Grass var med til at byg­ge de­mo­kra­ti­et i Tys­kland

BT - - NAVNE - Troels He­e­ger Ber­ling­s­kes kor­re­spon­dent Ber­lin i

Som ung mand var han med­lem af Waf­fen- SS. Som for­fat­ter til ’ Blik­trom­men’ bi­drog Gün­ter Grass af­gø­ren­de til ud­vik­lin­gen af Tys­kland som mo­der­ne de­mo­kra­ti. En af ef­ter­krig­sti­dens vig­tig­ste ty­ske for­fat­te­re er død, 87 år gam­mel. Ar­kiv­fo­to: Erik Ref­ner

NE­KRO­LOG

Det er en epo­ke i bå­de ty sk og eu­ro­pæ­isk ånds­liv, der i dag er af­slut­tet med no­bel­pris­mod­ta­ge­ren Gün­ter Grass’ død. Han blev 87 år.

Som for­fat­ter til en lang ræk­ke ro­ma­ner og som ivrig sam­funds­de­bat­tør spil­le­de Grass en af­gø­ren­de rol­le i ud­vik­lin­gen af en mo­der­ne tysk de­mo­kra­tisk iden­ti­tet i et be­sej­ret land, hvis kul­tu­rel­le rød­der var ble­vet re­vet op med ro­de af na­zis­men.

’ Blik­trom­men’ og na­zis­men

Gün­ter Grass de­bu­te­re­de med sit ho­ved­værk ’ Blik­trom­men’ i 1959. Bo­gens gal­gen­hu­mo­ri­sti­ske skil­dring af den trom­me­spil­len­de dreng Oskar Matze­rath, der næg­ter at vok­se, brød den for­k­lem­te tavs­hed om den næ­re na­zi­sti­ske for­tid, der hang som en tung dy­ne over eft er­krig­sti­dens Vest­tys­kland. I dag står ’ Blik­trom­men’, der i 1979 blev fi lma­ti­se­ret af Vol­ker Schlön­dorf, sta­dig som en af tysk lit­te­ra­turs mest velskrev­ne, ori­gi­na­le og nå­des­lø­se af­søg­nin­ger af na­zis­mens bar­ba­ri.

Bo­gen har solgt me­re end 3 mio. ek­sem­pla­rer og er over­sat til me­re end 24 sprog. Si­den fulg­te ro­ma­ner­ne ’ Kat og mus’ ( 1961) og ’ Hun­de­år’ ( 1963), der sam­men med ’ Blik­trom­men’ ud­gjor­de Grass’ så­kald­te Dan­zig- tri­lo­gi.

Grass blev født ind i et blo­digt tysk år­hund­re­de. Som ung mand i den da­væ­ren­de ty­ske by Dan­zig, der i dag lig­ger i Po­len, blev han som 16- årig i 1944 ind­kaldt som re­ser­ve i det ty­ske luft for­svar. Eft er at væ­re ble­vet sår­et i tje­ne­sten hav­ne­de han i ame­ri­kansk krigs­fan­gen­skab ind­til 1946. Så­dan lød i hvert fald den of­fi ci­el­le ud­læg­ning af Grass’ krig­sår, ind­til han i 2006 ud­gav det selv­bi­o­gra­fi - ske værk ’ Når lø­get skr­æl­les’. Her be­kend­te Grass til den ty­ske off ent­lig­heds for­ar­gel­se og skræk, at han som 17- årig hav­de meldt sig fri­vil­ligt til Waff en- SS. Fle­re kri­ti­ke­re gik hårdt til den al­dren­de for­fat­ter, der i lø­bet af tres­ser­ne selv hør­te til gam­mel­na­zi­ster­nes hår­de­ste kri­ti­ke­re.

Trods – el­ler må­ske net­op på grund af – ung­dom­mens fl irt med na­zis­men blev det især er­fa­rin­gen af to­ta­li­ta­ris­mens rød­der i sam­fun­dets mid­te, der ud­gjor­de le­de­t­rå­den i Grass’ for­fat­ter­skab. I dig­te, es­says og ro­ma­ner gik Grass gen­nem he­le li­vet som moralsk og po­li­tisk vog­ter. Sær­ligt i den ve­st­ty­ske for­bunds­re­pu­blik blev Grass en in­tel­lek­tu­el le­de­stjer­ne, og han blev blandt an­dre ting ta­leskri­ver for den ve­st­berl­in­ske borg­me­ster og for­bund­skans­ler Wil­ly Brandt.

Tysk lit­te­ra­turs ne­stor

TIRS­DAG 14. APRIL 2015 Som med­lem af den lit­teræ­re eli­te- sam­men­slut­ning Grup­pe 47, der tal­te en ræk­ke af tysk lit­te­ra­turs mest af­gø­ren­de for­fat­te­re som In­ge­borg Ba­ch­mann og He­in­rich Böll, op­nå­e­de Grass en be­ty­de­lig, nær­mest ene­rå­dig ind­fl ydel­se på for­bunds­re­pu­blik­kens lit­teræ­re mil­jø. Tal­ri­ge gan­ge skul­le Grass på grund af sin ind­fl ydel­se på Tys­klands in­tel­lek­tu­el­le kli­ma bli­ve an­gre­bet af kon­ser­va­ti­ve for­fat­te­re som Martin Wal­ser og Pe­ter Hand­ke.

In­tel­lek­tu­el – og­så af gavn

I 1982 meld­te Grass sig ind i det ty­ske so­ci­al­de­mo­kra­ti, som han ik­ke el­ske­de ube­tin­get, men så som et nød­ven­digt moralsk og po­li­tisk bol­værk i eft er­krig­sti­dens små­bor­ger­li­ge Vest­tys­kland, hvor op­gø­ret med na­zis­men end­nu led un­der et se­ri­øst eft er­slæb. I 1992 meld­te han sig ud i pro­test mod so­ci­al­de­mo­kra­tisk asyl­po­li­tik. Hel­ler ik­ke i de se­ne­re år for­søm­te Grass at væk­ke op­sigt med pro­vo­ka­tio­ner, der bå­de stød­te ven­ner og fj en­der. Se­ne­st i 2012, da han ud­gav et Is­ra­elkri­tisk digt, hav­ne­de han i heft ig mod­vind i bre­de de­le af den ty­ske pres­se.

Ik­ke blot var han en ufat­te­lig velskri­ven­de og pro­duk­tiv for­fat­ter, men det tje­ner og­så til Grass’ ære, at hans vær­kers kunst­ne­ri­ske kva­li­tet al­drig led un­der hans in­si­ste­ren på ro­man­kun­stens sam­fund­skri­ti­ske for­plig­tel­se.

Han var en in­tel­lek­tu­el, der tog sin egen rol­le som in­tel­lek­tu­el gra­val­vor­ligt, og hans død mar­ke­rer af­slut­nin­gen på en epo­ke i tysk ånds­liv, der først og frem­mest dre­je­de sig om at fi nde frem til en tysk selv­for­stå­el­se, der bå­de an­er­kend­te for­ti­dens skyld og for­plig­te­de sig på de­mo­kra­ti­ske vær­di­er.

I det lys har Gün­ter Grass’ bi­drag væ­ret uvur­der­ligt for det Tys­kland, vi ken­der i dag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.