SE­KUN­DER Hil­lary kæm­per med far­ligt ima­ge

Den de­mo­kra­ti­ske su­per­stjer­ne ven­tes i mor­gen at off ent­lig­gø­re sit præ­si­dent­kan­di­da­tur

BT - - NYHEDER - Mat­hil­de Graversen Ber­ling­s­ke Nyheds­bu­reau

USA

Iføl­ge fl ere ame­ri­kan­ske me­di­er off ent­lig­gør Hil­lary Cl­in­ton søn­dag, at hun stil­ler op som præ­si­dent­kan­di­dat for De­mo­kra­ter­ne.

Den tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­ster og præ­si­dent­frue har en lang po­li­tisk kar­ri­e­re bag sig, hvil­ket gi­ver bå­de fordele og ulem­per i be­stræ­bel­ser­ne på at nå Det Hvi­de Hus. En ulem­pe er hen­des ima­ge, for­tæl­ler USA- eks­per­ten De­rek Beach, der er lek­tor på In­sti­tut for Statskund­skab ved Aar­hus Uni­ver­si­tet.

» Man­ge kri­ti­ke­re ken­der hen­de som en em­sig, alt for ven­stre­o­ri­en­te­ret kvin­de, der vil­le be­stem­me ting, hun ik­ke bur­de blan­de sig i, da hun var før­ste­da­me. De sid­ste 10- 15 år har hun for­søgt at ’ re­bran­de’ sig, og jeg er sik­ker på, hen­des rå­d­gi­ve­re bru­ger man­ge pen­ge på at fi nde ud af, hvor­dan hun op­fat­tes hos mo­de­ra­te re­pu­bli­ka­ne­re nu - de så­kald­te sving­væl­ge­re, « si­ger De­rek Beach.

USA- eks­per­ten for­tæl­ler vi­de­re, at man­ge ame­ri­ka­ne­re, især re­pu­bli­kan­ske væl- ge­re, op­fat­ter Hil­lary Cl­in­ton lidt som den fi kti­ve præ­si­dent­frue Clai­re Un­derwood fra Net­fl ix’ se­ri­en ’ Hou­se of Cards’: En ky­nisk kvin­de, der ik­ke skyr no­gen mid­ler for at nå mag­ten.

Iført sol­bril­ler i et mi­li­tær­fl y

Men USA- ana­ly­ti­ker Mette Nøhr Claus­høj po­in­te­r­er, at Hil­lary den se­ne­ste tid har vendt op­fat­tel­sen af sig selv som hård til no­get po­si­tivt.

» Hvor de før prø­ve­de at få hen­de til at frem­stå blø­de­re ved at gø­re no­get ved hen­des fri­su­re, prø­ver de nu at gø­re det hår­de til no­get hipt, så hun vir­ker nør­det og cool, « si­ger Mette Nøhr Claus­høj.

På so­ci­a­le me­di­er har man f. eks. kun­ne se bil­le­der af Hil­lary Cl­in­ton iført sol­bril­ler i et mi­li­tær­fl y med bil­led­tek­sten ’ Don’t wor­ry Ba­ra­ck, I got this’.

Ud over stem­nin­gen blandt sving­væl­ger­ne har USAs øko­no­mi og de po­li­ti­ske mod­stan­de­re ind­fl ydel­se på, hvor­når Hil­lary Cl­in­ton mel­der sig ind i kam­pen om præ­si­den­tem­be­det, for­tæl­ler De­rek Beach. Hun skal og­så ha­ve tid til at sam­le nok pen­ge ind til sin valg­kamp.

» Der er tak­tik i at ven­te og se, hvem der mel­der sig som mod­stan­der, « si­ger han.

Den­ne gang ser det ud til, at de tun­ge re­pu­bli­kan­ske dren­ge mel­der sig på ba­nen - f. eks. tid­li­ge­re Fl­o­ri­da- gu­ver­nør Jeb Bush, og gu­ver­nø­ren i New Jer­sey, Chris Chri­stie. Men det har læn­ge lig­get i kor­te­ne, at Hil­lary Cl­in­ton vil stil­le op, og Mette Nøhr Claus­høj vur­de­rer, at hun nu ik­ke kan til­la­de sig at ven­te læn­ge­re af hen­syn til par­ti­et.

Hvad an­går sel­ve valg­kam­pen, har Hil­lary Cl­in­ton bå­de en ud­for­dring og en for­del i sit eft er­navn.

Ulem­pe er stør­ste for­del

» Hen­des stør­ste ulem­pe er hen­des stør­ste for­del - nem­lig at hun er me­get kendt og etab­le­ret. Al­le ame­ri­ka­ne­re ved, hvem hun er, men man- ge er og­så træt­te af hen­de. Hun er i eli­ten, hvad an­går stats­mands­ni­veau, og det er en kæm­pe for­del. Men mod­stan­de­re me­ner, hun er sovset ind i mil­jø­et i Washington, « si­ger Mette Nøhr Claus­høj. Man­ge er enormt be­gej­stre­de for at hjæl­pe hen­de, og man­ge har fø­lel­sen af, at nu har vi haft den før­ste sor­te præ­si­dent, så mang­ler den før­ste kvin­de­li­ge, « si­ger Mette Nøhr Claus­høj.

1946:

Hil­lary Di­a­ne Rod­ham Cl­in­ton fø­des den 26. ok­to­ber i den lil­le by Park Rid­ge nær Chi­ca­go i Il­li­nois.

Li­ge­som sin kom­men­de mand Bill, så læ­ser hun til ad­vo­kat på Ya­le Law School, hvor hun er po­li­tisk ak­tiv og la­ver fri­vil­ligt ar­bej­de. Især børn og kvin­der er hun op­sat på at hjæl­pe .

Hun gift er sig med Bill Cl­in­ton og fl yt­ter med ham til Ar­kansas, hvor han har skudt sin po­li­ti­ske kar­ri­e­re i gang. Han bli­ver i 1978 gu­ver­nør i sta­ten, og hun be­gyn­der at ar­bej­de for præ­si­dent Jim­my Carter i for­bin­del­se med et pro­gram, der skal yde gra­tis støt­te til un­der­be­mid­le­de fa­mi­li­er. Par­ret får i 1980 dat­te­ren Chel­sea.

Bill Cl­in­ton bli­ver præ­si­dent og Hil­lary før­ste­da­me.

Året, hvor hen­des eget po­li­ti­ske liv be­gyn­der, da hun bli­ver valgt som se­na­tor for New York. Hun er den før­ste før­ste­da­me til at kom­me i det ame­ri­kan­ske se­nat.

Hil­lary bli­ver gen­valgt til se­na­tet med he­le 67 pct. af stem­mer­ne.

Hun stil­ler op som præ­si­dent­kan­di­dat for de­mo­kra­ter­ne, men træk­ker i 2008 sit kan­di­da­tur og støt­ter i ste­det Ba­ra­ck Oba­ma, der bli­ver valgt til præ­si­dent sam­me år.

Hun bli­ver uden­rigs­mi­ni­ster i Ba­ra­ck Oba­mas re­ge­ring.

Hun træk­ker sig til­ba­ge som uden­rigs­mi­ni­ster eft er en blod­prop.

Cl­in­ton er og­så for­fat­ter til ad­skil­li­ge be­st­sel­le­re, der in­klu­de­rer hen­des selv­bi­o­gra­fi , og er to gan­ge blev stemt ind blandt de 100 mest ind­fl ydel­ses­ri­ge ad­vo­ka­ter i USA.

1969:

1975:

1992:

2000:

2006:

2007:

2009:

2013:

Hil­lary

Ken­de­re af ame­ri­kansk po­li­tik be­teg­ner Hil­lary Cl­in­ton som en su­per­stjer­ne, som kæm­per med et ima­ge som kold, hård og ind­fed­tet i Washington. Fo­to: Reu­ters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.