DØR­MAND I HE

Som ryt­ter var Lars Mi­cha­el­sen eks­pert i Pa­ris- Rou­baix og kun­ne ha­ve kørt eft er sej­ren i sit af­skedsløb i 2007, hvis han hav­de gi­vet loy­a­li­te­ten en strakt fi nger

BT - - FORÅRSKLASSIKERNE - MIN­DER­NES PAVÉ Lars B. Jør­gen­sen lbj@ spor­ten. dk BRO­STENS­BETVIN­GER

Him­len er et sted, hvor in­tet rig­tigt sker. Hvor ba­ren al­tid er åben, og hvor juke­bok­sen spil­ler net­op dit ynd­lings­num­mer. He­le ti­den. Da­mer­ne er ind­ta­gen­de og smuk­ke. Selv ci­ga­re­trø­gen vil ik­ke væ­re til ir­ri­ta­tion, men fø­les som en æte­risk duft af vi­ol. Her gli­der kon­ver­sa­tion som smurt i smør. Alt ån­der en form for fred­fyldt idyl. Det er pænt, men mu­lig­vis og­så en smu­le ke­de­ligt i det lan­ge løb.

La­der man sig fri­vil­ligt ind­skri­ve i Hel­ve­de for en dag som cy­kel­ryt­ter, får man lov at li­de og dø en lil­le smu­le så­dan uden for al­vor at skul­le i gra­ven. Man vil fø­le af­mæg­tig­he­den over at mær­ke den sid­ste kraft si­ve ud af krop­pen. Mus­k­ler­ne vil si­t­re i kram­pe­træk­nin­ger og lun­ger­ne hvæ­se lav­mælt af op­ho­bet vej­støv. Man vil ram­me det punkt, hvor sel­vop­hol­del­ses­drift og vil­jestyr­ke te­stes til det yder­ste. Man vil ha­ve gjort sin en­tré i Pa­ris- Rou­baix.

Lars Mi­cha­el­sen har væ­ret der. Og fak­tisk kun­ne han li­de det i en grad, så han gjor­de det til sit spe­ci­a­le. Den nu 46- åri­ge sport­s­di­rek­tør hos Tin­koff - Saxo sat­te der­for og­så na­tur­ligt punk­tum for sin kar­ri­e­re i 2007- ud­ga­ven af ’ En for­års­dag i Hel­ve­de’, hvor han var tæt­te­re på at skri­ve dansk cy­kel­hi­sto­rie end re­sul­tat­lis­tens 11.- plads vid­ner om.

» Når jeg ser til­ba­ge, kan jeg godt for­try­de, at jeg ik­ke var op­mærk­som på, at min hold­kam­me­rat Stu­art O’Gra­dy fra Team CSC kom op bag­fra til den grup­pe, jeg sad i læn­ge­re frem­me. Han kør­te vi­de­re med det sam­me, og jeg skul­le ha­ve smidt min loy­a­li­tet for hol­det hen over skul­de­ren og ba­re kørt op til Stu­art. De an­dre i min grup­pe var fær­di­ge, og jeg kun­ne sag­tens væ­re kørt ale­ne, « ly­der det fra Lars Mi­cha­el­sen.

For­ban­det uheld

Stu­art O’Gra­dy blev en over­ra­sken­de vin­der af Pa­ris- Rou­baix det år. Og der kun­ne eft er Lars Mi­cha­el­sens me­ning sag­tens ha­ve væ­ret en dan­sker på po­di­et, hvis ik­ke et af lø­bets me­re for­ban­de­de uheld hav­de væ­ret i spil.

» Jeg får en af de si­ve­punk­te­rin­ger, lø­bet er fuldt af. Jeg vid­ste, at vi hav­de et de­pot stå­en­de i vejsi­den eft er Car­re­four de l’Ar­bre­bro­stens­styk­ket, selv om det på grund af punk­te­rin­gen var hårdt over­ho­ve­det at hol­de sig på cyk­len. Omvendt tur­de jeg ik­ke ba­re kal­de ser­vi­ce­bi­len frem, for så vil­le den grup­pe, jeg hav­de sid­det i, ba­re kø­re for­bi mig igen, så jeg valg­te at ven­te med et cy­kel­skift e til jeg nå­e­de frem til vo­res mand, « hu­sker Lars Mi­cha­el­sen.

» Desvær­re hav­de jeg svedt ud, at net­op de re­ser­ve­cyk­ler var mon­te­ret med højpro­fi lfæl­ge og me­re luft i dæk­ke­ne, så da jeg ka­ste­de mig op på den, røg jeg ned al­le­re­de i næ­ste sving, for­di vej­gre­bet var helt an­der­le­des. Der røg min po­di­e­pla­ce­ring så, « til­fø­jer Lars Mi­cha­el­sen, som ot­te år se­ne­re sta­dig har en snert af ærg­rel­se i stem­men over den spild­te mu­lig­hed på bro­stens­pa­ve­er­ne.

Dy­re læ­re­pen­ge

De fl este be­ta­ler de­res læ­re­pen­ge for at kø­re Pa­ris- Rou­baix. Og Mi­cha­el­sen har be­talt sin an­del.

» De før­ste fi re år var hår­de læ­re­pen­ge. I 1994 stil­le­de jeg som nypro­fes­sio­nel op fuld af for­håb­nin­ger. Jeg bo­e­de på væ­rel­se med en le­gen­de som Se­an Kel­ly, og vi skul­le væ­re der for Marc Ma­di­ot, men han end­te så med at styr­te og bræk­ke bæk­ke­net. Mit løb var slut al­le­re­de ved før­ste for­plej­ning, for­di forskift eren var vre­det en om­gang rundt, « for­tæl­ler Lars Mi­cha­el­sen om ti­den på Ca­ta­va­na Cor­beil- hol­det med de to dob­bel­te vin­de­re af Pa­ris- Rou­baix.

» Det var først i 1999, jeg for al­vor knæk­ke­de ko­den til lø­bet og føl­te, at jeg vid­ste, hvad det gik ud på. Jeg op­nå­e­de så en fem­te­plads i 2002, som var en af de år­gan­ge med mas­ser af mud­der. Der var rig­tigt man­ge uheld, men det læ­rer man og­så af, « til­fø­jer han.

En lær­dom, den dan­ske dør­mand i Hel­ve­de nu gi­ver vi­de­re til ryt­ter­ne på Tin­koff - Saxo.

» I dag for­tæl­ler jeg vi­de­re til ryt­ter­ne på hol­det, at man li­ge så godt kan for­be­re­de sig men­talt på at skul­le igen­nem to styrt og tre punk­te­rin­ger på så­dan en dag. Så er det kun en bonus, hvis man ik­ke har det. Det er og­så en må­de at over­le­ve på. «

LARS MI­CHA­EL­SEN DELT­OG I PA­RIS- ROU­BAIX 12 GAN­GE: 1994: 1995: 1996: 1998: 1999: 2000: 2001: 2002: 2004: 2005: 2006: 2007: KIL­DE:

Ud­gik 30.- plads 50.- plads 29.- plads 10.- plads 22.- plads Ud­gik fem­te­plads 23.- plads fem­te­plads 19.- plads 11.- plads Pro­cycling­s­tats. com

SØN­DAG 12. APRIL 2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.