’ Jeg drøm­mer om den ene­ste ene’

Kon­ge­hus- eks­per­ten Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen el­sker mu­si­cals og gå­tu­re, men le­der sta­dig ef­ter kær­lig­he­den

BT - - NYHEDER - Ni­els Pe­der­sen niep@ bt. dk

Han er på plads i tv- stu­di­et, når de roy­a­le går op ad kir­ke gul­vet i po­mp og pragt, og når de små nye prin­ser og prin­ses­ser bli­ver døbt.

Her gu­i­der Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen kyn­digt se­er­ne igen­nem de hi­sto­ri­ske tra­di­tio­ner og ce­re­mo­ni­er­nes be­tyd­ning for kon­ge­hu­set og dets plads i sam­fun­det.

Men den 43- åri­ge hi­sto­ri­ker er al­drig selv gå­et op ad kir­ke­gul­vet iført kjo­le og hvidt.

» Jeg er ik­ke gift og har al­drig væ­ret det, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen.

Hvor­for ik­ke?

» Det er ik­ke så­dan, at jeg be­vidst har fra­valgt det, el­ler ik­ke øn­sker at væ­re i et for­hold, men det er ba­re ik­ke sket end­nu, « for­tæl­ler han ær­ligt. Et lil­le for­le­gent smil unds­lip­per Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sens an­sigt. Han kig­ger sig lidt nervøst rundt i det tom­me un­der­vis­nings­lo­ka­le på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tets hi­sto­ri­ske faku­l­tet på Ama­ger, hvor BT har sat ham stæv­ne. I to lan­ge, ef­ter­tænk­som­me se­kun­der und­går han øjen­kon­takt.

» Men jeg har da ik­ke op­gi­vet drøm­men om at fin­de den ene­ste ene, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen så med håb i stem­men. Han sø­ger øjen­kon­tak­ten igen. Blik­ket er ro­ligt og imø­de­kom­men­de, men og­så fo­ku­se­ret.

» Må­ske skyl­des det, at jeg er ble­vet me­get op­ta­get af al­le de spæn­den­de ting, jeg la­ver, og ik­ke har op­søgt kær­lig­he­den så me­get, som jeg må­ske bur­de. «

Ar­bej­det som un­der­vi­ser på bå­de Kø­ben­havns og Aar­hus Uni­ver­si­tet, de man­ge fored­rag, han hol­der rundt om i lan­det, bø­ger­ne, han skri­ver i sin spar­som­me fri­tid, og de man­ge jour­na­li­ster, som hen­ven­der sig for at få en eks­pert- kom­men­tar om kon­ge­hu­set el­ler po­li­ti­ske be­gi­ven­he­der i Eu­ro­pa, kræ­ver sin tid – og si­ne af­savn.

Vil mø­de drøm­me­kvin­den

End ik­ke se­ri­ø­se for­hold er det ble­vet til.

» Det er ik­ke no­get, jeg tæn­ker så me­get over til dag­lig. Men det er da klart, at jeg ger­ne vil mø­de min drøm­me­kvin­de. Jeg har hel­ler ik­ke op­gi­vet tan­ken om at få børn, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen.

Sin egen barn­dom i Kol­ding hu­sker han til­ba­ge på med glæ­de i sin­det.

» Min mor gik hjem­me og pas­se­de min sto­re­bror og mig, mens vi var små. Mi­ne for­æl­dre var der me­get for os, « for­tæl­ler han.

Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen kom der­for al­drig i vug­ge­stue el­ler bør­ne­ha­ve og hav­de min­dre kon­takt med an­dre børn end de fle­ste af si­ne jæv­nal­dren­de. Det har væ­ret med til at for­me ham.

» Som barn var jeg me­get ge­nert, og jeg er sta­dig en lidt til­ba­ge­hol­den­de ty­pe. Det kom­mer jeg nok al­drig helt over, « si­ger han.

Til gen­gæld su­ge­de Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen til sig, mens for­æl­dre­ne Pe­der og Ul­la, som beg­ge var læ­rer­ud­dan­ne­de, for­tal­te en mas­se om po­li­tik, sam­funds­for­hold og hi­sto­rie i barn­doms­hjem­met. For­æl­dre­nes spæn­den­de be­ret­nin­ger om kon­ger og dron­nin­ger gjor­de stort ind­tryk på ham.

» Jeg kan hu­ske, at Dron­nin­gen hav­de 40 års fød­sels­dag i 1980. Det gik jeg me­get op i, « si­ger han og gri­ner. Den­gang var Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen blot ot­te år gam­mel, men be­gej­strin­gen har va­ret ved helt til i dag.

» Dron­ning Mar­gret­he er et idol. Hun ud­fø­rer op­ga­ven som mo­nark top­pro­fes­sio­nelt. Man kan sjæl­dent sæt­te en fin­ger på det, hun gør, « si­ger han.

Roy­al eks­per­ter i me­di­er­ne

Få er bed­re til at ud­ta­le sig om li­ge net­op det. Si­den barn­dom­men har Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen op­byg­get en enorm vi­den om hi­sto­rie, sam­funds­for­hold, og ik­ke mindst kon­ge­hu­set. En vi­den, han i dag dra­ger stor nyt­te af i sit vir­ke som hi­sto­ri­ker.

Si­den han i 2004 ud­gav bo­gen ’ Slagsbrødre el­ler bro­der­folk’ om Nor­dens hi­sto­rie, har Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen op­t­rå­dt som eks­pert i me­di­er­ne. Blandt an­det når TV2 sen­der di­rek­te fra de sto­re

roy­a­le be­gi­ven­he­der, som dron­ning Mar­gret­hes 40 års re­gentju­bilæum.

Hvor har du din vi­den om kon­ge­hu­set fra?

» Jeg har al­drig talt med dron­ning Mar­gret­he el­ler de an­dre kon­ge­li­ge. Per­son­ligt ken­der jeg dem ik­ke. Jeg hol­der mig der­for til at ud­ta­le mig om kon­ge­hu­sets hi­sto­ri­ske tra­di­tio­ner og som den vig­ti­ge in­sti­tu­tion i sam­fun­det, det er. «

» At kom­men­te­re de­res kjo­ler over­la­der jeg trygt til de an­dre eks­per­ter i stu­di­et, « si­ger han og gri­ner højlydt.

Ef­ter gym­na­si­et læ­ste Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen hi­sto­rie på Aar­hus Uni­ver­si­tet, men han var fak­tisk tæt på at ta­ge en helt an­den kar­ri­e­re­vej.

» Jeg tog et kon­ser­va­to­ri­e­for­be­re­den­de kur­sus på den lo­ka­le mu­siks­ko­le i Kol­ding, mens jeg gik på gym­na­si­et. Jeg vil­le ger­ne væ­re klas­sisk pi­a­nist, « for­tæl­ler han.

Al­le­re­de som barn delt­og han i den lands­dæk­ken­de Ste­inway- kon­kur­ren­ce for un­ge pi­a­ni­ster. Han be­gynd­te og­så at spil­le kla­ver til den lo­ka­le ama­tør­te­a­ter­for­e­ning i Kol­dings styk­ker.

Spil­le­de me­get kla­ver

» Jeg får det ik­ke rig­tig ved­li­ge­holdt så me­get læn­ge­re, men jeg spil­le­de rig­tig me­get kla­ver, da jeg var yn­gre, « for­tæl­ler han. In­ter­es­sen for mu­sik er dog me­re end in­takt.

» Jeg hø­rer rig­tig me­get klas­sisk mu­sik, og jeg el­sker og­så at gå i te­a­te­ret og se mu­si­cals, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen, som sta­dig hå­ber, han får tid til at se ’ Dir­ty Dan­cing’ i Ti­vo­lis Kon­cert­sal.

» Jeg sy­nes, mu­si­cals er en fan­ta­stisk gen­re. De, der op­træ­der, skal bå­de kun­ne syn­ge, dan­se og spil­le sku­e­spil. Det er im­po­ne­ren­de, « si­ger han en­tu­si­a­stisk.

Som barn prø­ve­de han og­så kræf­ter med de svæ­re dan­se­trin.

» Jeg gik til dans, hvor vi træ­ne­de al­le de for­skel­li­ge stan­dard- og lat­i­na­me­ri­kan­ske dan­se, der er med i Vild med dans nu, « gri­ner han.

I dag ny­der Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen at gå tu­re, når han hol­der fri. Når han er ude at hol­de fored­rag rundt om i lan­det, kom­bi­ne­rer han det al­tid med at op­le­ve lidt af na­tu­ren, der hvor han nu er.

» Da jeg for ny­lig holdt fored­rag i Ska­gen, gik jeg en tur i Ska­gens Klit­plan­ta­ge tid­ligt om mor­ge­nen. Plud­se­lig så jeg en græv­ling. Vi stod beg­ge to helt stil­le i et lil­le mi­nut og be­trag­te­de hin­an­den. Det var en stor op­le­vel­se, « for­tæl­ler han.

Det in­ten­se na­tur- øje­blik blev dog spo­le­ret, da en ung lø­ber su­se­de for­bi. Den for­skræk­ke­de græv­ling for­svandt ind i bu­skad­set på et split­se­kund.

» Li­ge da det ske­te, var jeg ær­ger­lig over det, men bag­ef­ter kom jeg til at tæn­ke lidt dy­be­re over det. Så­dan én som ham vil jo al­drig se en græv­ling. Tænk, hvor me­get vi af­skæ­rer os fra ved ik­ke at væ­re åb­ne over­for na­tu­ren, dy­re­ne og an­dre men­ne­sker, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen.

For me­get fo­kus på os selv

Han sy­nes, det er en ge­ne­rel ten­dens i ti­den, at vi fo­ku­se­rer for me­get på os selv og glem­mer at lyt­te til ver­den om­kring os.

» Folk går me­get op i de­res fy­si­ske form og de­res ud­se­en­de. De bru­ger man­ge ti­mer i fit­nes­scen­tret. Jeg har al­drig sat mi­ne ben så­dan et sted, og det kan man sik­kert og­så godt se på mig. Jeg går me­re op i at ta­le med an­dre men­ne­sker og hø­re, hvad de la­ver og tæn­ker, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen.

Og det gæl­der bå­de de hi­sto­ri­estu­de­ren­de, de psy­kisk sy­ge, han en over­gang un­der­vi­ste i sam­funds­fag og hi­sto­rie på Dal­gas­sko­len i Aar­hus, og et bør­ne­ha­ve­barn, som hen­vend­te sig til ham for at hø­re, hvor­når Dron­nin­gen mon kom, få se­kun­der før han gik på li­ve på TV2 Fyn i an­led­ning af, at re­gent­par­ret be­søg­te øen un­der de­res som­mer­togt i 2014. Han tog sig tid til at sva­re den lil­le knægt, selv­om pro­duk­tions­as­si­sten­ten var ved at få grå hår i ho­ve­d­et.

» Jeg me­ner, at vi al­le er li­ge­vær­di­ge og skal mø­des med sam­me, åb­ne sind, « si­ger Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen.

Sam­me åben­hed ud­vi­ser hi­sto­ri­ke­ren ik­ke helt selv, når det kom­mer til mo­der­ne tek­no­lo­gi.

» Jeg er nok lidt kon­ser­va­tivt an­lagt, « si­ger han med et skævt smil og træk­ker sin mo­bil­te­le­fon frem fra jak­ke­lom­men.

En grå tryk­k­nap- te­le­fon med en anel­se fle­re funk­tio­ner end det tav­le­kridt, Lars Hov­bak­ke Sø­ren­sen bru­ger i sin un­der­vis­ning.

» Mi­ne stu­de­ren­de sy­nes jo, den er helt for­æl­det. Den kan jo ik­ke no­get som helst. Jeg skal ek­sem­pel­vis tjek­ke min mail på den bær­ba­re com­pu­ter, for det kan den­ne her over­ho­ve­det ik­ke kla­re. Men den vir­ker jo sta­dig fint, så hvor­for skif­te den ud?, « gri­ner han.

» Der skal en hel del til, før jeg be­gyn­der at la­ve om på mi­ne gam­le va­ner, « in­drøm­mer han.

Må­ske vil drøm­me­kvin­den æn­dre på det, hvis hun en dag duk­ker op.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.