’’

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Bri­ans kæ­re­ste, Jeanette, om par­rets tvil­lin­ge­døtre

Da jeg fik kræft, tænk­te jeg ba­re, hvor hel­dig har jeg lov at væ­re, at jeg nå­e­de at få de to in­den. Det var et år ef­ter føds­len, jeg fik kon­sta­te­ret syg­dom­men. Jeg er lyk­ke­lig for, vi nå­e­de at få dem in­den

res det ty­de­ligt, at han sta­dig kan slå igen­nem. Sand­sæk­ken hæn­ger ned fra lof­tet, og Bri­an Nielsen kred­ser om den som en sul­ten ulv. Så ry­ger der en lang se­rie af­sted. Den li­ge høj­re gi­ver mest lyd fra sig. Den 50- åri­ge gam­le mand kan sta­dig slå som de fær­re­ste.

Her­ne­de er hel­le. Bri­an Nielsen går rundt og ny­der det. Men det er og­så lidt som at væ­re i et mu­se­um fra en svun­den tid. Ef­ter en rund­t­ur og små­slud­der pu­stes der nyt liv i lo­ka­let, da Mil­le og Ce­ci­lie kom­mer ind. De hop­per i boks­madras­sen, der står for­an et af de sto­re spej­le. Li­ge der mø­des for­ti­den med nu­ti­den. Bri­an Nielsen er til­freds med beg­ge de­le.

» OL- me­dalj­en skab­te mit navn. Jeg bry­der mig ik­ke om at si­ge, at jeg var po­pu­lær, jeg vil hel­le­re kal­de mig be­ryg­tet. Og jeg var jo vildt for­kælet, for jeg prø­ve­de al­drig an­det si­den. I bund og grund var det ba­re, for­di jeg lig­ne­de en sæk lort og var fed og ut­ræ­net. Jeg kla­re­de mig på min vil­je. Folk sy­nes, det er sjove­re, at det er en glatnak­ke og en un­der­dog, der væl­ter al­le de sto­re og flot­te bok­se­re. For jeg kan alt­så ik­ke på­stå, at jeg er flot som Muham­mad Ali, Mi­ke Ty­son el­ler Evan­der Ho­ly­fi­eld. «

» Den dan­ske be­folk­ning var of­test po­si­tiv. Fak­tisk har jeg al­drig mødt no­gen, der sy­nes, jeg var ånds­svag. Jeg hav­de mest gam­le da­mer som fans. De send­te man­ge bre­ve. Det var jeg glad for. De da­mer vid­ste en mas­se om li­vet, det respek­te­rer jeg. Mit bud er, at det var, for­di jeg var ne­de på jor­den. Jeg var jo en bon­de­røv, der kald­te en spa­de for spa­de, og jeg kva­je­de mig man­ge gan­ge. «

» Selv­føl­ge­lig var der og­så mas­ser af kri­tik, men det var fair nok. Man skal ba­re hu­ske på, at det var en for­ret­ning for po­k­ker. Mo­gens ( Pal­le, red.) var emi­nent til at sør­ge for den ret­te mat­ch­ning, og in­gen kun­ne fø­re en mand frem som Mo­gens. Det var van­vit­tigt godt gå­et, og jeg er sta­dig im­po­ne­ret over ham. «

» Vi ta­ler sta­dig sam­men og har det glim­ren­de med hin­an­den. Jeg rin­ge­de til ham, da han for ny­lig hav­de fød­sels­dag. Selv­om vi har skænd­tes vold­somt, så har vi det som re­gel godt sam­men. Må­ske for­di jeg al­tid har få­et det, som jeg vil­le ha­ve det. «

» Jeg sav­ner ik­ke at væ­re på. Det er me­re fa­sen op til en kamp, hvor jeg skal ind i ryt­me, og for­men bli­ver bed­re og bed­re. Det er fedt. Jeg el­ske­de den fø­lel­se af at væ­re ud­mat­tet ef­ter en lang run­de på sand­sæk­ken. Men jeg var al­drig af­hæn­gig af op­mærk­som­he­den, og jeg har al­drig sav­net det. «

» Jeg er ud­mær­ket klar over, at al­le sy­nes, det var lat­ter­ligt, at jeg mød­te Evan­der Ho­ly­fi­eld, men jeg var sgu li­geg­lad. Fak­tisk kun­ne jeg godt fin­de på at gø­re det en gang til. Jeg har et til­bud lig­gen­de fra en ame­ri­kansk pro­mo­tor. Han vil la­ve en kamp mel­lem mig og Rid-

Bri­an Nielsen og kæ­re­sten Jeanette med tvil­lin­ger­ne Mil­le og Ce­ci­lie, der blev født i 2009.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.