In­ter­na­tio­nalt

BT - - SUPERLIGA -

DER ER IN­TER­NA­TIO­NALT for­mat over det, når Brønd­by og FCK tør­ner sam­men i de nyklas­si­ske New Firms. Der er ga­ran­ti for dra­ma­tik i fl ot­te kulis­ser, når lan­det dy­re­ste og bed­ste spil­le­re le­ve­rer en va­re, der le­ver op til høj eu­ro­pæ­isk stan­dard.

Spil­ler­ne har da og­så al­le spil­let på in­ter­na­tio­na­le sce­ner i en­ten klub­sam­men­hæng el­ler lands­holds­sam­men­hæng. Og de fl este af de dan­ske spil­le­re, som op­træ­der i da­gens kamp, er in­de i bil­le­det til det dan­ske lands­hold, som ik­ke im­po­ne­re­re­de stort i de to træ­nings­kam­pe i den for­løb­ne uge.

Der er dog in­gen grund til at væ­re alt for skuff ede og da slet ik­ke over at ta­be til Frank­rig, men vis­se spil­le­res præ­sta­tion var på et så rin­ge ni­veau, at der er gan­ske man­ge af de dan­ske spil­le­re på bå­de Brønd­bys og FCKs hold, som kan spil­le sig på lands­hol­det, der med stor sand­syn­lig­hed kva­li­fi ce­rer sig til EM- slut­run­den i Frank­rig næ­ste år. DET GI­VER SIG selv, at Da­ni­el Ag­ger kan for­stær­ke lands­hol­det, hvis han over­ho­ve­det kan spil­le – og i øv­rigt spil­le kon­ti­nu­er­ligt det næ­ste års tid, for el­lers er det li­ge så na­tur­ligt, at man ik­ke kan reg­ne med ham, hvor god han end måt­te ha­ve væ­ret og er – når han spil­ler.

Det be­ty­der på den an­den si­de, at Zanka hos FCK er stærk kan­di­dat til at kom­me i trup­pen i det mind­ste. Må­ske nok på et yder­ligt man­dat, for Oko­re, Si­mon Kjær og Bjel­land er stær­ke­re.

Der er i det he­le ta­get man­ge go­de stop­per­mu­lig­he­der, men kun de ven­stre­be­ne­de er go­de med bol­den, og det er lands­hol­dets re­el­le pro­blem på den­ne po­si­tion. Her har Zanka sin spids­kom­pe­ten­ce. OG­SÅ PÅ MÅ­L­MAND­SPO­STEN er Dan­mark godt stil­let. Step­han Andersen er ble­vet bed­re og bed­re for FCK og har den se­ne­ste tid væ­ret po­intvin­den­de for FCK.

Han er jo al­le­re­de fast på lands­hol­det og en god re­ser­ve for Kasper Sch­mei­chel. I den an­den en­de bur­de Cornelius væ­re den op­lag­te ind­skift er, men han er end­nu sta­dig et styk­ke fra sit top­ni­veau, som han i øv­rigt bur­de kun­ne ud­vik­le sig fra og så­le­des bli­ve end­nu bed­re, end da han var bedst, for så in­den læn­ge at bli­ve god nok til at true Bendt­ners øje­blik­ke­li­ge urør­li­ge po­si­tion. El­ler i det mind­ste væ­re et brug­bart an­detvalg. NI­KO­LAI JØR­GEN­SEN ER på sit bed­ste en af lan­dets bed­ste en- mod- en spil­le­re. Ud­for­dren­de og må­l­far­lig bå­de som hæn­gen­de an­gri­ber, men må­ske al­ler­bedst med ud­gangs­poi­stion i ven­stre an­grebs­si­de.

Kan han hol­de sig ska­des­fri og her­u­d­over læg­ge på sin fy­si­ske ud­hol­den­hed, er han i mi­ne øj­ne op­lagt ud­for­drer til en af dis­se po­si­tio­ner, der al­tid ud­fyl­des af Chri­sti­an Erik­sen og Kro­hn- De­hli, men som beg­ge alt for oft e bi­dra­ger med alt for lidt i land­skam­pe­ne.

Net­op Ni­co­lai Jør­gen­sens kom­pe­ten­cer er en vi­tal man­gelva­re på lands­hol­det, og Chri­sti­an Erik­sen bør snart kun­ne træ­de i ka­rak­ter cen­tralt i ba­nen og dik­te­re spil­let der­fra med fremad­ret­te­de afl eve­rin­ger til med­spil­le­re, der be­væ­ger sig i dyb­den. SOM WIL­LI­AM KVIST spil­le­de den så­kald­te 6’ er po­si­tion, er Thomas Ka­h­len­berg og Thomas Da­la­ney bed­re al­ter­na­ti­ver ved si­den af Pi­er­re- Emi­le Høj­berg, men det er al­le an­dre dan­ske cen­tra­le midt­ba­ne­spil­le­re – og et par af træ­ner­ne – og­så.

ALKA SU­PER­LIGA­EN Kl. 16.00. Kam­pen vi­ses på TV3+ Op­takt fra kl 14.00

Jeg respek­te­rer, at han er ru­ti­ne­ret og på­li­de­lig, men mod et så slat­tent hold, som USA stil­le­de med i År­hus, må der kun­ne stil­les krav om me­re og an­det end sik­re kor­te pas­nin­ger pri­mært til si­den og til­ba­ge.

Han har Mor­ten Ol­sens ful­de op­bak­ning, og det er jo al­tid sym­pa­tisk, at træ­ne­re bak­ker de­res spil­le­re op, men Prozo­nes tal vi­ser, at ud af de 42 pas­nin­ger, Wil­li­am Kvist i alt hav­de i USA- kam­pen, gik de 26 til si­den, 10 bag­ud og blot seks fremad. Til sam­men­lig­ning ha­ve Thomas Dela­ney 15 pas­nin­ger fremad ba­nen og Anders Chri­sti­an­sen 18. I KAM­PEN MOD Frank­rig var op­ga­ven gan­ske vist en an­den for en de­fen­siv midt­ba­ne­spil­ler, som land­stræ­ner­ne be­to­ne­de. De de­fen­si­ve ak­tio­ner var det pri­mæ­re, og her var Wil­li­am Kvist me­get vig­tig for hol­det, blev der sagt, thi uden dis­se var det gå­et me­get vær­re.

Men al­li­ge­vel ta­ler tal­le­ne de­res ty­de­li­ge sprog. Ud af 64 pas­nin­ger har Wil­li­am Kvist blot suc­ces med at spil­le bol­den til en for­an­lig­gen­de med­spil­ler ni gan­ge. Gen­nem­snitslæng­den for dis­se pas­nin­ger er 15 me­ter, så der er vel at mær­ke hel­ler ik­ke ta­le om si­de­skift el­ler an­grebs­åb­nin­ger, der ri­ver mod­stan­der for­sva­ret fra hin­an­den.

Ud af de 64 pas­nin­ger var 41 til si­den og 10 til­ba­ge i ba­nen.

Når man ind­tæn­ker, at Wil­li­am Kvist er man­den, som man øn­sker, skal spil­le en cen­tral rol­le i op­byg­nings­fa­sen, kan det ik­ke væ­re til­freds­stil­len­de tal, især ik­ke sam­men­holdt med de re­el­le de­fen­si­ve ak­tio­ner.

I he­le kam­pen har Wil­li­am Kvist blot seks nær­kam­pe mel­lem eget felt og mid­ten, som må si­ges at væ­re hans pri­mæ­re ak­tions­felt. Her­af vin­der han tre luft du­el­ler, men vin­der ik­ke en ene­ste nær­kamp el­ler ta­ck­ling på græs­set i kam­pen.

Det tror jeg ik­ke, Wil­li­am Kvist selv er til­freds med, og det kan træ­ner­ne hel­ler ik­ke væ­re, hver­ken i si­ne de­le el­ler i sin hel­hed, når de går

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.