RI­TA KNUD­SENS FI­RE TIP

BT - - NYHEDER -

Få di­ag­no­sen stil­let - gå til fag­folk » Ef­ter do­ku­men­ta­ren blev sendt, har jeg talt med fle­re, der for­tal­te, at de­res prak­ti­se­ren­de læ­ger ik­ke har vil­let an­er­ken­de, at de­res mand el­ler hu­stru var sy­ge. Jeg hav­de og­så min mand til læ­ge tre gan­ge, hvor det blev af­vist, at han var syg. Det var først, da vi selv rin­ge­de til de­mens- kli­nik­ken i Aar­hus, at der ske­te no­get. Det er en svær syg­dom at di­ag­no­sti­ce­re for en prak­ti­se­ren­de læ­ge, så det er en god idé at hen­ven­de sig til fag­folk med spe­ci­a­le i de­mens. « Tag et valg - kan du bå­de ple­je og el­ske? » Man skal hu­ske, at vi er me­get for­skel­li­ge som men­ne­sker, men jeg valg­te tid­ligt, at det med at væ­re ple­jer ik­ke vil­le fun­ge­re for mig. Jeg kan jo sag­tens skif­te en ble på min mand og hjæl­pe ham på toilet­tet, men at skul­le gø­re det he­le ti­den hver dag, vil­le jeg ik­ke, for jeg vil væ­re hans hu­stru. « » Jeg vil bli­ve ved med at kun­ne vi­se ham, at jeg el­sker ham, for det sy­nes jeg, at han fortje­ner. Det tror jeg ik­ke, jeg vil­le ha­ve kun­net, hvis jeg og­så hav­de en ple­je­funk­tion. Jeg tror, jeg vil­le bli­ve ir­ri­te­ret på ham. « Få sat ord på di­ne fø­lel­ser - tal med dem, du sto­ler på Giv dig selv tid og plads til det, du selv vil » Jeg har gi­vet mig selv no­get me­re fri­tid. Hvor jeg før vil­le ta­ge ud til Aa­ge he­le ti­den, så gi­ver jeg mig selv lov til at gå en tur i ste­det, og så kø­rer jeg ud til ham se­ne­re el­ler da­gen ef­ter. « » Jeg ny­der at kun­ne ta­ge ud til ham og væ­re glad og vi­se ham min kær­lig­hed. Når vi sti­mu­le­rer fø­lel­ser­ne, som jo er det sid­ste, der for­svin­der, så får vi det bed­re. «

» Jeg har et fan­ta­stisk godt net­værk med nog­le fan­ta­stisk go­de ve­nin­der, der har gi­det læg­ge ører til alt, så jeg har kun­net få lov til at få vendt mi­ne fø­lel­ser. Jeg har brug for at få ud­trykt mi­ne fø­lel­ser og snak­ke om dem, og når jeg gør det, kan jeg be­gyn­de at fin­de en løs­ning. « » Mi­ne ve­nin­der be­hø­ver ik­ke at for­tæl­le mig, hvad jeg skal gø­re. Ba­re det, at de hø­rer ef­ter, er nok - det, at jeg får sat ord på, be­ty­der, at min hjer­ne be­gyn­der at ar­bej­de med, hvor­dan jeg skal ta­ck­le min si­tu­a­tion. Så for mig har det vir­ket at bru­ge mi­ne ve­nin­der så me­get som over­ho­ve­det mu­ligt. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.