DET ER EN RÅ­D­DEN RE­GE­RING, DER LY­VER ’’

Ny fi lm om Cav­ling- vin­de­ren Poul Brink for­tæl­ler en ak­tu­el hi­sto­rie om dan­ske re­ge­rin­ger, der hol­der sandheden skjult for be­folk­nin­gen

BT - - DEBAT -

For­le­den ryd­de­de jeg op på mit loft . I en kas­se fandt jeg en for­seg­let A4- ku­vert med ka­pit­ler til en bog, der i 1997 blev skre­vet af jour­na­li­sten Poul Brink. Poul var min ven og kol­le­ga på DR, og han send­te ma­nuskrip­tet til mig, for­di han fryg­te­de, at den ame­ri­kan­ske eft er­ret­ning­s­tje­ne­ste over­vå­ge­de ham. Han vil­le sør­ge for, at fl ere per­so­ner lå in­de med hans af­slø­ren­de ma­nuskript. Pouls pa­ra­noia var be­ret­ti­get, for det var ik­ke små­ting, han hav­de gang i. I 10 ÅR hav­de han skre­vet om Thu­lesa­gen, et af de mest hem­me­lig­hold­te ka­pit­ler i dan­marks­hi­sto­ri­en. Un­der Den Kol­de Krig i 1968 styr­te­de et ame­ri­kansk B- 52- fl y ned i Thu­le i Grøn­land, la­stet med fi re brint­bom­ber. Bå­de dan­ske og ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der un­der­spil­le­de kon­se­kven­ser­ne for de ar­bej­de­re, der eft er­føl­gen­de skul­le ryd­de op. I BT 2. på­ske­dag for­tæl­ler vi, hvor­dan Thu­le- ar­bej­der­ne og BTs ud­send­te op­le­ve­de mø­det med atom­ka­ta­stro­fen i Grøn­land - og hvor­dan ame­ri­kan­ske og dan­ske myn­dig­he­der for­søg­te at hem­me­lig­hol­de, hvad der egent­lig var sket. Først 20 år se­ne­re fi k Poul Brink be­vis for, at de Thu­le- ar­bej­de­re, der ryd­de­de op eft er styr­tet, var ble­vet ramt af mysti­ske syg­dom­me, som se­ne­re vi­ste sig at stam­me fra ra­dio­ak­ti­vi­tet fra de brint­bom­ber, som B- 52- fl yet fl øj med.

Men ik­ke nok med det. Poul Brink - hvis liv og ar­bej­de er fi lma­ti­se­ret i ’ Ide­a­li­sten’, der får bi­o­graf­pre­mi­e­re 9. april - af­slø­re­de og­så, hvor­dan den dan­ske stats­mi­ni­ster, so­ci­al­de­mo­kra­ten H. C. Han­sen, ind­gik en hem­me­lig aft ale med USA, som gav ame­ri­ka­ner­ne til­la­del­se til at op­be­va­re atom­bom­ber på grøn­land­sk - og der­med dansk - jord. Aft alen blev af skift en­de re­ge­rin­ger i USA og Dan­mark holdt hem­me­lig, og kun en eks­klu­siv kreds i top­pen af Stats­mi­ni­ste­ri­et og Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et kend­te hem­me­lig­he­den. Fol­ket måt­te in­tet vi­de. Sandheden er som be­kendt det før­ste off er i krig, og­så selv om den var kold. I 1957 - da H. C. Han­sen ind­gik aft alen med ame­ri­ka­ner­ne - stod USA og Sov­je­tu­ni­o­nen stejlt over for hin­an­den. Grøn­land hav­de af­gø­ren­de stra­te­gisk be­tyd­ning, og som med­lem af Na­to blev Dan­mark me­re el­ler min­dre tvun­get til at til­la­de ame­ri­kan­ske atom­vå­ben i Grøn­land. Det kan man sy­nes om el­ler ej, og der er bå­de ar­gu­men­ter for og imod. Hvis det var, hvad Dan­mark kun­ne bi­dra­ge med til Natos for­svar af den frie ver­den, kan jeg in­tet galt se i det. Tvær­ti­mod. Langt vær­re er det, at fol­ke­valg­te dan­ske po­li­ti­ke­re i me­re end 40 år har lø­jet over for den dan­ske

DER­FOR BLEV JEG og grøn­land­ske be­folk­ning. At de har gjort og sagt ét i sam­ar­bej­de med ame­ri­ka­ner­ne - og sagt no­get stik mod­sat, når de skul­le re­de­gø­re for sa­gen i Dan­mark. POUL BRINKS 20 år gam­le af­dæk­ning af løg­ne, er helt gi­vet ik­ke et ene­stå­en­de til­fæl­de. De se­ne­ste års af­slø­rin­ger fra Wikile­aks og Edward Snow­den har vist, at re­ge­rin­ger i bå­de små og sto­re lan­de har holdt vig­ti­ge op­lys­nin­ger skjult for de­res respek­ti­ve be­folk­nin­ger. Ken­der vi sandheden om Dan­marks krigsen­ga­ge­ment i Irak og Af­g­ha­ni­stan? Nok ik­ke helt, og den kommission, der skal væ­re med til at for­tæl­le os det, er ud­sat på ube­stemt tid. Og hvad med vo­res bom­be­tog­ter mod Is­la­misk Stat i 2015, der mørklæg­ges af for­sva­ret?

I et de­mo­kra­ti er det en be­tin­gel­se, at be­folk­nin­gen hol­des in­for­me­ret. El­ler som Poul Brink skri­ver i sin bog ’ Løg­nens uni­vers’: ’ Det vig­tig­ste i et lands uden­rigs­po­li­tik må væ­re, at fol­ket ken­der den, for­står den og er enig i den. Det gi­ver et rå­d­dent de­mo­kra­ti, hvis den vir­ke­li­ge sik­ker­heds­po­li­tik kun ken­des af en lil­le, man­da­rin- ag­tig eli­te.’

Så­dan er det desvær­re sta­dig, så der­for: Tak til Poul. Og til al­ver­dens Poul Brink’ er. Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Jeg op­fat­ter egent­lig ik­ke mig selv som po­li­ti­ker, men jeg er po­li­tisk ak­tiv, for­di der er så me­get at slås for. I Dan­mark er det lyk­ke­des al­min­de­li­ge men­ne­sker at op­nå go­de vil­kår i for­hold til an­dre ste­der. Det er ik­ke kom­met af sig selv. Høj­re­fl øj­en har al­drig væ­ret fan af vel­færds­sam­fun­det. Så hvis vi og­så i frem­ti­den vil kun­ne ta­ge på ho­spi­ta­let uden at skul­le ha­ve dan­kor­tet frem, så skal der kæm­pes. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Jeg blev ak­tiv som gan­ske ung i BZ- be­væ­gel­sen og hav­de nog­le ret ra­di­ka­le syns­punk­ter. I dag er jeg nok ble­vet lidt me­re rund

30. marts:

’ Råd­ne rol­lemo­del­ler’

32 kom­men­ta­rer

31. marts:

’ Et mørkt ka­pi­tel i hi­sto­ri­en’

12 kom­men­ta­rer

1. april:

’ Et an­greb på yt­rings­fri­he­den’

26 kom­men­ta­rer

2. april:

’ DR skyg­ger me­re, end sundt er’

21 kom­men­ta­rer

3. april:

’ Hjem­me­værn med stor rej­se­lyst’

12 kom­men­ta­rer

4. april:

’ Hvor er pro­ble­met, Mai Merca­do?’

2 kom­men­ta­rer

Læs og de­bat­tér ugens le­de­re på bt. dk/ le­der

i kanten. Men jeg me­ner sta­dig, at vi kan ska­be et me­re ret­fær­digt sam­fund. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Jeg har ik­ke de­ci­de­re­de for­bil­le­der. Men Pre­ben Wil­hjelm er en slags ven­stre­fl øjens bedste­far, som vi al­le har ret stor respekt for. Hvad er din vig­tig­ste mær­kesag? Det er ham­ren­de vig­tigt, at vi får skabt et me­re trygt dag­pen­ge­sy­stem. Det er en for­del for al­le os, der går på ar­bej­de, at vi ik­ke en­der i øko­no­misk ru­in, hvis vi får en fy­re­sed­del. Og så sy­nes jeg, vi skal sæt­te ar­bejds­ti­den ned, så der er plads til fl ere men­ne­sker på ar­bejds­mar­ke­det.

FOR­BIL­LE­DET PRE­BEN WIL­HJELM

For­hen­væ­ren­de mf for VS

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.