’ Det hand­ler jo ik­ke kun om at slå to køns­de­le sam­men’ fort­sat fra si­de 20- 21: ’’

BT - - NAF - Jo­an Ør­ting

Jeg hav­de ik­ke væ­ret se­xo­log i dag, hvis jeg var ble­vet gravid den­gang. Så hav­de jeg væ­ret li­ge­som min egen mor og le­vet og ån­det for mi­ne børn

Det var sjovt og spæn­den­de, men og­så fuld­stæn­dig van­vit­tigt, « si­ger Jo­an Ør­ting, der ik­ke kan la­de væ­re med at gri­ne.

Når hun ik­ke var på we­e­kendop­hold i Hol­land, hav­de hun he­de af­fæ­rer med un­ge mænd. Igen var det fryg­ten for ik­ke at le­ve li­vet fuldt ud, der spil­le­de ind. Og sam­ti­dig var en tan­ke for al­vor be­gyndt at dan­ne rod i Jo­ans be­vidst­hed: Hun var ik­ke sik­ker på, at hun vil­le ha­ve børn. Og så var det nem­me­re at de­le seng med un­ge mænd, som i hvert fald ik­ke gik med de tan­ker.

» Der var en stem­me i mig, der kon­stant for­tal­te mig, at jeg skul­le be­frug­tes og ha­ve børn. Mit bi­o­lo­gi­ske ur tik­ke­de løs. Men dy­best set hav­de jeg ik­ke lyst til at fal­de ned i bør­ne­hul­let. Jeg hav­de en idé om, at jeg skul­le no­get an­det, « si­ger Jo­an Ør­ting.

Far­vel til børn

Sam­ti­dig fik omver­de­nen for al­vor øj­ne­ne op for den nyud­klæk­ke­de se­xo­log. Po­li­ti­ken tog med ned til ‘ ping- po­n­grum­met’ i Hol­land, mens Alt for Da­mer­ne la­ve­de et læn­ge­re in­ter­view med hen­de. Ef­ter­føl­gen­de rin­ge­de BT og til­bød Jo­an Ør­ting en stil­ling som skri­bent for sin egen se­x­brev­kas­se, hvil­ket hun straks tak­ke­de ja til.

Lang­somt var hun ved at fin­de sin ret­te hyl­de.

» Jeg hav­de ik­ke væ­ret se­xo­log i dag, hvis jeg var ble­vet gravid den­gang. Så hav­de jeg væ­ret li­ge­som min egen mor og le­vet og ån­det for mi­ne børn. Jeg vil­le kon­stant ren­de rundt med dår­lig samvit­tig­hed og fø­le, at jeg ik­ke var god nok, « si­ger hun og for­tæl­ler, at hun tit må læg­ge ører til, at hun umu­ligt kan væ­re en god par­te­ra­pe­ut, når hun ik­ke selv har børn.

» Men det er net­op det, der gør mig god. Jeg har in­gen ak- ti­er i no­get som helst, « si­ger hun.

For Jo­an Ør­ting var det en kæm­pe let­tel­se ik­ke at få børn. Selv be­skri­ver hun det, som om hun tog en usyn­lig jak­ke af, der læn­ge hav­de tyn­get hen­de.

» Jeg føl­te mig fri. Plud­se­lig skul­le jeg ik­ke ha­ve no­get fra mænd og væ­re af­hæn­gig. De var mi­ne le­ge­kam­me­ra­ter, og jeg kun­ne gø­re li­ge, hvad jeg vil­le. At jeg smed den jak­ke, fik mig til at bra­ge igen­nem som se­xo­log, « si­ger Jo­an Ør­ting og ka­ster si­ne ar­me ud til si­der­ne som stod hun på Ti­ta­nic med Leo­nar­do Dicaprio i ryg­gen. Ar­me­ne for­bli­ver strak­te, da hun fort­sæt­ter:

» Seksu­a­li­tet er re­belsk. Det er pro­vo­ke­ren­de, og der er mas­ser af ener­gi i det. Det er sjovt og kinky. Men det er sta­dig ik­ke helt stu­e­rent at ta­le om. «

Sce­ner fra et æg­te­skab

Jo­an Ør­ting er dog om no­gen ble­vet for­gangskvin­de for at brin­ge par­for­hol­det og sex frem i sam­me ram­pe­lys, som hun selv har stå­et i det me­ste af sit liv. For det er vig­tigt at ta­le om, me­ner hun. Der­for de­ler hun og­så ud af si­ne eg­ne er­fa­rin­ger fra sit æg­te­skab med Car­sten Is­ling­ton.

» Jeg er ik­ke ban­ge for at for­tæl­le, at Car­sten og jeg sover i hvert vo­res sove­væ­rel­se. Det vir­ker for os. Og vi har da og­så haft pe­ri­o­der, hvor se­xly­sten ik­ke har væ­ret der. Men det be­ty­der ba­re, at det er no­get an­det end sex, vi skal øve os på og bli­ve bed­re til. «

An­sig­tet bli­ver lagt i al­vor- li­ge fol­der, da hun si­ger:

» Et parforhold hand­ler jo ik­ke kun om at stø­de to køns­de­le sam­men. «

Én ting har se­xo­lo­gen dog fortr­udt at de­le i me­di­er­ne. I 2006 tog hun sig en el­sker,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.