DE FJER­DE­PLADS

Sen ved OL i 2012. En pla­ce­ring, der sat­te punk­tum­met for et ræd­selsår

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

LØR­DAG 4. APRIL 2015 2011 til OL 2012, som er det vær­ste. Det be­gyn­der med, at vi kom­mer til VM, hvor jeg ror se­mi­fi na­le og ik­ke kom­mer i fi na­len. Der bli­ver jeg ed­der­tos­set, for jeg ved, det er, for­di vi ik­ke har træ­net nok. Jeg får et ra­se­ri­an­fald og smi­der min pa­gaj og ty­rer en vand­dunk i van­det. Jeg bli­ver stik­tos­set, og sport­s­che­fen tror, jeg slår ud eft er ham – det gør jeg så ik­ke. Folk tror, jeg er ved at mi­ste for­stan­den. Nog­le sæt­ter sig ned og sur­mu­ler, men min må­de at re­a­ge­re på er ri­me­lig udad­vendt. Folk tror, jeg vil slå dem ihjel. Fo­re­stil dig Ni­cki Pe­der­sen, der står og spar­ker eft er et dår­ligt spe­edway- løb. Det er vær­re end det, og så er det en gut, der er tre gan­ge så stor. «

» Det er som en kæ­de­re­ak­tion af dår­li­ge ting, der le­der frem til OL. Op til VM træ­ner jeg med land­stræ­ne­ren og gør alt, hvad han be­der mig om, men det fun­ge­rer ik­ke. Så er der he­le si­tu­a­tio­nen over vin­te­r­en eft er VM, hvor jeg la­ver mit eget træ­nings­pro­gram, og det går bed­re, men hvor der sta­dig er me­get for­vir­ring i vo­res for­be­re­del­ser bå­de på træ­ner- og le­del­ses­fron­ten. Vo­res sport­s­chef gør jo, hvad han me­ner, er det rig­ti­ge, men alt­så, i for­læn­gel­se af VM sen­der han mig til en psy­ko­log for at ta­le om an­ger ma­na­ge­ment. Det er må­ske i over­kan­ten. Han me­ner, at episo­den ved VM var så vold­som, at det er et pro­blem. Men bli­ver du al­drig sur el­ler hvad? Jeg vil jo vin­de. «

» Det er ik­ke en rar op­le­vel­se at gå til psy­ko­log, men jeg gør det, og det er fi nt nok. Der er egent­lig ik­ke no­get spe­ci­fi kt, jeg hu­sker ved det. Det er ot­te- ni ses­sio­ner, og jeg en­der med at få ret i det, jeg si­ger: Jeg bli­ver kun sur, for­di jeg har det så­dan, at hvis man er træ­ner, ta­ger man et an­svar og gør sit bed­ste. Det fø­ler jeg ik­ke, han gør. Det er ik­ke hans skyld, at jeg får et bitch fl ip ved VM, og tem­pe­ra­men­tet er da og­så ble­vet min­dre med åre­ne, men jeg fø­ler, jeg har gjort alt, jeg skal, men at træ­ne­ren ik­ke er dyg­tig nok til det ar­bej­de. Han er ik­ke god til at ta­ck­le mig som at­let, men han har selv­føl­ge­lig gjort, hvad han men­te, var det bed­ste. «

Driv­kraft en

* ** » Eft er den pe­ri­o­de og fj er­de­plad­sen ved OL tæn­ker jeg det he­le igen­nem for at fi nde ud af, hvor jeg be­går fejl­en. Jeg nulstil­ler, læg­ger en plan og sæt­ter nye mål, så jeg stil­le og ro­ligt kom­mer ud af det her. At­le­ter på mit ni­veau har skyklap­per på. Man træ­ner vir­ke­lig hårdt, kom­mer ud af den her boks eft er træ­ning og tæn­ker: Gud, ser den vir­ke­li­ge ver­den så­dan her ud? Et ne­der­lag kan og­så væ­re ben­zin på bå­let. Det mo­ti­ve­rer en, og man kan kø­re på det i lang tid. Det er det po­si­ti­ve, jeg ta­ger med fra OL. «

» Det er en pe­ri­o­de med skift en­de træ­ne­re og me­get uro. OL 2012 er for mig et bil­le­de på, at der ik­ke er kon­ti­nu­i­tet på po­ster­ne, og at der ik­ke er en rød tråd. På et tids­punkt var der tre sport­s­che­fer på fi re år. Hel­dig­vis er der kom­met me­re ro på nu. Jeg vin­der EM- guld i 1.000 me­ter og 500 me­ter, VM sølv i 500 me­ter i 2013, og jeg bli­ver ver­dens­me­ster i 500 me­ter i 2014, så jeg er kom­met igen. Tan­ken om, hvor­vidt fj er­de­plad­sen er et tegn på, jeg ik­ke er god nok, er der al­tid. Men det mær­ker mig ik­ke. Når jeg sid­der i ka­jak­ken til næ­ste OL, hol­der jeg ik­ke igen. Den får fuld gas. «

For René Hol­ten Poul­sen står fjer­de­plad­sen ved OL i 2012 sta­dig som kar­ri­e­rens stør­ste skuf­fel­se.

Fo­to: Hen­ning Bag­ger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.