’’

BT - - NYHEDER - In­ger Støj­berg ( V)

ba­re en na­tur­lig ud­vik­ling - brugt no­get tid på at kom­bi­ne­re det bed­ste af beg­ge ver­de­ner. Om det er lyk­ke­des, må an­dre vur­de­re, men jeg har det i hvert fald godt, « si­ger In­ger Støj­berg.

Hun er vi­de­re ef­ter skils­mis­sen i 2012. Nu hed­der kær­lig­he­den Claus. En livvagt, der er an­sat i Po­li­tiets Ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, og som hun har mødt på Chri­sti­ans­borgs gan­ge.

Hun ly­ser op, glæ­der sig til at se ham i af­ten. De ken­der hin­an­den fra Hjerk, hvor han gik en klas­se over hen­de i sko­len. Han er far til to børn. Selv har hun in­gen børn, da det ’ ik­ke er fal­det så­dan ud. Desvær­re.’

» Det er nu gå­et op for mig, hvor be­ri­gen­de børn er. Det har jeg væ­ret læn­ge om at ind­se. Claus’ børn på ot­te og 12 år har en al­der, hvor det er sjovt, og man kan la­ve rig­tig man­ge ting. Det er jeg me­get tak­nem­me­lig over, « si­ger 42- åri­ge In­ger Støj­berg, der uden at blin­ke sva­rer ’ ja’ på spørgs­må­let, om hun ger­ne selv vil ha­ve børn.

Hvor­dan li­vet snor sig, om hun bli­ver mor en dag, er ik­ke til at si­ge, og det er en ud­for­dring, at hun bor i Hads­und, mens han bor nord for Kø­ben­havn. I nog­le we­e­ken­der er de al­le fi­re i Jyl­land, og det er ’ skønt’ at ba­ge, le­ge og væ­re som en fa­mi­lie.

Men at de al­le fi­re slår sig per­ma­nent ned i Jyl­land lig­ger ik­ke li­ge for. Hun for­kla­rer, at ’ man kan ik­ke få alt’ og til­fø­jer, at ’ så­dan er li­vet’. Det ér en ud­for­dring, at hun ik­ke vil flyt­te fra Jyl­land, hvor hun er ble­vet valgt til Fol­ke­tin­get si­den 2001.

Spil­let om po­li­tik og pri­vat­li­vet

Hun er 28 år, da hun for før­ste gang får plads på Bor­gen. En­tre­en i mag­tens høj­borg er dog ik­ke lyk­ke­lig.

Det er svært at slå igen­nem, svært at gen­nem­skue magtspil­let, hvad der bli­ver sagt mel­lem linjer­ne på grup­pe­mø­de­r­ne og i ud­val­ge­ne. De er­far­ne par­ti­fæl­ler Svend Hei­sel­berg og Hanne Se­ve­rin­sen ta­ger hen­de ’ ind un­der de­res vin­ger’.

» Jeg var til­ba­ge­hol­den­de, « si­ger In­ger Støj­berg.

Hun næv­ner sin mor og den der be­ske­den­hed. Nok er hun ble­vet fol­ke­tings- po­li­ti­ker, men der­for er hun ik­ke ver­dens­me­ster, tæn­ker hun selv, da hun som nyvalgt sid­der bag skri­ve­bor­det på Chri­sti­ans­borg.

Iføl­ge Støj­berg selv be­gyn­der hun først rig­tig at gø­re væ­sen af sig ef­ter fi­re år, da hun i 2005 bli­ver næst­for­mand i fol­ke­tings­grup­pen. Da får hun ’ en plat­form’ at ar­bej­de ud fra.

Si­den er hun ble­vet en del af top­pen i Ven­stre på Chri­sti­ans­borg: slot­tet midt i Kø­ben­havn, der er po­li­ti­ke­res drøm og mu­li­ge ma­re­ridt. Her hvor skjor­ter­ne er strø­get, hvor ne­der­de­le­ne sid­der per­fekt. Her hvor selv ens nær­me­ste al­li­e­re­de og ven­ner kan bli­ve ens fjen­der. Her­fra sæt­ter hun i dag an­greb ind, og­så ger­ne et per­son­ligt et, hvis ’ der er po­li­ti­ske grun­de til det’. Hen­des mod­stan­de­re gør det sam­me. Så­dan er spil­let. Hvor­når har du væ­ret brutal? » Po­li­tik er og­så, at man skal væ­re vil­lig til at stå på mål for det, man ger­ne vil. Det er der no­get brutalt over. Og det kræ­ver og­så al­li­an­cer at få de go­de po­ster. Jeg kan vel sam­men­lig­nes med en fod­bold­spil­ler, som kan væ­re hård på ba­nen, men blød i pri­va­ten, « si­ger hun.

En tung al­li­an­ce er med for­mand Lars Løk­ke Ras­mus­sen, der pe­ger på hen­de som po­li­tisk ord­fø­rer i 2014 og er ham, der ud­rå­ber hen­de til be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster i 2009. In­ger Støj­berg si­ger, at der ’ al­tid er man­ge, der ger­ne vil ha­ve po­sten som po­li­tisk ord­fø­rer’, men ’ nu faldt lod­det’ i hen­des skål i den­ne om­gang. Hun smi­ler lu­ne­fuldt.

På den ene si­de er hun åben og har så me­get til­lid, at hun gi­ver bil­nøg­len fra sig i den lil­le ti­me, hvor vi ik­ke de­ler hin­an­dens sel­skab.

Po­li­tik er og­så, at man skal væ­re vil­lig til at stå på mål for det, man ger­ne vil

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.