Kul­tur ’ Det er godt at bliv

BT - - KULTUR - Kenan Se­e­berg kse@ bt. dk

IN­TER­VIEW

I fle­re år gik Sø­ren Mal­ling rundt og un­dre­de sig.

Han er fra den sam­me år­gang som nog­le af lan­dets stør­ste sku­e­spil­le­re. Ul­rik Thomsen, Kim Bod­nia, Papri­ka Steen og Thomas Bo Lar­sen.

Sku­e­spil­le­re, der al­le fik de­res gen­nem­brud om­kring årtu­sind­skif­tet, og som i åre­ne ef­ter te­a­ter­sko­len hav­de sto­re rol­ler i end­nu stør­re dan­ske film.

Al­le fi­re har mod­ta­get én el­ler fle­re Ro­bert’er og Bo­di­l­sta­tu­et­ter.

Og tre af dem gik sam­men op ad den rø­de lø­ber, da ’ Fe­sten’ vandt Jury­ens Spe­ci­al­pris i Can­nes i 1998.

Men Sø­ren Mal­ling var ik­ke med til fe­sten.

Når man spør­ger den 51- åri­ge sku­e­spil­ler, hvor­for han først brød igen­nem en del se­ne­re end hans sam­ti­di­ge kol­le­ger, får man et svar di­rek­te fra ma­ven:

» Jeg tror sgu ik­ke, jeg var god nok. «

Mal­ling er li­ge så klar i mælet, som han har væ­ret knivskarp på film og tv si­den ’ For­bry­del­sen’ i 2007. Det år og den tv- se­rie han be­teg­ner som sit ven­de­punkt.

Fandt ro­en

» Det var først med rol­len i ’ For­bry­del­sen’ på DR, at jeg kun­ne mær­ke en ro og en af­gø­ren­de selv­stæn­dig­hed hos mig selv. Jeg fik til­bud­det om at ta­ge bol­den, og dér tog jeg den for al­vor. Det ind­led­te en opadsti­gen­de kur­ve, som har væ­ret der li­ge si­den, « si­ger Sø­ren Mal­ling med en af man­ge fod­bold- ven­din­ger, han helt ube­vidst be­nyt­ter om sit liv.

Den opadsti­gen­de kur­ve skal hol­des ved­li­ge på al­le fron­ter, for Mal­ling kom sent i gang og skul­le ger­ne ha­ve man­ge år til­ba­ge i fuld vi­gør.

» Jeg har væ­ret ud­dan­net i snart 23 år, og jeg skul­le bru­ge nog­le år på at fin­de ud af, hvem jeg var, og hvad jeg kun­ne. Jeg flag­re­de no­get rundt og hav­de en fo­re­stil­ling om, hvor­dan det var, man skul­le gø­re, i ste­det for at fin­de ud af, hvad jeg selv hav­de lyst til – og hvad det var, jeg kun­ne. «

Fik in­gen sto­re rol­ler

» Jeg kan ty­de­ligt hu­ske, at jeg be­trag­te­de mig selv - og øn­sket om at væ­re et an­det sted - ude­fra. Og var lidt forun­dret over, hvor­for jeg ik­ke hav­ne­de det sam­me sted som dem, jeg så op til. Vi var sgu da ud­dan­net sam­ti­dig, og hvor­for fan­den er det ik­ke mig, der la­ver den film, el­ler får de rol­ler til­budt? Det var me­get dem, der hav­de bol­den den­gang, og jeg un­dre­de mig over, at jeg ik­ke kun­ne føl­ge med. Jeg gik til enormt man­ge ca­stings, og fik ik­ke de sto­re rol­ler. Kun de min­dre, « si­ger Sø­ren Mal­ling med et to­talt af­væb­nen­de smil, selv­om man ik­ke er i tvivl om, at han me­ner det, han li­ge har sagt. Et hund­re­de pro­cent.

Fik en Ro­bert

Og­så når han ta­ler om det år, hvor han selv var med til at ska­be fe­sten, nem­lig 2013, hvor To­bi­as Lind­holms ’ Kaprin­gen’ fik bå­de en Bo­dil og en Ro­bert som bed­ste film, og hvor Mal­ling fik en Ro­bert for bed­ste mand­li­ge ho­ved­rol­le.

» ’ Kaprin­gen’ fik jeg, for­di To­bi­as in­si­ste­re­de. Jeg tror ik­ke, at pro­du­cen­ter­ne var helt over­be­vist om, at det skul­le væ­re mig i rol­len som skibs­re­de­ren. Men det lyk­ke­des, og den film ryd­de­de jo bor­det det år. «

Og du fik en Ro­bert...

» Ja, jeg fik sgu en Ro­bert... Det var dej­ligt og en stor an­er­ken­del­se. Nær­mest som at vin­de Su­per­liga­en, og æb­let var dej­ligt mo­dent og sødt at bi­de i, « si­ger Mal­ling, der på in­gen må­de er ked af sit se­ne gen­nem­brud.

Bedst at væ­re æl­dre

» Det er li­ge­som et fod­hold­hold. Det kræ­ver no­get træ­ning, no­get selv­for­stå­el­se og no­get vil­je og kamp­gejst at spil­le sig på hol­det. For mig tog det ba­re no­get tid. Jeg vil­le jo slet ik­ke kun­ne kla­re mig i fod­bol­dens su­per­liga. Men i den­ne her bran­che er det godt med no­get mo­den­hed. Det gi­ver no­get pon­dus, og de stør­re ka­rak­ter­rol­ler lig­ger nok et sted mel­lem 40 og 65. I mid­ten af ty­ver­ne kan man spil­le ham den un­ge, el­ske­ren, el­ler kæ­re­sten, rebellen, fæt­te­ren el­ler voldspsy­ko­pa­ten. Men de sjove kom­pli­ce­re­de rol­ler kom­mer, når man får hår på bry­stet, og har en ro og no­get liv­ser­fa­ring at by­de ind med. «

» Det er bed­re at bli­ve æl­dre. Jeg er på top­pen ved tan­ken om, at jeg bæ­rer en stor kuf­fert af er­fa­ring med mig, og jeg er slet ik­ke be­kym­ret, som jeg var, da jeg var ung. «

» Den ube­kym­ret­hed, jeg har nu, hav­de jeg ik­ke set kom­me. Sær­ligt ik­ke i for­hold til ar­bej­det. «

Snart er Sø­ren Mal­ling igen ak­tu­el i fil­men ’ Ide­a­li­sten’ af Chri­sti­na Ro­sen­da­hl. Den har pre­mi­e­re i bi­o­gra­fer lan­det over d. 9. april.

Sø­ren Dyr­berg Mal­ling, født 3. fe­bru­ar 1964. Mal­ling er vok­set op i Kjel­lerup og var op­rin­de­ligt i læ­re som blik­kensla­ger. Han valg­te dog en an­den vej og blev i 1992 ud­dan­net fra Sku­e­spil­ler­sko­len ved Oden­se Te­a­ter. Han blev for al­vor kendt, da han spil­le­de med i DR- se­ri­en For­bry­del­sen fra 2007. Han har og­så spil­let med i Taxa, Bor­gen og se­ne­st 1864 samt fle­re film, blandt an­det Anja og Vik­tor - Bræn­den­de kær­lig­hed, Blå Mænd, Ju­le­froko­sten og Kaprin­gen, som han i 2013 vandt en Ro­bert- pris for. Pri­vat er han gift med sku­e­spil­le­ren Pe­tri­ne Ag­ger og far til tre børn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.