MANDEN DER VID
MODSTAND
Sabotager, aktionen med jøderne, folkestrejker og RAF- angreb er nok, hvad de fleste forbinder besættelsestiden med. Men kort tid før befrielsen udførte ’ Gruppe 1944’ en aktion, der fik alvorlige konsekvenser for mange.
11 mand fra modstandsorganisationen ’ 1944’ gik tirsdag morgen 17. april 1945 ind i ’ Die Deutsche Handelskammer in Dänemark’ på Nørre Voldgade 11 i København.
De ønskede at fjerne breve, dokumenter og kontrakter fra kontoret, da man havde en formodning om, at alle papirer ville blive brændt ved den snarligt forventede kapitulation.
Gruppen, med lederen ’ Knud’ Ib Mogens Bech Christensen, opholdt sig tre timer i lokalerne, hvor de systematisk indsamlede over en halv million dokumenter, der blev kørt væk på lastvogne.
Der blev taget flere fotos under aktionen, men som noget særligt blev aktionen også filmet.
Materialet blev sendt til Sverige, hvor der foregik en vis katalogisering. Efter befrielsen kom det meste af materialet til Danmark.
I forbindelse med retsopgøret blev der fremlagt mange dokumenter fra Det tyske Handelskammer og Danmarks Nationalbank.
Mange danske firmaer, der hævdede, at de blev tvunget til at samarbejde med værnemagten, var ikke så glade, når man kunne se, at det danske firma havde været særdeles aktivt for at få kontrakter allerede i sommeren 1940.
En af de danskere, der var særdeles ærgerlig over, at materialet fra handelskammeret var bevaret, var grosserer Carl Louis Mogensen. Siden 1926 havde han drevet importvirksomhed i København. Mange varer fik han fra England, Frankrig og Holland, så hans muligheder for at drive handel blev stærkt begrænset i 1939- 1940.
I 1920 havde han meldt sig til den franske fremmedlegion. Han var vellidt og blev dekoreret, bl. a. fordi han havde reddet en hårdt såret officer i sikkerhed under et angreb.
Han blev i 1925 tilbudt at fortsætte i fremmedlegionen, men valgte at tage til København.
Mens han var i tjeneste i Nordafrika, skrev han med frk. Ebba Pavlsen, der var korrespondent i telefonselskabet K. T. A. S. Hun samlede på afrikanske frimærker, og det kunne Carl Mogensen hjælpe hende med.
Hun havde en mindre formue, og hun stillede ham i udsigt, at hun ville hjælpe ham i gang med et firma.
TO RTOSRDSADGA 2G .2 A. PAPRRILIL 2 2001155
Hans første kontor var i Niels Brocks Gade 3, tæt ved Politigården. Lokaler, der senere under besættelsen blev kendt som firmaet Commercial Wine.
Ejeren Svend Jensen, med dæknavnet ’ Solbærret’, serverede her både for værnemagten, Gestapo og modstandsfolk. I filmen ’ Flammen & Citronen’ ser man flere gange optagelser fra stedet.
Carl Mogensens varesortiment bestod fra begyndelsen af Worcestersauce, sardiner, tunfisk, franske trøfler, kontorartikler og diverse papirvarer.
En af Carl Mogensens gode venner var polarforskeren Peter Freuchen. De stiftede i begyndelsen af 1930erne ’ Dansk Professionelt Bokse- forbund’. Freuchen blev formand, fordi han var et kendt navn.
Carl Mogensen udbyggede sit firma. Han sørgede for at have et godt forhold til pressen og en stor kontaktflade inden for sportens verden.
Kort tid efter befrielsen fik Carl Mogensen fremstillet en serie portrætter hos et atelier i København. Foto: privat, Frihedsmuseet, Erik Johansen og The Adventurers’ Club of Denmark
Umiddelbart efter befrielsen stillede medlemmerne af Lysglimt på mødestedet: Maglegårdsskolen i Gentofte. Skolen, der også blev benyttet som kvarter for andre modstandsorganisationer, var valgt, fordi det var en de få kommuneskoler, der ikke var beslaglagt af værnemagten til indkvartering af flygtninge. Lederen, kriminalassistent Kaj Hansen ’ Store Karl’ i civil, og skråt bag ved med gevær over venstre skulder står Carl Mogensen ’ Lille Karl’. Ingen af medlemmerne var klar over, at deres transportruter stort set sejlede risikofrit.
En af Gruppe 1944’ s vellykkede aktioner. Efter aktion på Nørrevold den 17. april 1945 blev mere end en halv million papirer kørt i sikkerhed.
