Kul­tur Fra Hår­lev til

Film­fo­to­gra­fen Char­lot­te rej­ser ver­den rundt med sin fa­mi­lie. Hun har fil­met Thomas Vin­ter­bergs se­ne­ste stjer­ne­film

BT - - KULTUR - Lon­nie Kjer kul­tur@ bt. dk Fo­to­graf Char­lot­te Bruus Christensen

PRE­MI­E­RE

Der er langt fra småbørn og stal­den i Hår­lev på Stevns til rø­de lø­be­re og film­pri­ser. Char­lot­te Bruus Christensen vil ik­ke und­væ­re no­gen af de­le­ne og har knok­let sig til en plads som fast in­ven­tar, når fil­mens ver­den kræ­ver bil­le­der på ord og stem­nin­ger. Næ­ste skud fra film­fo­to­gra­fen er ’ Far From the Madding Crowd’, der har dansk pre­mi­e­re i den­ne må­ned.

He­ste på mar­ken, jord un­der neg­le­ne, et hegn, der skal fik­ses og fav­nen fuld af græ­den­de tvil­lin­ger. No­gen­lun­de så­dan ser bil­le­det ud, da vi en­de­lig får fat i Char­lot­te Bruus Christensen, travl film­fo­to­graf og mor på fuld tid, dér hvor hun hø­rer al­ler­mest hjem­me: I hu­set i Hel­le­sted. Med man­ge tøn­der land og ud­sigt til alt an­det end højt tem­po og stjer­nedrys.

Ver­denspre­mi­e­re

Og så al­li­ge­vel. For om en god uges tid bli­ver gum­mi­støv­ler og ar­bejd­s­tøj skif­tet ud med det sto­re skr­ud, når der er ver­denspre­mi­e­re på Thomas Har­dys lit­teræ­re klas­si­ker, fil­ma­ti­se­ret af Thomas Vin­ter­berg. Så går tu­ren til London, og kom­bi­na­tio­nen af land­liv og filmver­den er li­ge i øjet for film­fo­to­gra­fen, der sam­men med sin mand for få år si­den skif­te­de by­li­vet i Kø­ben­havn ud med plads og de sto­re vid­der. Og tre små børn på li­ge så man­ge år.

» Nu står jeg her med mud­der over det he­le ved si­den af en trak­tor, og så­dan skal det væ­re. Hvis jeg skal mel­de mig ind i Hol­lywood, har jeg brug for den do­sis land og na­tur, jeg får her. El­lers kan jeg ik­ke per­for­me, og det har jeg al­tid vidst, « ly­der det fra film­fo­to­gra­fen, der net­op er lan­det fra op­ta­gel­ser i Bar­ce­lo­na.

Bud ef­ter hen­de

For der er bud ef­ter hen­de, og det har der væ­ret, si­den Thomas Vin­ter­berg fik øje på hen­de og til­bød hen­de at fil­me – først ’ Sub­ma­ri­no’ og si­den hen ’ Jag­ten’, der for al­vor sat­te skub i kar­ri­e­ren og ind­brag­te hen­de den ef­ter­trag­te­de Vulcain- pris ved Can­nes Film Festi­val.

» Jeg kan da godt mær­ke på an­tal­let af op­ring­nin­ger, at folk i bran­chen plud­se­lig ved, hvem jeg er. ’ Jag­ten’ vir­ke­de in­ter­na­tio­nalt og har væ­ret et kæm­pe skridt på vej­en for mig, og jeg er Thomas ( Vin­ter­berg) dybt tak­nem­me­lig for, at han gav mig den chan­ce. Den har jeg så og­så for­søgt at le­ve op til li­ge si­den. «

Ef­ter endt ud­dan­nel­se på en film­sko­le i Eng­land stod me­nu­en el­lers på hårdt - og gra­tis - ar­bej­de i åre­vis. Bl. a. på den kort­film, der se­ne­re gav Vin­ter­berg en idé om, at her var fo­to­gra­fen til den næ­ste film. En film, Char­lot­te Bruus Christensen skød som høj­gravid og med tun­ge ka­me­ra­er og lan­ge ar­bejds­da­ge. Og så­dan er ga­met, når man vil le­ge med de tun­ge dren­ge.

Man­de­fag

» Der er desvær­re ik­ke ret man­ge kvin­der i min bran­che, og det har al­tid væ­ret vig­tigt for mig, at der ik­ke er no­gen ne­ga­tiv for­skel på at ar­bej­de med mig el­ler en mand­lig film­fo­to­graf. Jeg kan præ­cis det sam­me som mi­ne mand­li­ge kol­le­ger, og det skal ik­ke hed­de sig, at der er no­get, jeg ik­ke kan, uan­set om jeg er nok så høj­gravid el­ler har tre børn på slæb. Jeg kan godt jong­le­re med det he­le. «

Klar til at flyt­te

Det sid­ste bli­ver vir­ke­lig­he­den, hvis og når te­le­fo­nen rin­ger næ­ste gang med et til­bud, der kræ­ver, at fa­mi­li­en flyt­ter til ud­lan­det for en tid. Som de har gjort fle­re gan­ge. Sid­ste år, li­ge in­den fa­mi­li­en blev ud­vi­det med et sæt tvil­lin­ger, hed desti­na­tio­nen Ca­na­da, og der bli­ver ik­ke sagt nej til ud­for­drin­gen, hvis til­bud­det er det rig­ti­ge.

» Om det bli­ver Sve­ri­ge, USA el­ler no­get helt tred­je, er li­ge­gyl­digt. Kom­mer den rig­ti­ge film, er vi over al­le bjer­ge. Det skal det til gen­gæld og­så væ­re. At vi ik­ke ved, hvor vi en­der, er kun spæn­den­de, og så læn­ge vi har så små børn og i øv­rigt vo­res fa­ste ba­se her­hjem­me, ser jeg in­gen pro­ble­mer i det. Jeg må væ­re med på de vil­kår, der er, og jeg kan ik­ke ba­re gå på bar­sel el­ler for­svin­de fra bran­chen i åre­vis. Det er min op­ga­ve at be­vi­se, at små børn f. eks. ik­ke er en be­græns­ning, når man hy­rer mig. Der er folk nok, der ger­ne vil la­ve det, jeg la­ver. «

Selek­tiv

Al­li­ge­vel er hun selek­tiv. Og har al­tid væ­ret det.

» Alt­så, hvis David Lynch rin­ge­de, vil­le jeg nok ik­ke tø­ve, men jeg har før sagt nej tak til film, der ik­ke li­ge var mig. De bil­le­der, jeg kan la­ve, kom­mer af at tro på pro­jek­tet, hi­sto­ri­en og ka­rak­te­ren, el­lers får jeg in­gen idéer. Det skal væ­re ly­sten og be­gej­strin­gen, der dri­ver vær­ket. Hvis tro­vær­dig­he­den ik­ke er der, er der in­tet at for­mid­le. «

Det er der i ’ Far From the Madding Crowd’, der er en lidt an­den stør­rel­se end de film, Char­lot­te Bruus Christensen ple­jer at la­ve.

» Alt er dy­re­re og stør­re, end jeg er vant til, og så er det min før­ste pe­ri­o­de­film, hvor al­ting fo­re­går man­ge år til­ba­ge, og man der­for har skabt og byg­get et helt nyt ’ gam­melt’ mil­jø. Jeg kan ty­de­ligt mær­ke op­mærk­som­he­den om­kring så stor en pro­duk­tion, og jeg glæ­der mig helt vildt til pre­mi­e­ren. «

’ Far From the Madding Crowd’ har dansk pre­mi­e­re 23. april.

Char­lot­te

Er

» Hvis jeg skal mel­de mig ind i Hol­lywood, har jeg brug for den do­sis land og na­tur, jeg får her, « si­ger Char­lot­te Bruus Christensen, som er fo­to­gra­fe­ret hjem­me i la­den på Stevns.

Fo­to: Si­mon Læs­søe

Bruus Christensen, født i 1978

ud­dan­net fo­to­graf fra The Na­tio­nal Film and Te­le­vi­sion School i Eng­land

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.