En for­klædt vel­sig­nel­se

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

JEG VAR PÅ Old Traff ord for halvan­den må­ned si­den. De sid­ste mi­nut­ter af FA Cup- kam­pen mod Ar­se­nal var i gang. Dan­ny Wel­beck hav­de bragt Ar­se­nal i front eft er en fryg­te­lig fejl af An­to­nio Va­len­cia, Di María var net­op ble­vet ud­vist, Uni­ted skab­te in­tet og mis­mo­det sæn­ke­de sig, alt imens folk søg­te mod ud­gan­ge­ne.

Den aft en var der in­gen, som kun­ne ha­ve for­ud­set den ud­vik­ling, Man­che­ster Uni­ted vil­le gen­nem­gå i de eft er­føl­gen­de uger. Hel­ler ik­ke Lou­is van Gaal, som i øv­rigt vir­ke­de usæd­van­lig pir­re­lig på pres­se­mø­det eft er kam­pen. Tvær­ti­mod gik snak­ken på, hvor­dan det nu skul­le gå, når Uni­ted skul­le op imod de an­dre top­hold. For­u­de ven­te­de svæ­re kam­pe mod Tot­ten­ham, Li­ver­pool og Man­che­ster Ci­ty.

No wor­ri­es! Man­che­ster Uni­ted har nu vun­det fi re kam­pe i træk, og hvad me­re er: Spil­let har ik­ke væ­ret så over­be­vi­sen­de si­den det tid­li­ge eft er­år 2011. Det var i de da­ge, da Ar­se­nal blev sendt hjem til London med et ne­der­lag på 2- 8.

Hvad er det, der er sket for Lou­is van Gaal si­den han li­ge plud­se­lig har få­et Man­che­ster Uni­ted til at spil­le som … ja, Man­che­ster Uni­ted? Med en over­be­vis­ning og en au­to­ri­tet, som ik­ke er set si­den Alex Fer­gu­son stod i spid­sen for de ’ Rø­de Djæv­le’. Med den stor­hed, som er nød­ven­dig, hvis man skal kun­ne til­la­de sig at bran­de sig selv som ver­dens stør­ste fod­bold­klub. SOM JEG SER det, er der ik­ke ta­le om, at Lou­is van Gaals så højt be­sung­ne, men og­så ret så diff use, ’ fi lo­so­fi ’ omsi­der er slå­et igen­nem. For hol­læn­de­ren har net­op ik­ke ar­bej­det med et fast spil­le­mæs­sigt kon­cept, som ba­re skul­le ha­ve tid. Han har væ­ret me­get ak­tiv og innovativ i sin sø­gen eft er det ret­te spil­sy­stem og det ret­te mix af spil­le­re og i den pro­ces spil­let bå­de 3- 5- 2, 4- 2- 3- 1 og 4- 4- 2 i for­skel­li­ge va­ri­an­ter. Alt imens han har for­søgt at pla­ce­re si­ne folk på de­res helt ret­te po­si­tio­ner. Det er vel næ­sten kun David de Gea, der har spil­let fast på den sam­me po­si­tion. I ENG­LAND HAR man et be­greb, der kal­des a Bles­sing in Dis­gu­i­se’, hvil­ket dæk­ker over, at no­get, som ved før­ste øje­kast lig­ner no­get ne­ga­tivt, i vir­ke­lig­he­den vi­ser sig at væ­re en for­klædt vel­sig­nel­se. Det er li­ge præ­cis, hvad der har ramt Man­che­ster Uni­ted i form af ska­den til Ro­bin van Per­sie og det rø­de kort til Án­gel Di María. For uden dem er tin­ge­ne plud­se­lig fal­det i hak hos Man­che­ster Uni­ted. Hvis vi li­ge ser bort fra det cen­tra­le for­svar.

I al­le fi re kam­pe si­den FA Cup- exi­ten mod Ar­se­nal har Man­che­ster Uni­ted spil­let med de sam­me spil­le­re på de seks for­re­ste po­si­tio­ner. Med Mi­cha­el Car­ri­ck som den de­fen­si­ve stra­teg, med de må­l­far­li­ge An­der Her­re­ra og Fel­lai­ni som lø­be­ma­ski­ner fra felt til felt, med As­hley Yo­ung og Ju­an Ma­ta som asym­me­tri­ske kan­ter og med kap­ta­jn Roo­ney helt i front. Det har fun­ge­ret for­ry­gen­de og ka­stet 12 mål af sig. In­gen har sav­net van Per­sie, Di María el­ler for den sags skyld Ra­da­mel Falcao el­ler Ad­nan Ja­nuzaj.

Mi­cha­el Car­ri­cks til­ba­ge­komst har og­så be­ty­det, at den al­si­di­ge Da­ley Blind er ble­vet fl yt­tet ud på den pro­ble­ma­ti­ske ven­stre ba­ck. Med den ma­nøv­re har Lou­is van Gaal slå­et to fl uer med et smæk, for det blev for tungt med bå­de Car­ri­ck og Blind på den cen­tra­le midt­ba­ne, og det var gan­ske en­kelt for dår­ligt, hvad folk som Luke Shaw og Marcos Ro­jo kun­ne præ­ste­re på ven­stre ba­ck. Nu har man en boldsik­ker ven­stre ba­ck, der kon­stant præ­ste­rer på et højt ni­veau.

En del af Lou­is van Gaals ima­ge er, at han er den hår­de mand, som er højt hæ­vet over, hvad folk hed­der og hvad de ko­ster, når det hand­ler om at sæt­te et hold sam­men. Men det er jo ik­ke rig­tigt. Selv­føl­ge­lig er det svært for ham at sæt­te Ro­bin van Per­sie af hol­det. Man­den, som han selv ud­nævn­te til an­fø­rer for det hol­land­ske lands­hold. Og selv­føl­ge­lig er det svært for ham at sæt­te An­gel Di María af hol­det. Man­den, som han selv hen­te­de ind for 60 mio. pund. Det er og bli­ver me­re be­kvemt at bæn­ke folk som Ma­ta og Fel­lai­ni, for så lig­ger det im­pli­cit­te sig­nal jo li­ge for: ’ Alt­så, jeg vil­le al­drig selv ha­ve hen­tet dem’ … MEN NU ER si­tu­a­tio­nen en an­den. Li­ge nu er det vist kun Falca­os agent, som ik­ke kan se, at Uni­teds star­top­stil­ling er den helt rig­ti­ge, og det let­ter van Gaals job be­ty­de­ligt. For han har ik­ke skul­let ta­ge no­get høj- pro­fi le­ret op­gør med en el­ler fl ere af Man­che­ster Uni­teds stjer­ne­spil­le­re. Løs­nin­gen er kom­met til ham i form af en ræk­ke om­stæn­dig­he­der.

Men dem har han så og­så væ­ret i stand til at hand­le ud fra, og hvem ved? Hvis Uni­ted slår Chel­sea i dag, kan de i vil­de­ste fald bli­ve en­gel­ske me­stre.

Det var der i hvert fald ik­ke en ene­ste af de 75.000 til­ste­de­væ­ren­de på Old Traf­ford, som hav­de tro­et mu­ligt den man­dag aft en i marts, da Uni­ted blev sendt ud af FA Cup’en.

Man­che­ster Uni­teds sæ­son vend­te, da hol­det bå­de tab­te til Ar­se­nal og fik Án­gel Di María ( tv) vist ud.

Fo­to: Reu­ters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.