YA­HYA HAS­SANS PER­FOR­MAN­CE- VÆRK ’’

BT - - DEBAT -

Hån, spot og lat­ter­lig­gø­rel­se er, hvad po­li­ti­ke­re skal tå­le. Og det var præ­cis, hvad Ya­hya Has­san blev mødt med fra Chri­sti­ans­borg- eli­ten og me­di­e­dan­mark på de so­ci­a­le me­di­er. Den ny­slå­e­de po­li­ti­ker blev be­hand­let som en hær­det po­li­ti­ker. På Chri­sti­ans­borg by­der man nem­lig oft e de lidt skæ­ve pro­fi ler vel­kom­men med en ge­di­gen øre­tæ­ve. NOG­LE AF KOM­MEN­TA­RER­NE på so­ci­a­le me­di­er var vir­ke­lig mor­som­me. Po­li­tisk kom­men­ta­tor og vært på Ra­dio24­syv, Jarl Cor­dua, no­te­re­de sig f. eks. i slut­nin­gen af Has­sans lan­ge in­tro­duk­tions­ta­le, at nu vil­le selv Fi­del Ca­stro be­gyn­de at kig­ge på klok­ken. In­for­ma­tions po­li­ti­ske re­dak­tør Cas­per Dall twe­e­te­de et link til Fol­ke­tin­gets ta­le­tids­reg­ler, og Pia Kjær­s­gaard ind­led­te da­gen med at kal­de det he­le et un­der­hol­den­de show.

Man får me­get na­tur­ligt den tan­ke, at mul­ti­kunst­ne­ren Ya­hya Has­san blot er i gang med et per­for­man­ce- værk, som da Uwe Max Jensen blev smidt ud af Kun­sta­ka­de­mi­et for at skri­ve læ­ser­bre­ve i Ek­stra Bla­det og BT ( bl. a. om Ta­ke That) un­der­skre­vet med nav­ne på pro­fes­so­rer og lek­to­rer ved Kun­sta­ka­de­mi­et.

Men man er nødt til at spør­ge sig selv: Hvad nu hvis Ya­hya Has­san re­præ­sen­te­rer et me­re æg­te op­rør fra un­der- dan­mark, end vi har set tid­li­ge­re? Han er ik­ke den po­le­re­de ind­van­drer­po­li­ti­ker, som vi ken­der - og har stemt på - men han hyl­der det dan­ske, de­mo­kra­ti­et og fæl­les­ska­bet - og har or­det i sin magt. Det dan­ske sprog - me­re form­ful­dendt og ener­gisk, end man har set læn­ge. FOL­KE­NE BAG NA­TIO­NAL­PAR­TI­ET har no­get på hjer­te. Det har Ya­hya Has­san ty­de­lig­vis og­så. Det er bå­de hold­nings­præ­get og i glimt kon­kret, hånd­ter­bar po­li­tik. Der, hvor pro­jek­tet strit­ter set med mi­ne blå øj­ne, er i kob­lin­gen mel­lem fl ag, navn og det po­li­ti­ske ind­hold. Det er som at vi­se ju­le­man­den med ka­lot og på et be­de­tæp­pe. Der er no­get, der ik­ke går op i lig­nin­gen. Men jeg er hel­ler ik­ke må­l­grup­pen for par­ti­et, som me­get vel kan re­præ­sen­te­re ik­ke ba­re den mo­de­ra­te mus­lim i Dan­mark, men den vre­de mo­de­ra­te mus­lim, som godt vil læg­ge arm med den krist­ne kul­turs magt­mo­nopol.

Nok er han al­les ynd­lings­dig­ter med ud­læn­din­ge­bag­grund, men kan Ya­hya Has­san og­så bli­ve dan­sker­nes ynd­lings­po­li­ti­ker? Jeg aner det ik­ke, for jeg ken­der ik­ke nok dan­ske­re med ind­van­drer­bag­grund til at vi­de det, og me­nings­må­lin­ger­ne kan man ik­ke ske­le til, for ind­van­drer- stem­men er oft e så un­der­re­præ­sen­te­ret, at man ik­ke kan tol­ke på tal­le­ne. Jeg er dog sik­ker på, at man­ge med ind­van­drer­bag­grund fø­ler sig hørt, når Has­san ta­ler palæsti­nen­ser­nes sag el­ler ar­gu­men­te­rer for, at dansk krigsind­sats i Irak og Af­g­ha­ni­stan har kon­se­kven­ser - el­ler med dig­te­rens ord: ’ Når man står på hæn­der og ski­der, så får man lort i ho­ve­d­et’. Spørgs­må­let er dog, om man bå­de kan væ­re den rå og ufi ltre­re­de ind­van­drer­stem­me på tin­ge og sam­ti­dig de gri­se­ly­se­rø­de dan­ske­res ynd­lings­dig­ter. Fogh kun­ne ik­ke væ­re bå­de hu­le­mand og ju­le­mand. YA­HYA HAS­SAN ER trå­dt ind på den po­li­ti­ske sce­ne. Og ja, der ven­ter ham en hård sko­le i po­li­tisk re­a­lis­me, men mon ik­ke net­op hård­hed er det sprog, han fryg­ter mindst. Han bli­ver in­ter­es­sant at føl­ge og sik­kert en ge­vinst for Na­tio­nal­par­ti­et, men de er sta­dig mile­vidt fra at kun­ne stil­le op til Fol­ke­tin­get. Så Has­san bli­ver sik­kert en lar­me- kan­di­dat, der kan rå­be op med be­stem­te bud­ska­ber, som der­med pres­ses ind på dags­or­de­nen, men po­li­tisk magt får han næp­pe.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.