19. sep­tem­ber 1955

BT - - SØNDAG -

Hun ser en smu­le be­tut­tet ud på bil­le­det, hvor hun in­de fra tog­kupéen vin­ker far­vel til Dan­mark. Og hvis den 15- åri­ge prin­ses­se hav­de lidt som­mer­fug­le i ma­ven den dag, var det for­stå­e­ligt. For en­den af først rej­sen med sær­tog til Es­b­jerg, så en uro­lig over­fart med M/ S Kron­prins Fre­de­rik til Harwich og der­næst end­nu en to­g­rej­se lå Mar­gret­hes al­ler­før­ste skridt på vej­en til vok­sen­li­vet. Et liv blandt jæv­nal­dren­de, langt væk fra fæd­re­land og far og mor.

Mar­gret­he var ble­vet op­ta­get på den fi ne en­gel­ske pi­ge­sko­le North Fo­re­land Lod­ge, en ari­sto­kra­tisk lan­de­jen­dom i Hamps­hi­re, som un­der kri­gen hav­de hu­set et mi­li­tær­ho­spi­tal.

Nu var det her – un­der le­del­se af rek­tor Miss Fe­nel­la M. Gam­mell – at Mar­gret­he skul­le stå på eg­ne ben. Og det var vel egent­lig og­så på ti­de, for som lan­dets kom­men­de dron­ning var hun fryg­te­lig barn­lig i for­hold til si­ne jæv­nal­dren­de og » hør­te ab­so­lut til de sent ud­vik­le­de, og­så fy­sisk « . » Jeg var ik­ke sær­lig vild med at bli­ve vok­sen. Jeg vil­le me­get hel­le­re gå med mors sko. Jeg skul­le ik­ke ha­ve no­get af at væ­re en da­me. Det var da møg­be­svær­ligt at skul­le gå med lan­ge strøm­per, « har hun sagt om ti­den den­gang.

Men hvis Mar­gret­he hav­de fryg­tet, at hun nu skul­le for­vand­les til en lil­le da­me på den højt esti­me­re­de kostsko­le, så tog hun glæ­de­ligt fejl. For godt nok var hun i sel­skab med en ræk­ke af Eng­lands fi ne­ste fa­mi­li­er, men de vær­di­er, som sko­len gjor­de en dyd ud af at fyl­de i de un­ge pi­ger, var net­op at kl­ar­gø­re dem til et nor­malt liv. Som in­di­vi­der. Og med det an­svar og de plig­ter, der hø­rer sig til. Det stod gan­ske en­kelt på ske­ma­et al­le­re­de fra før­ste dag, fre­dag 23. sep­tem­ber, hvor Mar­gret­he fi k an­vist sin seng i sove­sa­len. Og der blev ik­ke kun ter­pet bø­ger. Som en af de æl­dre på sko­len måt­te Mar­gret­he – el­ler Bo­un­ce, som hen­des kæ­le­navn lød – bl. a. ta­ge si­ne tu­re som ’ room­girl’ for de små ele­ver på sko­len – alt­så én, som skul­le pas­se på de små om nat­ten, hvis de blev ban­ge. Hun har tid­li­ge­re for­talt om en af de dis­se vag­ter, som lå i for­læn­gel­se af, at he­le sko­len hav­de væ­ret i bi­o­gra­fen. Ti­dens helt sto­re bi­o­grafh it ’ Ri­chard III’ med Lau­ren­ce Oli­vi­er var på pla­ka­ten. En fi lm om Ri­chard IIIs skrup­pel­lø­se vej til mag­ten, som må­ske nok kun­ne vir­ke skræm­men­de på de små.

» Hvem var det, der hav­de ma­re­ridt? Det var selv­føl­ge­lig mig! « har Dron­nin­gen for­talt. Men der var og­så an­dre, me­re jord­næ­re plig­ter. Ek­sem­pel­vis hav­de sko­len et par tøn­der land, hvor­på der blev dyr­ket grønt­sa­ger. Og det var ele­ver­nes an­svar at ta­ge dem op. Så det var på med gum­mi­støv­ler­ne, et godt tag om kar­toff el­gre­ben og så el­lers i gang. Og Mar­gret­he stor­tri­ve­des. Fak­tisk i en så­dan grad, at hun oft e glem­te at rin­ge hjem til si­ne for­æl­dre, som hun el­lers hav­de lo­vet.

» Det var en stor fri­hed at væ­re et sted, hvor man over­ho­ve­det ik­ke var in­ter­es­sant. De var ær­lig talt ik­ke sær­lig op­ta­get af, at jeg var Dan­marks kom­men­de dron­ning. «

Det var en stor fri­hed at væ­re et sted, hvor man over­ho­ve­det ik­ke var in­ter­es­sant. De var ær­lig talt ik­ke sær­lig op­ta­get af, at jeg var Dan­marks kom­men­de dron­ning

Den 15- åri­ge tron­føl­ger vin­ker far­vel, in­den sær­to­get kø­rer mod Es­b­jerg, hvor­fra prin­ses­se Mar­gret­he sej­le­de til Eng­land. Må­let var den fi­ne pi­ge­sko­le North Fo­re­land Lod­ge i Hamps­hi­re. Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.