Som­me­ren 1952

BT - - SØNDAG - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@ bt. dk

Kun­ne jeg lig­ge i en ar­kæ­o­lo­gisk ud­grav­ning og ro­de i jor­den i et par lan­ge buk­ser, så var jeg jo sa­lig

Spør­ger man en seks- årig, hvad ar­kæ­o­lo­gi er, er der stor sand­syn­lig­hed for, at man bli­ver mødt af et stort, må­ben­de spørgs­måls­tegn. Men an­der­le­des for­holdt det sig på Ama­li­en­borgs bør­ne­væ­rel­se, hvor den lil­le prin­ses­se Mar­gret­he hav­de øj­ne så sto­re som te­kop­per, når hun for­søg­te at sæt­te bil­le­der på al­le de hi­sto­ri­er om for­hi­sto­ri­ske ti­der, som hen­des bar­nepi­ge læ­ste højt af.

Dér blev en spi­re lagt. Spi­ren til en livslang kær­lig­hed og de­di­ka­tion til ar­kæ­o­lo­gi­en, en kær­lig­hed så stor, at den – hvis skæb­nen ik­ke hav­de vil­let det an­der­le­des – kun­ne ha­ve ført til en ak­tiv kar­ri­e­re in­den­for om­rå­det. Hun hav­de den ik­ke helt fra frem­me­de. Hen­des mor­far, den sven­ske kong Gu­stav VI, el­ske­de at lig­ge på al­le fi re og gra­ve i jor­den. Og og­så hen­des far­mor, dron­ning Ale­xan­dri­ne, in­ter­es­se­re­de sig dybt for dét, der be­fandt sig godt gemt ne­de i mul­den.

Og det var da og­så net­op på en ud­fl ugt med far­mode­ren, at prin­ses­sen i en al­der af 12 år for al­vor fi k sin åben­ba­ring og blod på gra­ver- tan­den. Ar­kæ­o­lo­ger fra dét, der i dag er Mo­es­gaard Mu­se­um, var i gang med ud­grav­nin­ger i Il­lerup Ådal ved Skan­der­borg. Spæn­den­de ud­grav­nin­ger, som man hå­be­de kun­ne af­dæk­ke mo­se­fund af vå­ben fra jer­nal­de­ren. Og i 1951 afl ag­de den ar­kæ­o­lo­gi- in­ter­es­se­re­de dron­ning Ale­xan­dri­ne dem et be­søg. Og vend­te til­ba­ge i som­me­ren 1952. Den­ne gang med sit bar­ne­barn i hån­den. Og hun var ove­nud be­gej­stret. » Det var nok før­ste gang, jeg fi k lov til at væ­re med, hvor der blev gra­vet. En vi­dun­der­lig eft er­mid­dag i gum­mi­støv­ler, med mud­der og mas­ser af sjap­pen­de vand, « har Mar­gret­he be­ret­tet om den dag i 1952, hvor hun langt ude på her­rens mark, langt væk fra slot­tets ly­se­kro­ner og la­ka­jer fi k mu­lig­hed for at prø­ve lyk­ken. Fik mu­lig­hed for med eg­ne øj­ne at se og fø­le på de gen­stan­de, hun al­le­re­de som seks- årig hav­de for­søgt at sæt­te bil­le­der på. Gen­nem åre­ne blev prin­ses­sen da og­så en slags dansk svar på In­di­a­na Jo­nes. For det var ik­ke ud­grav­nin­ger i Dan­mark, hun fi k lov til at del­ta­ge i som en slags roy­al prak­ti­kant for Na­tio­nal­mu­se­et. Sam­men med sin mor­far var hun i 1956 på ud­grav­ning uden for Rom. Og i 1962 tog hun på den før­ste af to ar­kæ­o­lo­gi­ske rej­ser til Nu­bi­en, hvor hun delt­og i en stor ar­kæ­o­lo­gisk red­nings­ak­tion. En ny dæm­ning for­ven­te­des at brin­ge over­svøm­mel­ser til om­rå­det og der­for var det vig­tigt at fast­læg­ge, hvil­ke skat­te der gem­te sig langs Ni­len.

Og her bo­e­de tron­føl­ge­ren alt­så i fl ere uger i en nu­bi­sk lands­by un­der pri­mi­ti­ve for­hold. Og el­ske­de hver et se­kund. Og – un­der­stre­ger hun – » jeg gik ik­ke kun i vej­en. «

» Jeg var ik­ke sær­lig op­ta­get af, hvor smart jeg skul­le væ­re. Kun­ne jeg lig­ge i en ar­kæ­o­lo­gisk ud­grav­ning og ro­de i jor­den i et par lan­ge buk­ser, så var jeg jo sa­lig, « som hun har for­talt. Kær­lig­he­den til ar­kæ­o­lo­gi­en var da og­så sty­ren­de for fl ere af de ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge valg, hun traf. Hen­des år på Cam­brid­ge i Eng­land skyld­tes i høj grad, at hun her hav­de mu­lig­hed for at stu­de­re ar­kæ­o­lo­gi. Men skæb­nen hav­de gi­vet hen­de en an­den ske i hån­den.

Iført gum­mi­støv­ler og med en gra­ve­ske i hån­den delt­og Mar­gret­he i sin før­ste ar­kæ­o­lo­gi­ske ud­grav­ning i 1952. Fo­to: Mo­es­gaard Mu­se­um

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.