DSTE FOR ME­GET

BT - - ANDEN VERDENSKRIG -

TORS­DAG 2. APRIL 2015

I 1935 le­je­de han en stør­re lej­lig­hed på hjør­net af Kron­prin­sens­ga­de og Pilestræde over for Ber­ling­s­ke Ti­den­de. Her var der en min­dre pri­vat­lej­lig­hed samt kon­tor og la­ger.

Han sør­ge­de for ved im­port, at han kun­ne op­be­va­re va­rer­ne hos fle­re af de stør­re kun­der.

Ven med fjen­den

I 1937- 38 skrev han med ’ Ad­ven­tu­rer’s Club’ i USA. Han fik til­la­del­se til at etab­le­re en dansk af­de­ling, der holdt stif­ten­de ge­ne­ral­for­sam­ling i de­cem­ber 1938. Igen var det ven­nen Pe­ter Freu­chen, der of­fi­ci­elt hav­de stif­tet en for­e­ning.

’ Even­ty­rer­nes Klub’ holdt de­res mø­der på Aa­bou­le­var­den i restau­rant Oskar David­sen. I lo­ka­ler­ne kom fle­re mod­stands­folk, og i som­me­ren 1943 blev for­gæn­ge­ren for ’ Fri­heds­rå­det’ stif­tet hos Oskar David­sen.

Mo­gen­sen blev ad­va­ret imod at ple­je for me­gen om­gang med dan- ske tyskven­li­ge el­ler ty­sker­ne, men til det sva­re­de han, at man skal om­gås fjen­den for at få in­for­ma­tio­ner.

Han brug­te lidt af den sam­me ar­gu­men­ta­tion i for­bin­del­se med hand­ler:

’ Når jeg kø­ber va­rer af ty­sker­ne, så får de ik­ke selv glæ­de af de va­rer i Tys­kland.’

Carl Mo­gen­sens se­kre­tær var klar over, at det ik­ke ude­luk­ken­de var for­ret­nings­for­bin­del­ser, der holdt mø­der på kon­to­ret med Carl Mo­gen­sen.

I 1944- 45 var han ak­tiv i mod­stands­or­ga­ni­sa­tio­nen ’ Lys­glimt’, hvor han var grup­pe­le­der og i prak­sis næst­kom­man­de­ren­de. Fle­re ak­tio­ner og trans­por­ter over Øre­sund blev plan­lagt på an­den sal i Kron­prin­sens­ga­de 13.

Si­de­lø­ben­de hav­de han kon­takt til fle­re ty­ske em­beds­mænd. Der blev af­talt hand­ler, og ty­sker­ne op­fat­te­de det som om, at de som mo­dy­del­se og­så skul­le ha­ve op­lys­nin­ger.

En af de bed­ste kon­tak­ter var an­sat på Chri­sti­ans­borg. Det var vagt­me­ster Chri­sti­an Sven­nings­en, der fik in­for­ma­tio­ner fra den ik­ke fun­ge­ren­de re­ge­ring og fra em­beds­mæn­de­ne.

Chri­sti­an Sven­nings­en kun­ne sam­ti­dig for­tæl­le per­so­na­let på ’ Bor­gen’, hvad der ske­te ude i sam­fun­det, da han hav­de kon­takt til man­ge pres­se­folk. En del op­lys­nin­ger fra ’ Bor­gen’ blev via Carl Mo­gen­sen sendt til London.

Snap­se­tin­get blev og­så brugt som kon­takt­sted. Re­stau­ra­tør Al­fred Bry­de­sen for­mid­le­de og­så be­ske­der via Grand Café på Kgs. Nytorv, som han eje­de.

På Grand Café ar­bej­de­de Tove. Hun var gift med en vagt­le­der hos Falcks Red­nings­kor­ps, og der fik Carl Mo­gen­sen og­så kon­tak­ter.

Tove blev skilt, og hun fort­sat­te med at væ­re Carl Mo­gen­sens fo­re­truk­ne ve­nin­de. Frk. Eb­ba Pavls­en var sta­dig hans pla­to­ni­ske ve­nin­de, og så var der de an­dre kor­te­re be­kendt­ska­ber.

Gik det galt, som det hed den­gang, hav­de gros­se­re­ren en fast af­ta­le med en læ­ge i Ve­ster Vold­ga­de, hvor pi­ger­ne ba­re skul­le hil­se fra Carl Mo­gen­sen. Ar­ran­ge­men­tet blev kendt, og Mo­gen­sen be­tal­te for fle­re kon­sul­ta­tio­ner, der ik­ke var hans fortje­ne­ste.

Trans­por­ter over Øre­sund

Umid­del­bart skul­le man tro, at trans­por­ter over Øre­sund kun gik den ene vej, nem­lig fra Dan­mark til Sve­ri­ge. Men der var jo in­gen for­nuft i at sej­le til­ba­ge uden last. Der var i Dan­mark be­hov for ra­tio­ne­re­de va­rer el­ler va­rer, man of­fi­ci­elt ik­ke kun­ne få, f. eks. klæ­de­stof, cho­ko­la­de og to­bak. Trans­port af guld fo­re­gik beg­ge ve­je.

Der kun­ne og­så væ­re be­hov for at trans­por­te­re per­so­ner til Dan­mark. F. eks. dan­ske po­li­ti­ke­re, of­fi­ce­rer og mod­stands­folk, der hav­de væ­ret i Sve­ri­ge til for­hand­lin­ger. Kun i be­græn­set om­fang kun­ne man den­gang rej­se le­galt mel­lem de to lan­de.

Skul­le man f. eks. ha­ve en stør­re mæng­de teksti­ler, kun­ne man be­stil­le i Sve­ri­ge og la­de mod­ta­ge­ren væ­re en min­dre skræd­der­me­ster på Nør­re­vold. Skræd­der­meste­rens la­ger blev ek­sem­pel­vis an­vendt som fjern­la­ger for et nær­lig­gen­de stort her­re­e­kvi­pe­rings­fir­ma.

Den ty­pe le­ve­ran­cer hav­de den for­del, at Told og Skat ik­ke blev in­vol­ve­ret. Man skul­le hel­ler ik­ke de­le det im­por­te­re­de tekstil med no­gen kon­kur­ren­ter.

Carl Mo­gen­sen var med til at sør­ge for, at le­dig ka­pa­ci­tet blev ud­nyt­tet bedst mu­ligt. Fle­re ty­ske or­ga­ni­sa­tio­ner kun­ne og­så ’ be­stil­le plads’ på trans­por­ter­ne, en­ten til va­rer el­ler per­so­ner.

Carl Mo­gen­sen kun­ne godt li­de at kom­me væk fra det in­dre Kø­ben­havn. Han hav­de købt en del grun­de, men fik al­drig byg­get no­get. Han kom of­te hos Eb­ba Pavls­en, der hav­de som­mer­hus i Bags­værd. Men når han var op­ta­get af trans­por­ter mel­lem Ama­ger og Sve­ri­ge, bo­e­de han hos Tove i hen­des for­æl­dres hus i Sund­by.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.