JEG ER SOM ZLA­TAN

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

» Har du set David Lu­iz spil­le? Jeg bli­ver bed­re. « Sva­ret kom­mer promp­te, når Ha­san Kurucay skal be­skri­ve sig selv.

Han er 17 år og blandt dansk og tyr­kisk fod­bolds stør­ste ta­len­ter, så hans sam­men­lig­ning med den bra­si­li­an­ske lands­holds­for­sva­rer fra Pa­ris Saint- Ger­main er ik­ke gre­bet ud af luf­ten.

Det ven­der vi til­ba­ge til, for selv om Ha­san Ku­ra­cay er født i Dan­mark af tyr­ki­ske for­æl­dre og op­vok­set i Volls­mo­se, kan hans frem­tid i fod­bold­ver­de­nen lig­ge bå­de i Dan­mark og i Tyr­ki­et, selv om han al­le­re­de er fast mand på det tyr­ki­ske U18- lands­hold.

Det er og­så i det be­ryg­te­de og be­la­ste­de bo­lig­om­rå­de i Oden­se, hvor Ha­san Kurucay sta­dig bor, at in­ter­es­sen for det, han sat­ser he­le sit liv på, blev født. Fod­bold – og kun fod­bold.

» Jeg går ik­ke op i sko­le, og jeg går hel­ler ik­ke i sko­le pt. Sko­len har al­drig væ­ret det helt sto­re for mig, for­di jeg har så me­get fo­kus på fod­bold, så jeg har valgt at tro på mit ta­lent, og at jeg har ev­ner­ne til at slå igen­nem, « si­ger Ha­san Kurucay.

Sve­ri­ge har i ver­dens­stjer­nen Zla­tan Ibra­him­ovic og­så en spil­ler, der vok­se­de op i en ghet­to og sat­se­de alt på fod­bold. Den sven­ske lands­holds­an­fø­rer har i sin selv­bi­o­gra­fi, be­st­sel­le­ren ’ Jeg er Zla­tan Ibra­him­ovic’, for­talt, hvor­dan han slo­ges og stjal cyk­ler på vej til træ­ning i Malmö FF i si­ne un­ge da­ge, og på eget ini­ti­a­tiv sam­men­lig­ner Ha­san Kurucay sig selv med PSG- spil­le­ren.

» Jeg har ik­ke haft en nor­mal op­vækst. Lad mig si­ge det li­ge ud. Op­væk­sten har væ­ret svær, og jeg har ik­ke væ­ret den ro­li­ge dreng, som an­dre fod­bold­spil­le­re har væ­ret. Jeg har ik­ke fun­det mig i at bli­ve talt ned til, så jeg har da væ­ret i slå­skam­pe. Jeg har dog al­drig over­fal­det no­gen el­ler no­get i den stil. Det er me­re slå­skam­pe i sko­len som an­dre un­ge. Ik­ke for at sam­men­lig­ne mig med no­gen, men jeg er lidt li­ge­som Zla­tan, kan man godt si­ge. Jeg har som ham stjå­let fle­re cyk­ler for at kom­me til træ­ning, og jeg har da og­så væ­ret i kio­sken og ta­get no­get slik uden at be­ta­le for det. Jeg be­gynd­te med at spil­le fod­bold på stre­et­ba­nen, og så be­gynd­te jeg at spil­le i klub­ber­ne for sjov. Li­ge plud­se­lig tog det fart, og så indså jeg, at jeg hav­de en chan­ce, « si­ger Ha­san Kurucay.

Hef­tigt tem­pe­ra­ment

I ren Zla­tan- stil står Ha­san Kurucay da og­så ved, at han er an­der­le­des.

» Hvad skal jeg si­ge? Jeg er ty­pen, der la­ve­de bal­la­de i sko­len. Jeg gik ik­ke i sko­le for at læ­re no­get. Jeg var der for at hæn­ge ud med dren­ge­ne og få ti­den til at gå, så jeg kun­ne kom­me til fod­bold. Jeg har al­tid væ­ret klas­sens bal­la­de­ma­ger, der var ude på pro­ble­mer. Det er ik­ke no­get, jeg er flov over. Jeg er, som jeg er. «

Og­så i OB skil­ler han van­de­ne. Klub­ben ved trods det åben­lyst sto­re ta­lent i Ha­san Kurucay ik­ke, om den skal sat­se på ham, el­ler om tem­pe­ra­men­tet hos mid­ter­for­sva­re­ren er for stort til, at man kan tøj­le det.

Der­for har han kon­trak­t­ud­løb til som­mer, og han har få­et de kom­men­de tre må­ne­der til at be­vi­se, at det er slut med den hår­de at­ti­tu­de.

» Jeg hå­ber, at klub­ben kan se no­get i mig og gi­ve mig en del­tids­kon­trakt el­ler en fuld­tids­kon­trakt. Jeg skal i hvert fald ik­ke be­gyn­de i sko­le igen. Det har mi­ne for­æl­dre og­så ac­cep­te­ret, og det, der mo­ti­ve­rer mig al­ler­mest, er, at jeg har lo­vet dem, at jeg med min før­ste fuld­tidsløn vil kø­be dem en rej­se til Mek­ka. Det er en livsstil, jeg har valgt, og jeg kan ik­ke ba­re læg­ge den fra mig, « for­kla­rer Ha­san Kurucay, der ik­ke har en ny af­ta­le med OB, men al­le­re­de nu har til­truk­ket sig op­mærk­som­hed fra de al­ler­stør­ste klub­ber i Tyr­ki­et.

På be­søg i Besik­tas

I vin­ter var han for an­den gang på be­søg i Istan­bul- klub­ben Besik­tas, der i for­ri­ge uge spil­le­de for­an 69.000 til­sku­e­re på hjem­me­ba­ne mod Club Brug­ge i Eu­ro­pa Le­ague.

» Før­ste gang i Besik­tas var det lidt over­ra­sken­de. Jeg føl­te mig klar, men in­derst in­de kun­ne jeg mær­ke, at jeg ik­ke var det. Ti­den var ik­ke kom­met til en tur i ud­lan­det. Fa­ci­li­te­ter­ne var hel­ler ik­ke go­de nok før­ste gang, og jeg bo­e­de et an­det sted og træ­ne­de med U19- hol­det i ste­det for første­hol­det, « for­tæl­ler Ha­san Ku­ra­cay.

» An­den gang kom jeg på første­hol­dets træ­nings­an­læg og træ­ne­de med U21hol­det. Dér var fa­ci­li­te­ter­ne me­get bed­re, og der var sand­syn­lig­he­den stør­re for, at Besik­tas vil­le ha­ve mig. Jeg hav­de spil­let en god tur­ne­ring med Tyr­ki­ets U18- lands­hold, hvor Tys­kland, Hol­land og Tjek­ki­et var med, og der var fle­re an- dre klub­ber, som hen­vend­te sig til min agent, « fort­sæt­ter han.

Ha­san Ku­ra­cay har dog in­tet imod at skul­le bli­ve i OB, hvis klub­ben øn­sker at for­læn­ge hans kon­trakt.

» Jeg fø­ler mig ik­ke klar til ud­lan­det end­nu, og klub­ben vil ger­ne sat­se på mig, hvis ba­re jeg får æn­dret min at­ti­tu­de. Jeg vil ger­ne gi­ve den ret i, at jeg nog­le gan­ge har en dår­lig at­ti­tu­de, men jeg har og­så sagt, at jeg ik­ke kan læg­ge alt fra mig. I den­ne sæ­son har jeg kun få­et to gu­le kort, hvor jeg i sid­ste sæ­son fik seks rø­de, så jeg er ved at få styr på det, og jeg slås ik­ke på ba­nen me­re. Og det er ik­ke no­get med, at jeg si­ger ’ fuck af’ til træ­ne­ren, men hvis du be­hand­ler mig uret­fær­digt, sva­rer jeg dig igen. «

Hjer­tet bræn­der me­re for Tyr­ki­et

Selv om Ha­san Kurucay har haft dob­belt så man­ge mø­der med træ­ne­re og le­del­sen som an­dre OB- spil­le­re, vil han ik­ke gå på kom­pro­mis med, hvem han er.

» Jeg er, som jeg er, og de må ta­ge mig, som jeg er. De kan ik­ke æn­dre mig alt for me­get. Jeg er klub­bens pro­blem­barn. Jeg er iskold. Det har må­ske gi­vet mig nog­le pro­ble­mer og er grun­den til, at jeg ik­ke har få­et de­but på Su­per­liga- hol­det end­nu og kun har spil­let i Re­ser­ve­holds­liga­en. Men jeg er god nok til Su­per­liga­en, « ly­der det uden om­s­vøb.

Og hvor­for er det så, at Ha­san Kurucay spil­ler på det tyr­ki­ske ung­domslands­hold og ik­ke det dan­ske? 31. au­gust bli­ver han 18 år. og det er først her, han kan bli­ve dansk stats­bor­ger. Hidtil har han væ­ret en del af lands­holds­sam­lin­ger­ne i DBU, men hver gang er hans navn strø­get af den en­de­li­ge trup- li­ste, for­di det dan­ske pas mang­ler.

Men selv når han ef­ter som­mer bli­ver dansk stats­bor­ger, er det tvivl­s­omt, om han vil spil­le for sit fø­de­land.

» Der er me­re ære i at spil­le for Tyr­ki­et end for Dan­mark. Det vil jeg hel­le­re. Jeg bræn­der me­re for Tyr­ki­et, end jeg gør for Dan­mark, men hvis jeg får til­bud­det om at stil­le op for Dan­mark før Tyr­ki­et, kan det sag­tens væ­re, at jeg si­ger ja, « si­ger han og for­kla­rer:

» Hvis jeg skal væl­ge, hvil­ket land jeg er fra, vil jeg si­ge Dan­mark. Jeg er født og op­vok­set her og kan sproget ind og ud, og når jeg er der­ne­de, er det li­ge­som at kom­me til et nyt land, men hjer­tet bræn­der me­re for Tyr­ki­et, « ly­der det fra OBs sto­re ta­lent.

Et ta­lent, der har selv­til­li­den i or­den. En selv­til­lid på stør­rel­se med Zla­tans og et ta­lent, der iføl­ge ham selv vil gø­re ham til en bed­re spil­ler end David Lu­iz.

De to PSG- spil­le­re er til­sam­men hand­let for me­re end 1,5 mil­li­ar­der kro­ner. Til som­mer er Ha­san Kurucay gra­tis.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.