­dig i tvivl om, om det er min næ­se, den er gal med. Tid­li­ge­re kun­ne jeg ik­ke få luft igen­nem den, det kan jeg nu. Jeg er ble­vet ope­re­ret to gan­ge. Før­ste gang hjalp det, og jeg fik en an­den lyd i min stem­me. Men alt­så det hand­ler ba­re om, at jeg ta­ler hur­ti­ge­re, end jeg kan føl­ge med. «

» Nu bli­ver jeg 50 år, og jeg kan hu­ske, da min egen far fyld­te det sam­me. Den­gang tænk­te jeg, hold da kæft, nu er han gam­mel. Men alt­så, ti­den er ba­re an­der­le­des i dag, og selv­om jeg ef­ter­hån­den er nå­et op i åre­ne, så fø­ler jeg mig ik­ke gam­mel. «

» Min far blev 67 år. Jeg tror på, at jeg bli­ver me­get æl­dre. Folk tæn­ker må­ske, jeg har le­vet et hårdt liv, men det pas­ser ik­ke. Jeg har al­drig druk­ket me­get, og selv­om jeg nok har rø­get lidt for man­ge smø­ger her og der, så har jeg of­test væ­ret i ri­me­lig form. Trods det har jeg jo al­tid væ­ret fed, og det kan jeg mær­ke på mi­ne knog­ler nu. De er slid­te på grund af alt det pres. Jeg lig­ner nok og­så lidt en ro­sin i ho­ve­d­et og har bæ­repo­ser un­der øj­ne­ne, men i bund og grund har jeg det helt okay. «

***

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.