Kul­tur ’ Sex er nok kom

Dan­marks bedst sæl­gen­de show­grup­pe Ør­ke­nens Søn­ner er end­nu en gang på vej på tur­né. BT har mødt grup­pens ho­ved­mand, Ni­els Ol­sen

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

NYT SHOW

Én gang til for ar­ve­prins Knud.

Sy­net af det gam­le mund­held sæt­ter sam­ti­dig en stem­ning af no­get, der var en gang – og no­get, der i al­ler­hø­je­ste grad er nær­væ­ren­de.

Det er nem­lig tit­len på Ør­ke­nens Søn­ners ny­e­ste show med pre­mi­e­re 11. april.

Det fal­der na­tur­ligt ind i lo­ka­ler­ne un­der Ti­vo­lis glas­sal. I et kon­tor ved si­den af fæl­les­rum­met/ køk­ke­net, hvor BT mø­der ør­ken­søn­nen Ni­els Ol­sen, hæn­ger et par po­rtræt­bil­le­der af Dirch Pas­ser og Kjeld Pe­ter­sen.

Et min­de om den sæ­reg­ne sals man­ge­åri­ge hi­sto­rie som mor­sk­ab­ste­a­te­ret, der for al­tid vil væ­re kendt som ste­det, hvor Dirch Pas­ser fik det il­de­be­fin­den­de, der før­te til hans død.

Køk­ke­net er udsmyk­ket med di­ver­se me­mora­bi­lia fra de man­ge fo­re­stil­lin­ger, der er op­ført gen­nem ti­den.

» Ja, det er jo mest en mas­se gam­melt ..., « si­ger Ni­els Ol­sen med et grin. Han la­der det sid­ste ord hæn­ge i luf­ten, og til­fø­jer af­væb­nen­de:

» Tag ba­re vo­res eg­ne dum­me fezer derop­pe på hyl­den. «

At kal­de Ør­ke­nens Søn­ner en mas­se gam­melt ... er bå­de på en må­de rig­tigt og ual­min­de­lig respekt­løst over­for de­res ar­bej­de og ik­ke mindst de me­re end 300.000 dan­ske­re, der ple­jer at op­le­ve Ør­ke­nens Søn­ner på den tur­né, der sid­ste gang va­re­de halvan­det år.

Fa­ste ram­mer

’ Een gang til for prins Knud’ er al­le­re­de ud­solgt i fle­re sale.

» Vi gør en dyd ud af at væ­re umo­der­ne. Og­så rent spil­le­mæs­sigt. Vi står på en ræk­ke og ta­ler ud i rum­met, som man gjor­de i gam­le da­ge, før der var no­get, der hed mi­cro­ports ( trå­d­lø­se mi­kro­fo­ner, red.). Det skal væ­re te­a­tralsk og gam­mel­dags. «

Et show med Ør­ke­nens Søn­ner er byg­get op om­kring en fast ska­be­lon. Lo­gen med fæl­les rejs­ning, be­stå­en­de af As­ger Re­her, Sø­ren Pil­mark, Hen­rik Ko­e­fo­ed og Ol­sen selv i smoking og fez. Uge­revy­fil­me­ne med bl. a. Slikmut­ter, va­ri­e­te­num­me­ret Fjer­to­ma­nen, land­mands­sket­che­ne på Gyl­le­går­den med Gret­he gør, he­le te­a­ter­si­tu­a­tio­nen ta­get i be­tragt­ning, at vi er helt vildt pri­vil­e­ge­re­de. «

Per­son­ligt

Du har do­mi­ne­ret dansk ko­mik i me­re end 20 år, er du al­tid sjov?

» Jeg går ik­ke lal­leg­lad, jub­len­de rundt til dag­lig, men det lig­ger til mig at tæn­ke på den må­de. Det kil­drer at ven­de tin­ge­ne på ho­ve­d­et. At se tin­ge­ne fra den an­den si­de. Det er en del af min na­tur. Det er og­så me­get revy­ens væ­sen – at se be­gi­ven­he­der fra den uven­te­de si­de. For et par show si­den hav­de vi en hyl­destsang til al­le de skab­nin­ger, som al­le an­dre el­lers har be­slut­tet, at det er i or­den at slå ihjel, blad­lus, lop­per. Er det ri­me­ligt, at vi al­le sam­men be­slut­ter, at de skal dø? De har vel og­så et liv og fø­lel­ser, « si­ger Ni­els Ol­sen med et grin og un­der­stre­ger, det i høj grad hand­ler om in­tu­i­tion – og hånd­værk.

» Jeg er ik­ke ud­dan­net ko­mi­ker. Da jeg læ­ste til sku­e­spil­ler, hand­le­de det om at tur­de bru­ge si­ne fø­lel­ser. Det er red­ska­bet, og­så i ko­mik. Li­ge­som i et dra­ma, er der en vej frem til et grin. Tek­nisk set er det det sam­me, uan­set om du vil ha­ve folk til at gri­ne el­ler græ­de. Når du spil­ler over 100 el­ler 200 gan­ge, er det vig­tigt at hol­de fast i ti­m­in­gen, hvis du snub­ler i et ord, ved du, at du kun får må­ske halv­de­len til­ba­ge. Ti­m­in­gen, di­sci­pli­nen er næ­sten alt. Me­get af vo­res ma­te­ri­a­le er jo nog­le halv­p­lat­te, gam­le vit­tig­he­der. Hvis det ik­ke bli­ver ser­ve­ret li­ge i øjet, er det in­gen­ting. «

Hvad la­ver du, når du ik­ke er sjov?

» Jeg får al­tid kla­ger over, at ra­dio­en står på P1, når jeg har kørt i bi­len. Jeg lyt­ter ger­ne til de­bat­pro­gram­mer – el­ler ser actionfilm, spionfilm, dren­ge­røvs­film, sport er jeg me­get glad for. Jeg kan gri­be mig selv i at se sto­re dart­tur­ne­rin­ger på tv. Når man be­gyn­der at ken­de dem, der er med, så ved man, at det er ved at væ­re for me­get, « si­ger Ol­sen.

Man­de­hu­mor

I en tid, hvor vo­res al­le sam­mens fæl­les po­li­tisk kor­rek­te, sner­pe­de Fa­ce­book- po­li­ti sæt­ter dags­or­de­nen overalt, er det spe­ci­elt, at Ør­ke­nens Søn­ner kan bli­ve ved med sta­dig sti­gen­de suc­ces. Hvad er hem­me­lig­he­den?

» Må­ske for­di vi har det så­dan in­de i os selv. Det er de sam­me ting, vi selv gri­ner ad. Vi el­sker uni­ver­set af nog­le selv­høj­ti­de­li­ge mænd, der selv sy­nes, de er me­e­e­e­get vig­ti­ge. Man­ge af vo­res sket­ches hand­ler om, at hov­mod står for fald. Sto­re hi­sto­ri­ske per­son­lig­he­der, der bli­ver punk­te­ret. Det er fis og bal­la­de for fuld po­wer. Og så er der vel og­så no­get med, at det seksu­el­le sta­dig er ta­bu – el-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.