? STYRK DIT LIV MED CHRIS MA­CDO­NALD

BT - - KLUMMEN - Hej Chris: Chris Ma­cDo­nald: Stay stromg, stay gra­ce­ful!

Jeg mi­ste­de min el­ske­de mor for et års tid si­den. I ti­den ef­ter var jeg me­get op­mærk­som på mi­ne nær­me­ste. Jeg kun­ne næ­sten mær­ke, hvor­dan de bar­ske re­a­li­te­ter, fik mig til at sæt­te me­re pris på det, jeg hav­de. Men det er som om, tak­nem­me­lig­he­den gli­der me­re og me­re i bag­grun­den. Har du go­de råd til, hvor­dan jeg får me­re tak­nem­me­lig­hed ind i mit liv? Kær­lig hil­sen An­ne- So­fie

Jeg er ked af, at du har mi­stet din mor. Jeg ved, hvor ondt det gør. Jeg mi­ste­de min far i 2010 og sav­ner ham sta­dig hver dag. I må­ne­der­ne op til hans død tal­te min far og jeg om man­ge ting. En af dem var tak­nem­me­lig­hed. Min far var tak­nem­me­lig for sit liv, selv da han fik at vi­de, at han kun hav­de 6- 8 må­ne­der at le­ve i. Den tak­nem­me­lig­hed har jeg for­søgt at ta­ge med mig. Det er na­tur­ligt, at in­ten­si­te­ten va­ri­e­rer, men jeg for­sø­ger at hol­de fast i den.

We­e­kend - 11.04.2015

Må­ske kan du hen­te lidt in­spira­tion fra de to ’ ri­tu­a­ler’, jeg ud­fø­rer hver dag.

1) Når jeg våg­ner om mor­ge­nen, ryster jeg mi­ne ar­me, mi­ne ben og he­le min krop. Så luk­ker jeg øj­ne­ne, ta­ger en dyb vej­rtræk­ning og pu­ster ud, mens jeg tæn­ker: ’ He­le lor­tet vir­ker. Hvor er jeg hel­dig. Hvor er jeg tak­nem­me­lig’.

2) Om af­te­nen bru­ger jeg et par mi­nut­ter på at tæn­ke på da­gen. Sær­ligt det jeg er tak­nem­me­lig over. Det kan væ­re et smil fra en for­bi­pas­se­ren­de, en op­mun­tren­de kom­men­tar el­ler min kæ­re­stes om­sorg. Så hvi­sker jeg et stil­le ’ Tak’, in­den jeg læg­ger mig til at sove. Vi skal selv­føl­ge­lig ik­ke druk­ne i os el­ler an­dre i tak­nem­me­lig­hed, men langt de fle­ste kan øge be­vidst­he­den om de ting, vi kan og bør væ­re tak­nem­me­li­ge over og bli­ve bed­re til at ud­tryk­ke tak­nem­me­lig­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.