’’

BT - - NYHEDER - Jesper Theil­gaard

Jeg er et me­get pri­vat men­ne­ske. Jeg har he­le ti­den for­søgt at le­ve, som jeg vil­le ha­ve gjort, hvis jeg ik­ke var kendt. Det har min ko­ne og jeg al­tid væ­ret me­get be­vid­ste om. Det skal så vidt mu­ligt ik­ke på­vir­ke vo­res liv, at jeg er kendt

Jeg så nær­mest stø­vet da­le ned over mig, « si­ger Theil­gaard og gri­ner højt.

» Jeg tænk­te: ’ Skal jeg vir­ke­lig væ­re her i 40 år?’ Tan­ken skræm­te mig. Jeg fryg­te­de at bli­ve en grå emi­nen­ce, « si­ger han.

Al­le­re­de i 1979 sat­te Jesper Theil­gaard sig til­ba­ge på sko­le­bæn­ken i hå­bet om at fi nde mo­ti­va­tio­nen og glæ­den langt væk fra vej­r­kor­te­ne i luft hav­nen.

» Jeg be­gynd­te at læ­se mu­sik­vi­den­skab på uni­ver­si­te­tet. Jeg hav­de jo haft så me­get med mu­sik at gø­re og sun­get i kor si­den gym­na­si­et. Må­ske var det en vej at gå, tænk­te jeg. « Men så­dan skul­le det ik­ke gå. » Jeg fandt så ud af un­der stu­di­et, at det ik­ke kun­ne bæ­re, « er­ken­der Jesper Theil­gaard, som dog se­ne­re har brugt den vi­den om mu­sik, han til­eg­ne­de sig på stu­di­et, i an­dre sam­men­hæn­ge. Han skul­le ar­bej­de yder­li­ge­re 11 år i fl yve­vej­rtje­ne­sten, før der op­stod en mu­lig­hed, som kom til at æn­dre hans liv.

Har 25 års ju­bilæum

I 1988 hav­de DR an­sat me­te­o­r­o­lo­ger­ne Hen­rik Vold­borg, Mikael Jarn­vig, Tor­ben Clau­sen og Jør­gen Thomsen til at ta­ge sig af vej­r­ud­sig­ter­ne på tv, men i 1990 kom DR til at mang­le en mand, da de vil­le ha­ve en me­te­o­r­o­log på og­så om lør­da­gen. Den stil­ling søg­te han.

In­den læn­ge blev vej­r­pro­fe­ten et kendt an­sigt over det gan­ske land. I 2002 blev han fa­stan­sat af DR, hvor han nu og­så er ble­vet kli­ma­eks­pert.

» I år har jeg så 25 års ju­bilæum her­u­de. Det er godt nok en guds vel­sig­nel­se af tid, og der er lø­bet rig­tig me­get vejr over skær­men si­den da, « si­ger Jesper Theil­gaard.

Bag­si­den af me­dalj­en

Han el­sker sit ar­bej­de og er især glad for ud­for­drin­ger­ne i rol­len som kli­ma­eks­pert, hvor han ud­over at to­ne frem på skær­men i bed­ste sen­de­tid og­så del­ta­ger ved kli­ma­top­mø­der over he­le klo­den og hol­der man­ge fored­rag om kli­maud­for­drin­ger­ne. Der er dog og­så en bag­si­de af me­dalj­en.

» Jeg er et me­get pri­vat men­ne­ske. Jeg har he­le ti­den for­søgt at le­ve, som jeg vil­le ha­ve gjort, hvis jeg ik­ke var kendt. Det har min ko­ne og jeg al­tid væ­ret me­get be­vid­ste om. Det skal så vidt mu­ligt ik­ke på­vir­ke vo­res liv, at jeg er kendt. Men det gør det selv­føl­ge­lig, « si­ger han.

Når de går i te­a­tret el­ler i Tivoli, bli­ver der kig­get. Så er der an­der­le­des fred og ro om­kring ham hjem­me i hu­set i Ka­strup.

In­den læn­ge vil na­bo­er­ne se ham væ­re i fuld gang med ha­ve­ar­bej­det.

» At kom­me ud at gra­ve i ha­ven er og­så en li­se for sjæ­len. Spe­ci­elt om for­å­ret, hvor det he­le myl­drer op, og man hi­ger eft er at kom­me i gang, « si­ger Jesper Theil­gaard, der hol­der og­så hol­der sig i gang med at spil­le bad­min­ton en gang om ugen. Lidt lø­be­træ­ning bli­ver det og­så til.

» Jeg er egent­lig ik­ke vild med at lø­be, men min ko­ne får mig spar­ket af sted, « si­ger han med et glimt i øjet.

Kor­san­gen er dog fort­sat hans sto­re pas­sion. Sam­men med Ru­der­s­dal Ko­ret har Jesper Theil­gaard og Eile­en net­op op­ført den tjek­ki­ske kom­po­nist An­to­nin Dvoráks Requiem i Sorø og i Hel­li­gånd­skir­ken.

Til­ba­ge i 1981 sang de net­op det­te værk sam­men, hvor­eft er Mu­sik og Ung­doms Kor, hvor Jesper Theil­gaard sang, blev in­vi­te­ret med på kor­tu­ren til Hol­land. Den tur glem­mer tv- me­te­o­r­o­lo­gen nok al­drig.

Jesper Theil­gaard har al­tid for­søgt at vær­ne me­get om sit pri­vat­liv, for­tæl­ler han. Fo­tos: Mi­cha­el Bo­t­ha­ger/ pri­va­te

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.