Man­den med stem­men

I snart 50 år har dan­sker­ne nydt Nis Bank- Mik­kel­sens lu­ne røst

BT - - NAVNE - Jakob Steen Ol­sen jso@ ber­ling­s­ke. dk

70 ÅR I MOR­GEN

Nis Bank- Mik­kel­sen er der man­ge, der hu­sker, da han bra­ge­de ind i al­le stu­er som TV- te­a­trets sto­re ju­le­ga­ve til he­le fol­ket.

Lyt til stem­men. Sku­e­spil­le­ren Nis Bank- Mik­kel­sen har en af dansk te­a­ters mest vel­mo­du­le­ren­de, ty­de­li­ge og sprø­de stem­mer. Som varm, fl yden­de cho­ko­la­de. Lut­ter dyb og fyl­dig vel­lyd. Det har den vel­ta­len­de sku­e­spil­ler haft god gavn af i si­ne snart 50 år i dansk te­a­ter.

Ved si­den af de man­ge te­a­ter­rol­ler har han rejst vidt og bredt rundt med si­ne eg­ne fored­rag af Evert Tau­bes og Bel­l­mans sven­ske vi­ser, som han og­så har ud­gi­vet på cd. Og blandt hans man­ge oplæs­nin­ger fra Det Gam­le Te­sta­men­te og ne­d­eft er blev Bli­chers ’ En lands­by­degns dag­bog’ Årets Lyd­bog i 2010.

Det er da og­så stem­men, der gør ham til kult­op­læ­ser – nø­gen! – i Ryt­te­ri­ets po­pu­læ­re, sort­hu­mo­ri­sti­ske uni­vers i fj ern­sy­net. Så­dan ken­der de un­ge ham.

De æl­dre stift ede før­ste gang for al­vor be­kendt­skab med ham, da han kom ind i stu­er­ne som Oe­h­lens­chlä­gers ’ Alad­din’ med ung­dom­me­lig ild i he­le krop­pen. På det tids­punkt var han for længst gar­vet på te­a­ter­s­ce­nen.

Skønt der tid­ligt blev skre­vet om ham, at han hav­de ’ en stem­me skabt til dom­kir­ker’, var det ik­ke præst, han blev, skønt han over­ve­je­de det. Te­a­tret vandt, og eft er at ha­ve gen­nem­gå­et Aar­hus Te­a­ters elevsko­le kun­ne han i 1969 træ­de ind på den jy­ske lands­dels­sce­ne i før­ste led. Han kun­ne sæt­te brand i te­a­tret med li­den­ska­be­lig­hed – oft e en un­der­lig­gen­de far­lig­hed – i spil­let, der gav ham stor suc­ces, f. eks. som dren­gen Mat­ti i Bre­chts ’ Hr. Pun­tila’ – en rol­le, han skul­le gen­ta­ge på Fol­ke­te­a­tret – og som Ib­sens ’ Pe­er Gynt’. Sangstem­men fej­l­e­de nem­lig hel­ler ik­ke no­get i de mu­si­cals, han og­så den­gang gled ind i, og som var det nye på Aar­hus Te­a­ter .

Fra 1980 var han at fi nde på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter, uden at na­tio­nals­ce­nen rig­tig for­må­e­de at få det bed­ste frem i ham – de helt sto­re ud­for­drin­ger måt­te han fi nde an­det­steds, som Mo­lières ’ Don Ju­an’ på Aar­hus Te­a­ter og Sha­kespea­res ’ Ot­hel­lo’ på Nør­re­bros Te­a­ter.

Han var en af Kon­gens Nytorvs so­li­de støt­ter i ti år, men blev oft e over­ve­jen­de pla­ce­ret i det de­k­la­ma­to­ri­ske rol­le­fag.

I 1990 be­slut­te­de han sig klogt for at for­sø­ge fre­elan­ce­rol­len, og det er ble­vet til par­ti­er på stort set al­le de kø­ben­havn­ske sce­ner og på tur­né. Oft e har det væ­ret mu­sik­ken, der har gi­vet ham mu­lig­he­der, skønt han ik­ke selv me­ner, at han kan syn­ge. Nu­red­din i ’ Alad­din’ på Gladsaxe Te­a­ter, ’ Spil­le­mand på en ta­gryg’ på Nør­re­bro, ’ Swe­e­ney Todd’ i Østre Gas­værk, og på Det Ny Te­a­ter har han væ­ret en me­get fi n Oberst Pi­ck­e­ring i ’ My Fair La­dy’ – en rol­le, han gen­tog på Det Kon­ge­li­ge.

Men der har jo og­så væ­ret så me­get an­det. Lars Norén, Strind­berg, Ib­sen. Og på det se­ne­ste har han lånt di­stræt vid til Østre Gas­værk Te­a­ters enor­me ’ Skam­me­rens dat­ter’- ma­ra­ton.

Hvad har han i øv­rigt selv i et in­ter­view sagt om sin be­røm­te stem­me? Ik­ke så me­get.

» Den er vel en sam­men­sæt­ning af no­get med­født og Skan­di­na­visk To­baks­kom­pag­ni. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.