Kvin­den der d

In­ger Støj­berg lag­de i si­ne før­ste 40 år bånd på sig selv. Så fandt hun mo­det og blev Ven­stres il­tre da­me

BT - - NYHEDER - Uff e Jør­gen­sen Od­de ufj o@ bt. dk In­ger Støj­berg ( V), po­li­tisk ord­fø­rer

IN­TER­VIEW

Hun, der af dem, som ik­ke kan li­de hen­de, er døbt ‘ Sor­te In­ger’, er klædt i stram­me je­ans og blå skjor­te. Fød­der­ne er pak­ket ind i ka­me­lu­ld­stø­fl er, mens det rø­de hår sid­der i en knold i nak­ken. Hun ta­ger imod i dø­ren.

Ma­ri­a­ger Fjord lig­ger få hund­re­de me­ter her­fra, og fra stu­en er der ud­sigt til det skvul­pen­de vand. Oft e er skvul­pen­de vand alt, hvad der sker her i Hads­und, som har ca. 5.000 ind­byg­ge­re, og som lig­ger godt 50 km syd for Aal­borg. Bed­re kan det ik­ke bli­ve: Fjor­dud­sigt, Jyl­land og ro, på­pe­ger Ven­stres po­li­ti­ske ord­fø­rer, 42- åri­ge In­ger Støj­berg.

Når det bli­ver we­e­kend, for­la­der hun Chri­sti­ans­borg, og når stor­by­en bli­ver lil­le i baks­pej­let, sæt­ter hun oft e ’ De Nat­ter­ga­le’ på. Ale­ne i sin hvi­de Opel Mok­ka kan hun bag rat­tet knæk­ke sam­men af grin, mens po­li­tik - og det oft e bar­ske spil, som føl­ger med - gli­der ud af hen­des ho­ved for en stund.

I hu­sets godt 300 kva­drat­me­ter står mo­der­ne, enk­le møb­ler, der kan sid­de op til 12 gæ­ster om spi­se­bor­det. Pot­te­plan­ter og fa­mi­lie­fo­tos er her ik­ke. Hu­set er stort til én per­son, men hun har hel­ler ik­ke al­tid bo­et her ale­ne. I dag, eft er no­get tid på egen hånd, er der kom­met me­re liv i stu­en, på 1. sal og i un­de­re­ta­gen.

På et bord lig­ger bo­gen ’ Global Ji­had’. Slip­pe sit job, hvor hun de se­ne­ste år har skær­pet to­nen over for ind­van­dre­re især, gør hun ik­ke. Og nu si­ger nog­le, at de ik­ke kan gen­ken­de hen­de. ’ Sø­de In­ger’ er nu og­så blandt V- folk ble­vet til ’ Sor­te In­ger’.

Kol­le­ga­en Jens Ro­h­de ( V), der i be­gyn­del­sen af 90er­ne hav­de et for­hold til In­ger Støj­berg, si­ger eft er årets mest om­tal­te Fa­ce­book- op­da­te­ring om ind­van­drer­dren­ge­ne i bi­o­gra­fen fra Støj­bergs hånd, at ’ hun har gen­nem­gå­et en vild trans­for­ma­tion.’

Han har ret: En­gang var hun den stil­le, der ’ lag­de bånd’ på sig selv.

I dag er hun for­an­dret: Hun er Ven­stres hard­li­ner, der med få linjer, en en­kelt ud­ta­lel­se el­ler en kro­nik kan sæt­te Dan­mark på den an­den en­de. Hun scorer tu­sin­de­vis af ’ li­kes’, men i mai­lind­bak­ken lig­ger og­så død­strus­ler. Fak­tisk har hun mod­ta­get et bil­le­de af sin egen grav­sten.

Men det, der vil gø­re vold­somt ondt på de fl este, prel­ler til­sy­ne­la­den­de af på In­ger Støj­berg. Hun, der er op­dra­get til ’ ik­ke at stik­ke næ­sen frem’, træk­ker nu på skul­dre­ne over trus­ler­ne og Jens Ro­h­des ud­ta­lel­ser. Og hun si­ger, at hun ta­ger de ke­de­li­ge øge­nav­ne som ’ Sor­te In­ger’ og ’ Støj­sen­de­ren’ for, hvad de er. Øge­nav­ne.

Det er nok hel­ler ik­ke helt løgn, for i In­ger Støj­bergs pri­va­te bag­land la­der man sig ik­ke ryste. Man smø­ger ær­mer­ne op, pas­ser sit ar­bej­de. Til gen­gæld er man ik­ke høj­rø­stet, man er be­ske­den.

Her i Hads­und be­teg­ner hun hel­ler ik­ke sig selv som ’ kri­ge­risk’. V- kvin­den si­ger, at hun ’ ik­ke nød­ven­dig­vis er kon­fl ikt­sky.’

» Jeg var en ha­bil del­ta­ger i en­hver fest. Og ab­so­lut ik­ke den, der gik først hjem. Må­ske nær­me­re den der gik sidst, « si­ger hun.

I Støj­berg- fa­mi­li­en ’ skul­ker’ man ik­ke fra no­get, og man tje­ner - så snart man kan - si­ne eg­ne pen­ge, spa­rer op, bru­ger ik­ke me­re, end man har. Un­ge Støj­berg pas­ser børn, ser­ve­rer og va­sker op i for­sam­lings­hu­set, pak­ker fi sk og æg på fa­brik­ker.

Nog­le fædre ta­ger de­res børn med til fod­bold­kam­pe - går­de­jer Mat­hi­as Støj­berg ta­ger sin dat­ter med til V- mø­der, fra hun er barn. År eft er år. Hun tæn­ker oft e til­ba­ge på de man­ge gan­ge, hun og fa­de­ren har vendt og dre­jet et mø­de på vej hjem i bi­len. El­ler se­ne­re, da hun er ble­vet vok­sen, de man­ge gan­ge, hvor de i mør­ket har stå­et på par­ke­rings­plad­ser og talt po­li­tik. De to. Ale­ne.

I dag er hun med til at sty­re par­ti­et. Men der er langt fra det Ven­stre, som In­ger Støj­berg er født ind i, for­met og run­det af, hvor ’ en­hver sva­rer sit’, hvor ’ be­ske­den­hed’ er gen­nem­gå­en­de, og hvor ’ fri­vil­li­ge som mi­ne for­æl­dre bru­ger ufat­te­ligt man­ge ti­mer på ar­bej­det’, og til det Ven­stre, hun sid­der i top­pen af på Chri­sti­ans­borg.

For­skel­len blev ty­de­lig un­der par­tiets kri­se sid­ste år. Og den gør ondt helt ind i knog­ler­ne. For hvor­dan for­kla­rer man, at for­mand Lars Løk­ke Ras­mus­sen af par­ti­et har få­et tøj for 150.000 kr., når ens egen mor sta­dig ba­ger ka­gen til Ven­stre- ar­ran­ge­men­ter­ne i gå­ga­den i Ski­ve, og ens far i år­ti­er har vendt hver en fe­mø­re i den lo­ka­le for­e­ning? At man i man­ges øj­ne har sat be­ske­den­he­den over styr? At man har glemt, hvor man kom­mer fra?

I de da­ge i 2014 er In­ger Støj­berg og­så split­tet. Hun står bag Lars Løk­ke Ras­mus­sen, men og­så bag sin far og mor. Hun lan­der et sted midt imel­lem for­man­den og fa­mi­li­en.

I dag si­ger hun, at ’ pro­fes­sio­nel po­li­tik kan sam­men­lig­nes med pro­fes­sio­nel fod­bold, hvor der er kæm­pe for­skel på, om det er en top­klub el­ler en fri­vil­lig for­e­ning’ og ’ så­dan er det og­så i Ven­stre’.

» Men jeg står og­så på ryg­gen af min far, der stod på ryg­gen af sin far. Jeg er sim­pelt­hen så fl ov over, at det var min ge­ne­ra­tion, der var ved at spo­le­re par­ti­et, « si­ger In­ger Støj­berg.

Kri­sen er en kæ­be­ras­ler og er en af de gan­ge, hvor til­væ­rel­sen har gi­vet In­ger Støj­berg tæsk.

Tæsk er med til at for­me os som men­ne­sker. Og­så In­ger Støj­berg. Hun si­ger, at hun ik­ke har et ene­ste dår­ligt

LÆS ME­RE PÅ NÆ­STE SI­DE

MAN­DAG 6. APRIL 2015

In­ger Støj­berg for­tæl­ler, at det har ta­get hen­de man­ge år at fjer­ne de bånd, hun har lagt på sig selv. » Jeg kom­mer fra et jord­bun­dent mil­jø, « for­kla­rer hun. Fo­to: Hen­ning Bag­ger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.