’’

BT - - NYHEDER - Jesper Theil­gaard

Jeg faldt ned i et hul, for­di hver­da­gen plud­se­lig blev struk­tu­re­ret for mig

blom­ster. Og så sag­de hun ’ ja’, « si­ger han.

I 1983 blev de gift. Par­rets tre børn er voks­ne nu, men og­så de var med på kor­tu­re rundt om i Eu­ro­pa, da de var min­dre.

» De snak­ker sta­dig om dem af og til, « for­tæl­ler Jesper Theil­gaard.

Syn­ger sta­dig sam­men

Han og Eile­en er sta­dig li­ge så ak­ti­ve kor­san­ge­re, som da de­res ve­je mød­tes un­der tu­ren til Hol­land. I dag syn­ger de sam­men i Ru­der­s­dal Ko­ret.

» Det har vi sam­men, og det har vi al­tid haft. At stå i et kor og syn­ge for en fyldt kir­kesal, mens or­ke­ste­ret spil­ler, er kæm­pe, kæm­pe stort. Det gi­ver mig et psy­kisk over­skud, som gør hver­da­gen me­get let­te­re at hånd­te­re. Mu­sik­ken gi­ver mig no­get, som jeg ik­ke vil­le byt­te for ret me­get an­det, « for­tæl­ler Jesper Theil­gaard.

Al­le­re­de i hans barn­doms­hjem i den lil­le midtjy­ske by Tør­ring spil­le­de mu­sik­ken en stor rol­le. Mo­de­ren var or­ga­nist i na­bo­by­ens kir­ke, og Jesper Theil­gaard og hans tre sø­sken­de fik kla­ver­træ­ning hos Frø­ken Bert­hel­sen.

I si­ne før­ste te­e­na­ge­år gik han over til at spil­le vi­o­lin, men blev al­drig rig­tig god til det. Til gen­gæld er Jesper Theil­gaard en dyg­tig di­ri­gent. Han har blandt an­det di­ri­ge­ret Ra­dio­ens Pi­ge­kor, Uni­ver­si­tetsko­ret Lil­le Muko og 1. Liv­re­gi­ment i Sol­da­ter­for­e­nin­gens Sang­kor.

I sko­len sav­ne­de Jesper Theil­gaard ud­for­drin­ger, men han blev me­get glad for fa­ge­ne ma­te­ma­tik og fy­sik, som kun­ne be­sva­re man­ge af den kvik­ke knægts spørgs­mål om na­tu­ren og dens kræf­ter.

» Astro­no­mi var jeg og­så me­get in- teres­se­ret i. Jeg fik en stjer­nekik­kert, da jeg var 14 år gam­mel. Det var et kæm­pe øje­blik, da jeg så Sa­turn med rin­ge­ne, før­ste gang jeg brug­te den, « si­ger han.

Han valg­te at la­de pas­sio­nen for vind og vejr bli­ve til en le­ve­vej. I 1978 fik Jesper Theil­gaard som nyud­dan­net fly­ve­me­te­o­r­o­log ar­bej­de i fly­ve­vej­rtje­ne­sten i Kø­ben­havns Luft­havn.

Men over­gan­gen fra stu­di­e­li­vet til ar­bejds­li­vet kom som et chok.

» Jeg faldt ned i et hul, for­di hver­da­gen plud­se­lig blev struk­tu­re­ret for mig. Jeg skul­le kom­me på ar­bej­de kl. dét og dét. Jeg skul­le gø­re så­dan og så­dan. Ver­den var plud­se­lig helt an­der­le­des, end jeg var vant til, « si­ger Jesper Theil­gaard.

Skræmt af ru­ti­ner

Tan­ken om at ar­bej­det skul­le bli­ve ru­ti­ne­præ­get, gjor­de ham ræd­sels­sla­gen.

» En dag sad jeg på ar­bej­det i vej­rtje­ne­sten. Mens jeg ana­ly­se­re­de mi­ne vej­r­kort, be­gynd­te jeg at be­trag­te mi­ne æl­dre kol­le­ger, som hav­de væ­ret der i en men­ne­ske­al­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.