Og varm sup­pe

Hi­sto­rie:

BT - - REJSER -

Ber­lin- mu­ren var langt fra det ene­ste vid­nes­byrd om jer­n­tæp­pets bruta­le de­ling af Tys­kland. Som et knivskar­pt bar­ber­blad var sel­ve den tysk- ty­ske græn­se mel­lem DDR i øst og For­bunds­re­pu­blik­ken i vest og­så et yderst hånd­gri­be­ligt be­vis på den kol­de krig for bå­de øst­ty­ske­re og ve­st­ty­ske­re.

Først ved gen­for­e­nin­gen i 1990 be­gynd­te det åb­ne ty­ske sår ef­ter An­den Ver­denskrig for al­vor at he­le, og i dag kan det sy­nes ube­gri­be­ligt, at det ik­ke er me­re end 25 år si­den.

Der­for var det en op­le­vel­se af de stør­re, da BT Rej­ser nær­mest ved et til­fæl­de dum­pe­de ned i en over­set per­le af et tysk- tysk græn­semu­se­um gan­ske tæt på Lü­beck i Nordtys­kland – kun godt 100 km fra fær­ge­le­jet i Putt­gar­den med fær­ger­ne til Rød­by.

Sik­ker­heds­zo­ne or­dre om at sky­de med skar­pt mod flyg­ten­de med­bor­ge­re.

Uden­dørs- ud­stil­lin­gen er åben i sam­me tids­rum som mu­se­et, og i det nær­lig­gen­de søland­skab er ud­lagt en 3,5 km lang sti – » Gren­zwe­ge Schlags­dorf « – hvor man un­der­vejs pas­se­rer 14 in­for­ma­tions­po­ster, der ori­en­te­rer om den tid­li­ge­re græn­sed­rag­ning på ste­det.

DDR- stem­ning

Den stør­ste at­trak­tion er og bli­ver dog det in­ti­me mu­se­um.

Det gi­ver på il­lu­stra­tiv vis et spæn­den­de og tan­ke­væk­ken­de bil­le­de af de ud­spe­ku­le­re­de og om­fat­ten­de for­an­stalt­nin­ger, som blev brugt for at gø­re de 1.378 km tysk­tysk græn­se til en af ver­dens mest sik­re­de og bedst be­vog­te­de. Og i 40 år del­te græn­sen Tys­kland med smer­te­ful­de kon­se­kven­ser for folk på beg­ge si­der.

Mu­se­ets styr­ke er dets lo­ka­le au­ten­ci­tet: at man kan se det land­skab, som græn­sen skar igen­nem li­ge uden for vin­du­er­ne, og at det i høj grad er byg­get op om vid­nes­byrd fra lands­by­ens eg­ne be­bo­e­re.

Og al­le­re­de når man nær­mer sig mu­se­et, be­gyn­der man at for­nem­me den gam­le DDR- stem­ning på de bro­stens­belag­te småve­je gen­nem de om­gi­ven­de lands­by­er.

Tid­li­ge­re bon­de­hus

Sel­ve mu­se­ums­hu­set er ik­ke ble­vet brugt til egent­lig græn­se­be­vogt­ning i DDR. Byg­nin­gen blev op­ført i 1890 som et bon­de­hus, og blev ind­til kri­gens slut­ning i 1945 be­bo­et af en lo­kal fa­mi­lie.

Lan­dre­for­men i den sov­je­ti­ske be­sæt­tel­ses­zo­ne æn­dre­de hu­sets hi­sto­rie, så det bå­de hu­se­de flygt­nin­ge, blev brugt som sko­le og fra 1973 som bør­ne­ha­ve.

I 1997 be­gynd­te renove­rin­gen af det nu­ti­di­ge Gren­zhus, som blev åb­net som mu­se­um 10. novem­ber 1999 – på 10- års­da­gen for åb­nin­gen af den in­dre tysk- ty­ske græn­se.

» I dag dri­ves mu­se­et af en lo­kal or­ga­ni­sa­tion med støt­te fra amt og kom­mu­ne. Sid­ste år be­søg­te 13.000 gæ­ster mu­se­et. Her­af var flest ty­ske­re, men og­så man­ge hol­læn­de­re og dan­ske­re har ef­ter­hån­den op­da­get os, « for­tæl­ler An­dreas Wag­ner, som pas­ser mu­se­ets re­cep­tion, da BT Rej­ser be­sø­ger Gren­zhus.

Tæt­test på Dan­mark

Mu­se­et er det nord­lig­ste af sin art og alt­så tæt­test be­lig­gen­de på græn­sen til Dan­mark i for­hold til de knap 50 an­dre ste­der langs den tid­li­ge­re tysk- ty­ske græn­se, hvor man sta­dig kan se re­ster af græn­se­an­læg­ge­ne.

I en af mu­se­ets før­ste ud­stil­lin­ger kan man se po­rtræt­bil­le­der og ci­ta­ter fra seks per­so­ner, der for­tæl­ler om de­res per­son­li­ge hi­sto­ri­er i lands­by­en.

Ek­sem­pel­vis den fast­bo­en­de, der blev i sit hus i he­le den om­skif­te­li­ge pe­ri­o­de, græn­se­sol­da­ten, kvin­den som i 1952 fik 12 ti­mer til at flyt­te uden nær­me­re be­grun­del­se, og flygt­nin­gen, der i 1989 for­søg­te at flyg­te fra DDR i fol­ke­re­pu­blik­kens sid­ste kram­pe­træk­nin­ger.

» Trods de mas­si­ve sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger lyk­ke­des det på det­te sted og­så i 1986 en DDR- bor­ger at flyg­te over græn­sen. Han be­slut­te­de dog ef­ter tre uger i Ve­sten at flyg­te til­ba­ge, og han rin­ge­de selv til myn­dig­he­der­ne for at for­tæl­le det, da han var kom­met godt hjem igen. Han dø­de i 1990er­ne og hans mo­tiv til at ven­de til­ba­ge er al­drig rig­tig ble­vet fast­slå­et, men det var for­ment­lig af fa­mi­lie­grun­de, « for­tæl­ler An­dreas Wag­ner.

Au­to­ma­ti­ske sky­de­an­læg

Al­le­re­de i åre­ne 1949- 1952 flyg­te­de om­kring 675.000 ty­ske­re mod vest fra den sov­je­ti­ske be­sæt­tel­ses­zo­ne i øst, og i 1952 be­gynd­te DDR- sty­ret der­for så småt at for­stær­ke græn­se­be­vogt­nin­gen og for­stærk­nin­gen af den in­dre ty­ske græn­se.

En ud­vik­ling, der kul­mi­ne­re­de med Ber­lin- mu­rens plud­se­li­ge op­fø­rel­se nat­ten til 13. au­gust 1961 – of­fi­ci­elt som en » an­ti­fa­sci­stisk be­skyt­tel­ses­mur « .

Da den tysk- ty­ske græn­se skul­le an­læg­ges og hånd­hæ­ves, blev over 11.000 DDR­bor­ge­re fra græn­se­om­rå­der­ne tvangs­for­flyt­tet til an­dre ste­der, li­ge­som he­le lands­by­er blev jæv­net med jor­den.

Og ef­ter­føl­gen­de blev folk i 10.000- vis an­holdt og ar­re­ste­ret på grund af de­res øn­ske om ud­rej­se fra DDR, li­ge­som fle­re hund­re­de per­so­ner mi­ste­de li­vet i for­gæ­ves for­søg på at flyg­te til fri­he­den i vest.

Døds­fal­de­ne skyld­tes blandt an­det de au­to­ma­ti­ske sky­de­an­læg, der i 1970 blev mon­te­ret på sel­ve græn­se­heg­net mel­lem øst og vest.

Hvis en des­pe­rat flygt­ning for­søg­te at kla­tre over heg­net, ak­ti­ve­re­de elek­tro­ni­ske fø­le­re en af de dø­de­li­ge mi­ne­a­n­ord­nin­ger, der var pla­ce­ret med seks me­ters mel­lem­rum.

Her­ef­ter sør­ge­de 110 gram TNT- spræng­stof for at sen­de en by­ge af me­tals­pl­in­ter af sted in­den for en af­stand på ca. 20 me­ter som dø­de­li­ge spre­de­hagl.

Rus­sisk sup­pe

Først i 1984 blev de selv­sky­den­de an­læg pil­let ned fra græn­se­heg­net, ef­ter at DDR hav­de få­et ve­st­ty­ske po­li­ti­ke­re til at ho­ste op med hård va­lu­ta for barm­hjer­tig­he­den.

Men pig­t­rå­den, vagt­tår­ne­ne, græn­se­vag­ter­ne med skar­plad­te vå­ben og de glub­s­ke vagt­hunde for­blev langs græn­sen.

I 1989 var om­kring 3.000 hunde sta­dig på plads for at sæt­te tæn­der­ne i even­tu­el­le græn­se­over­lø­be­re.

I mu­se­ets stu­e­e­ta­ge til­by­der den lil­le café » Gren­zste­in « mad samt kol­de og var­me drik­ke.

Den rus­si­ske sup­pe sol­janka, der iføl­ge me­nu­kor­tet var en po­pu­lær ret i DDR, kan varmt an­be­fa­les. Den var me­re end ri­ge­ligt si­ne 3,5 eu­ro værd.

baa@ bt. dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.