’’

BT - - NYHEDER - BT d. 19. ja­nu­ar 2015. Ni­co­lai Hol­le­sen

Min far hav­de sit helt eget ry. Han var by­ens gla­de dæk­mand, og folk vid­ste, at når man var her­op­pe, så fi k man al­tid en god ser­vi­ce. Han var me­get per­son­lig med kun­der­ne. Så jeg har no­get at le­ve op til

son for som­mer­dæk, og kun­der­ne står i kø, mens en last­bil fyldt med dæk fra Tys­kland net­op har meldt sin an­komst en dag for tid­ligt.

» Det er fi nt nok. Før kun­ne jeg ba­re si­ge ’ to se­kun­der, jeg hen­ter li­ge Pe­ter’, men nu skal jeg selv stå med si­tu­a­tio­nen. Jeg kan ik­ke ba­re li­ge gå ud og ta­ge en pau­se, jeg bli­ver nødt til selv at ta­ge stil­ling. Men det er fi nt, at det be­gyn­der her. Så kan jeg bli­ve bed­re og bed­re til det, « si­ger han.

Er plud­se­lig ble­vet vok­sen

På et na­no­se­kund er 17- åri­ge Ni­co­lai Hol­le­sen ble­vet vok­sen. Fra den ene dag til den an­den er den sorg­lø­se til­væ­rel­se med fe­ster, ven­ner og dov­ne for­mid­da­ge i sen­gen er­stat­tet af for­plig­tel­ser, be­slut­nin­ger og det tun­ge an­svar, der føl­ger med et tungt fa­mi­lie­fo­re­ta­gen­de.

For få må­ne­der si­den var det hans far, der gik her i snav­se­de ar­bejds­sko og slæb­te på dæk. Hans far, 46- åri­ge Pe­ter Hol­le­sen, der eje­de Dæk­cen­tra­len, som han hav­de over­ta­get ef­ter sin far Carl Hol­le­sen, der byg­ge­de virk­som­he­den op fra bun­den i 1967. Nu skal Ni­co­lai Hol­le­sen fyl­de et par me­get sto­re ar­bejds­sko ud.

» Det er da hårdt. Det er svært, « si­ger han i et stil­le øje­blik i værk­ste­dets frokost­stue, hvor halv­nøg­ne da­mer spora­disk er hængt op som ene­ste væg­py­nt.

» Min far hav­de sit helt eget ry. Han var by­ens gla­de dæk­mand, og folk vid­ste, at når man var her­op­pe, så fi k man al­tid en god ser­vi­ce. Han var me­get per­son­lig med kun­der­ne. Så jeg har no­get at le­ve op til. Men det be­ty­der alt for mig, at jeg kan kø­re det vi­de­re for min fars skyld, så jeg må gø­re mit bed­ste, « si­ger han.

Læg­ger kræft er i fi rma­et

I ti­den før den skæb­nesvan­gre søn­dag mor­gen den 18. ja­nu­ar ar­bej­de­de Ni­co­lai Hol­le­sen på Dæk­cen­tra­len to gan­ge om ugen, hvor han gjor­de rent, og så hjalp han til i værk­ste­det i de trav­le pe­ri­o­der. Nu ar­bej­der han i værk­ste­det hver ene­ste dag eft er sko­le og hver lør­dag fra klok­ken 8 om mor­ge­nen. Det lø­ber op i godt 20 ti­mer om ugen, som han pres­ser ind ved si­den af si­ne stu­di­er på Han­dels­gym­na­si­et i Hil­le­rød.

En stor mund­fuld og en stor be­slut­ning at træff e, når man er ba­re 17 år gam­mel. Men en nød­ven­dig en af slagsen, me­ner han.

» Jeg har det fak­tisk godt med be­slut­nin­gen om at læg­ge mi­ne kræf­ter i fi rma­et. I be­gyn­del­sen var det lidt en fø­lel­se af, at det var no­get, jeg skul­le, men jeg sy­nes, jeg har få­et et me­re af­slap­pet for­hold til det. Jeg fø­ler fak­tisk ik­ke, det er et ar­bej­de. Jeg kan godt fi nde på at kom­me tid­li­ge­re her­op, hvis jeg har før fri fra sko­le. For­di jeg rig­tig godt kan li­de at væ­re her og rig­tig godt kan li­de de ting, vi la­ver her­op­pe, « si­ger han.

BT d. 20. ja­nu­ar 2015. To da­ge ef­ter dra­bet som ryste­de he­le Slan­gerup.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.