She­rif­fen kør­te fra s

Jo­hn De­gen­kolb skrev mo­der­ne cy­kel­hi­sto­rie med sej­ren i Pa­ris- Rou­baix, og po­li­ti­man­den fra Thürin­gen be­sej­re­de kon­kur­ren­ter­ne med kløgt og kal­ku­le

BT - - FORÅRSKLASIKERNE - HÅRD AR­BEJ­DE Lars B. Jør­gen­sen lbj@ spor­ten. dk

Man kom­mer al­drig soven­de til en sejr i Pa­ris- Rou­baix. Vil man ud­ret­te no­get og ik­ke gå til grun­de un­der en lang og op­s­li­den­de for­års­dag i hel­ve­de, må man hol­de sig til.

Ela­stik­kør­sel og an­dre di­strak­tio­ner hæv­ner sig for de fle­ste. Selv små og øjen­syn­ligt ube­ty­de­li­ge fejl kan væ­re fa­ta­le. Uheld er selv­føl­ge­lig hver mands her­re. Men hvis man skal ha­ve ram på den vær­ste vil­kår­lig­hed og gå ef­ter at vin­de, er man og­så pi­sket at kræn­ge ang­stens kå­be af sig.

Jo­hn De­gen­kolb tog selv den es­sen­ti­el­le lær­dom over si­ne skæl­ven­de læ­ber, da den sto­re ty­sker gjor­de sta­tus ef­ter en af de mest in­tenst kom­pri­me­ren­de fi­na­ler i man­ge år

» Jeg var nødt til at in­ve­ste­re no­get, og det blev me­get af­gø­ren­de, at jeg ik­ke var ban­ge for at fejle i dag, « lød det fra den mousta­che­pry­de­de eks- po­li­ti­be­tjent, mens han tør­re­de nord­fransk støv og vejs­navs af an­sig­tet

Før den af­slut­ten­de dø­de­mands­spurt på ce­ment­ba­nen i Rou­baix var gå­et et vildt og me­dri­ven­de væd­de­løb, hvor fa­vo­rit­ter­ne lang­somt men sik­kert løb tør for tid og as­falt.

Svæ­re for­hold

Al­le­re­de fra start­skud­det i rig­mands­start­by­en Com­pieg­ne blev fel­tet blæst mod det trø­ste­lø­se nord i re­kord­fart. Vind­for­hol­de­ne gjor­de det svært for al­vor at få ned­brudt fel­tets or­ga­ni­ske mas­se. Selv de be­sti­al­ske bro­stens­styk­ker fik kun sat stræk­mær­ker hist og her.

For ve­lud­ru­ste­de og ho­mo­ge­ne stor­hold som Qu­i­ck­Step, BMC og Sky var det som et få foræ­ret et pa­nel med kon­trolk­nap­per og en joysti­ck. For en ryt­ter som Jo­hn De­gen­kolb vil­le det der­i­mod kræ­ve kløgt og ri­si­ko­vil­je at hol­de sig på for­kant og ik­ke bli­ve over­man­det.

Hvor en for­hånds­fa­vo­rit som Brad­ley Wig­gins snart var at se sej­len­de i ho­ved­fel­tets ela­stik, snart i fo­kus som magt­fuld po­si­tur frem­me i front, var Jo­hn De­gen­kolb som en diskret ef­ter­ret­nings­a­gent. Næp­pe en ene­ste gang i lø­bet af de sid­ste fi­re ti­mer slap den kom­pak­te mu­skel­mand sin plads dér, hvor man kan se sig om­kring og be­væ­ge sig til al­le si­der. Han var der som en skyg­ge. Hver gang der for al­vor stod no­get på spil.

Det stod sam­ti­dig klart, at vi kun­ne ri­si­ke­re en gen­ta­gel­se fra 2014, hvor af­gø­rel­sen og­så kom til at fal­de sent. Og hvor an­tal­let af tun­ge nav­ne sad på nak­ken af hin­an­den. Med frygt el­ler af­magt som tvivl­s­omt driv­mid­del.

Brag­te or­den i ka­os

De mest pro­mi­nen­te ty­per i Pa­risRou­baixs kring­le­de hi­sto­rie har kun­net kun­sten at ta­ge hånd om lø­bet. Fran­cesco Mo­ser blev kaldt She­rif­fen af sam­me grund. Fa­bi­an Can­cel­la­ra har na­tur­ligt kørt sig til sta­tus som che­fen for det he­le. Men i fra­væ­ret af den sto­re schweizer trå­d­te De­gen­kolb i ka­rak­ter og brag­te or­den i no­get, der var ved at ud­vik­le sig til ka­o­tisk uover­sku­e­lig­hed.

.

MAN­DAG 13. APRIL 2015

Jo­hn De­gen­kolb tog en flot sejr i Pa­ris- Rou­baix, hvor den 26- åri­ge ty­ske ryt­ter trå­d­te i ka­rak­ter og på for­nem­ste vis sat­te al­le kon­kur­ren­ter­ne på plads. Fo­to: AFP/ EPA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.