Fæ­no­me­net Je

BT - - NYHEDER - Hen­rik Dre­boldt hedr@ ber­ling­s­ke. dk

AT­TI­TU­DE

Je­re­my Clark­son er et friskt pust i en po­li­tisk kor­rekt ver­den. Ik­ke syn­der­ligt be­kym­ret over, hvem han træ­der over tæ­er­ne, er han gå­et fra at væ­re tv- vært på bil­pro­gram­met ’ Top Gear’ til at væ­re en ver­den­skendt be­rømt­hed. Han er oven i kø­bet en af dem, der sy­nes at væ­re uden en sid­ste salgs­da­to. En sjæl­den kva­li­tet i en ’ brug- og- smid- væk’- tidsal­der, hvor pu­bli­kum he­le ti­den hungrer ef­ter nye an­sig­ter.

Han ram­te de bri­ti­ske bil­led­rør i 1988, og i 2015 er se­er­ne sta­dig vil­de med ham. El­ler – dem, der ik­ke ha­der ham, for fjen­der har han og­så man­ge af. Men om man el­sker el­ler ha­der ham, så er han unik med sit ær­li­ge tv- for­mat, hvor han si­ger tin­ge­ne, som de er – iføl­ge ham selv. Han er en af gut­ter­ne. En rig­tig dren­ge­røv. Han kan ik­ke ig­no­re­res.

Men hvor­dan end­te han som fæ­no­me­net, man ik­ke kan kom­me udenom, og som ik­ke ba­re vil for­svin­de, selv om BBC nok helst så det så­dan li­ge nu?

Ef­ter en ba­ta­l­je på op­ta­gel­ser­ne af ’ Top Gear’ i marts valg­te BBC at sus­pen­de­re ham, og ef­ter 14 da­ge i me­di­e­møl­len at fy­re ham. I BBCs op­tik var hans li­ge høj­re til en pro­du­cer den be­røm­te drå­be. Med en se­rie af ad­vars­ler på cv’et vid­ste Clark­son, at han ik­ke hav­de me­re snor. Al­li­ge­vel trå­d­te han over stre­gen.

Je­re­my Clark­son har det grund­læg­gen­de ka­rak­ter­træk, at han gør, hvad der pas­ser ham. Så­dan har han al­tid væ­ret. Bå­de som barn, som kostsko­le­e­lev og som tv- vært. Og det er den fan­de­ni­voldsk­hed, der er bå­de hans vel­sig­nel­se og byr­de.

11. april 1960 fø­des Je­re­my Clark­son. Mo­de­ren er læ­rer og fa­de­ren sæl­ger. Iføl­ge Gwen Rus­sells Je­re­my Clark­son- bi­o­gra­fi fra 2007 var det et ro­bust hjem med mas­ser af hu­mor, hvor in­gen tog tin­ge­ne for al­vor­ligt. Clark­sons for­æl­dre var am­bi­tiø­se, og selv om de ik­ke tog til­væ­rel­sen for al­vor­ligt, så var ud­dan­nel­se af bør­ne­ne vig­tig, og de knok­le­de for at få råd til den i Eng­land så ef­ter­trag­te­de plads på en pri­vat kostsko­le.

Drøm­te om at bli­ve kon­ge

Mo­de­ren la­ve­de bam­ser og duk­ker i fri­ti­den for at skra­be sam­men til Je­re­my og lil­le­søste­rens sko­le­gang. En dag la­ve­de hun et par Paddington- bjør­ne til bør­ne­ne. De blev så po­pu­læ­re blandt ven­ner og fa­mi­lie, at hun la­ve­de en se­ri­e­pro­duk­tion, og i 1968 blev det et ful­tidsjob. I 1976 ryk­ke­de suc­ce­sen med bam­seb­jør­ne­ne fra køk­ke­net ind i en re­gu­lær fa­brik, og for­æl­dre­ne var ble­vet så vel­ha­ven­de, at Clark­son kun­ne kom­me på kostsko­le.

Je­re­my Clark­son var glad for sko­len, ind­til han blev 11 år, har hans mor en­gang sagt:

» Han for­tal­te os, at han vil­le væ­re en­ten sku­e­spil­ler, astro­naut el­ler kon­ge, og han kun­ne ik­ke se, hvor­dan fri­sti­le el­ler ke­mi vil­le brin­ge ham tæt­te­re på må­let. «

Al­li­ge­vel send­te for­æl­dre­ne ham på Rep­ton School – en dyr pri­vat kostsko­le. Clark­son ud­for­dre­de kon­stant un­der­vi­ser­ne, brød reg­ler­ne og skub­be­de til al­le ram­mer for at se, hvad han kun­ne slip­pe af sted med. Det be­tød utal­li­ge be­søg hos rek­tor. For­æl­dre­ne vid­ste al­tid, hvor galt det stod til, af­hæn­gigt af hvor langt fra sko­len Clark­son mød­te dem, når de skul­le til sam­ta­le med rek­tor. Mød­te han dem fle­re ki­lo­me­ter før sko­len, vid­ste de, at han hav­de brug for lang tid til at for­kla­re, hvor­for det he­le blot var en uti­dig mis­for­stå­el­se. Ef­ter næ­sten fem år blev Clark­son smidt ud et par må­ne­der før de af­slut­ten­de ek­sa­me­ner.

Det var ik­ke en en­kelt be­gi­ven­hed, der fik ham bort­vist. Me­re den ak­ku­mu­le­re­de sum af man­ge små. Li­ge fra ud­gang uden til­la­del­se til at næg­te at spil­le cri­ck­et.

» Hvor­for skal 17- åri­ge dren­ge stå med hø­fe­ber på en græs­plæ­ne med et bat, mens en an­den dreng ka­ster bol­de ef­ter dem, når de kun­ne bru­ge ti­den på at jag­te pi­ger, « har han se­ne­re ud­talt om sin aver­sion mod cri­ck­et og sport i al al­min­de­lig­hed.

Ev­nen for det dra­ma­ti­ske

Clark­son be­stod kø­re­prø­ven i 1977 og op­da­ge­de en pas­sion for bi­ler. Sidst i te­e­na­ge­å­re­ne og uden en ek­sa­men ane­de han ik­ke, hvad han skul­le bru­ge sit liv på. Hver­ken astro­naut el­ler kon­ge syn­tes in­den for ræk­ke­vid­de. Far­fa­de­ren skaf­fe­de ham en læ­re­plads på lo­ka­la­vi­sen. Ik­ke no­get, Je­re­my Clark­son selv hav­de over­ve­jet. Men han gav det en chan­ce. Det pas­se­de den un­ge Clark­son. Han tal­te med folk og kom vidt om­kring.

Han lær­te at gø­re selv den mind­ste be­gi­ven­hed til en god hi­sto­rie, og det skær­pe­de ev­nen til at dra­ma­ti­se­re det nor­ma­le. Et ta­lent, der skul­le vi­se sig nyt­tigt, da han se­ne­re ka­ste­de sig over bilan­mel­del­ser.

Men ef­ter tre år på lo­ka­la­vi­sen fik han nok. Ved et af de år­li­ge dyrsku­er in­ter­viewe­de han en grup­pe mødre, der brok­ke­de sig over, at de­res pi­ger og de­res he­ste ik­ke hav­de vun­det. Han pak­ke­de sin skri­ve­ma­ski­ne og drog til London.

Stor­bri­tan­ni­en i be­gyn­del­sen af 1980er­ne var et for­an­dret land. Mar­ga­ret That­cher var kom­met til mag­ten, Fal­kland­skri­gen vun­det, og alt ty­de­de på, at en mand med mod på til­væ­rel­sen og in­tet at ta­be kun­ne ska­be sin egen suc­ces. Clark­son flyt­te­de til London, ind i en lej­lig­hed i det halv­mon­dæ­ne Ful­ham med tre ven­ner, og fik job i for­æl­dre­nes le­ge­tøjsvirk­som­hed som om­rej­sen­de sæl­ger. Men le­ge­tø­jet solg­te sig selv, så han brug­te det me­ste af ti­den på den lo­ka­le pub ’ The Whi­te Hor­se’. El­ler som han selv har be­skre­vet det:

» De år gik mest med at ple­je tøm­mer­mænd, se tv og ven­te på at gå på pub igen. «

In­ter­es­sen for bi­ler hav­de han sta­dig, og i jag­ten på en ny bil kon­sta­te­re­de han, at in­gen me­di­er be­hand­le­de em­net, så han gad læ­se om det. sin ær­li­ge me­ning med den pub- in­spi­re­re­de to­ne, han si­den er ble­vet så kendt for. Se­er­ne kun­ne se Clark­son af­le­ve­re kom­men­ta­rer så­som: ’ Den her bil spræn­ger trus­se­e­la­stik­ker på 50 me­ters af­stand’ og: ’ Den her Al­fa Ro­meo Bre­ra er som An­ge­li­na Jo­lie. Du har hørt, at hun er van­vit­tig og gi­vet­vis le­ver af ta­pet­kli­ster, men du vil­le al­li­ge­vel sprin­ge på hen­de, hvis du fik chan­cen’. Og: ’ At kø­re en Nis­san Al­me­ra er li­ge­som at sid­de til et mid­dags­sel­skab og si­ge, du har ebo­la og skal til at ny­se’.

’ Top Gear’ gik fra at ha­ve 600.000 se­e­re til fem mil­li­o­ner. Fi­du­sen? Clark­son var ba­re Clark­son.

I 2001 stod han bag re­lan­ce­rin­gen af ’ Top Gear’. Grun­di­de­en var kort for­talt, at tre mi­dal­dren­de en­gel­ske mænd skul­le væ­re nog­le gen­nem­før­te dren­ge­rø­ve i bi­ler, de en­ten el­ske­de, ha­de­de el­ler øde­lag­de. Alt sam­men pak­ket i en stil bedst kendt fra et her­reom­klæd­nings­rum el­ler en pub. Få år ef­ter var ’ Top Gear’ en global tv- suc­ces med op mod 400 mio. se­e­re pr. ud­sen­del­se. Alt sam­men tak­ket væ­re Clark­son.

Han fik sit eget tal­ks­how, der over­le­ve­de et par sæ­so­ner, delt­og i vel­gø­ren­heds­ar­ran­ge­men­ter, og han var vært på en se­rie, der hand­le­de om at fin­de hi­sto­ri­ens stør­ste bri­te. Chur­chill vandt, men ik­ke med Clark­sons go­de vil­je:

» Chur­chill var en al­ko­ho­li­ker på ret­te tid og sted, Sha­kespea­re har ik­ke bragt an­det end mis­mod til ge­ne­ra­tio­ner af sko­lebørn, og Oli­ver Cromwell var ver­dens­hi­sto­ri­ens før­ste kom­mu­nist. «

Far og ar­bejds­narko­man

Un­der­vejs lag­de Clark­son yder­li­ge­re di­men­sio­ner til sin of­fent­li­ge ka­rak­ter. Og på trods af sin til­ba­ge­læ­ne­de stil var han i vir­ke­lig­he­den en ar­bejds­narko­man. Gift og med tre børn skrev og skri­ver han sta­dig­væk al­le si­ne klum­mer og ma­nuskrip­ter selv.

Selv om ’ Top Gear’ i man­ges op­tik er bå­ret af Je­re­my Clark­son, så blev hans ka­rak­ter og man­ge po­li­tisk ukor­rek­te ud­fald i sid­ste en­de for me­get for BBC. Men fy­rin­gen be­ty­der ik­ke en­den for Clark­son. Tvær­ti­mod. En mand, der har skabt en tv- suc­ces med 350 mio. se­e­re, en­der sjæl­dent i ar­bejds­løs­heds­kø­en.

Der sy­nes at væ­re et ret kort svar på spørgs­må­let om, hvor­dan Je­re­my Clark­son blev det tv- fæ­no­men, han er ble­vet: Au­ten­ti­ci­tet.

Som Clark­sons med­vært Ja­mes May sva­re­de, da jeg for et par år si­den in­ter­viewe­de ham i London og spurg­te, hvor­for ’ Top Gear’ var så­dan en suc­ces:

» For­di vi er, som vi er. 90 pro­cent af det, du ser i tv, er det, vi si­ger og gør uden for ori­gi­nal­ma­nuskrip­tet. Vi er ba­re tre mænd, der el­sker bi­ler og el­sker at ha­de hin­an­den. «

TORS­DAG 2. APRIL 2015

Da­gen ef­ter Je­re­my Clark­son blev fy­ret som suc­ces­fuld vært på bil­pro­gram­met ’ Top Gear’, var bi­len skif­tet ud med en cy­kel. Fo­to: Afp

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.