Stjal mi­ne je­blik­ke’

BT - - TEMA -

gri­ber ind. Hvor­for skal det det? Hvor­for skal jeg tæn­ke på mi­ne 600 Face­book­ven­ner li­ge nu, hvor jeg er lyk­ke­lig sam­men med mi­ne børn? « spør­ger Ma­rie Lau.

Der­u­d­over var der et an­det hen­syn, som hun i dag kan se, at hun bur­de ta­ge til si­ne børn.

» Mi­ne børn har al­tid sagt til mig: Åh, nej, mor nu læg­ger du det ik­ke på Fa­ce­book, vel? I vir­ke­lig­he­den respek­te­re­de jeg jo ik­ke mi­ne børns og mit eget pri­vat­liv. «

Se hin­an­den i øj­ne­ne

Og­så Ma­rie Laus kæ­re­ste hav­de prik­ket lidt til hen­de.

» Han har al­tid sagt, at det er som om, te­le­fo­nen bræn­der i hån­den på mig. Jeg ved al­tid, hvor den er. Det var ik­ke, for­di han bad mig om at la­de væ­re. Han bad ba­re om, at vi var lidt me­re nær­væ­ren­de sam­men, « hu­sker hun.

» Jeg hav­de al­tid gang i 6- 10 sam­ta­ler ad gan­gen. Li­ge fra hvem, der kun­ne bru­ge en re­ol, til hvor det var godt at rej­se hen på som­mer­fe­rie. «

Alt sam­men var med til, at Ma­rie Lau stil­le­de sig selv spørgs­må­let: Hvor­for bru­ger jeg op imod to ti­mer om da­gen på for­skel­li­ge on­li­ne- be­kendt­ska­ber, når jeg har børn og en kæ­re­ste, som ger­ne vil se mig i øj­ne­ne.

Far­vel, ven­ner

I star­ten af ja­nu­ar skrev hun på sin Fa­ce­book- pro­fil, at hun vil­le si­ge far­vel til det po­pu­læ­re me­die.

» Jeg var fak­tisk ban­ge for, at jeg vil­le bli­ve holdt ude. Ik­ke ba­re fra ve­nin­der­nes af­ta­ler, men og­så af den trøst, som Fa­ce­book kan væ­re. Jeg er vant til, at når jeg har en dår­lig dag, kan jeg skri­ve det på Fa­ce­book og få 20 vir­tu­el­le kram til­ba­ge. Nu er jeg be­gyndt at sen­de en en­kelt sms til en ve­nin­de, og så skri­ver hun til­ba­ge og gi­ver mig et knus på den må­de, « si­ger Ma­rie Lau, som tror, at det har fri­gi­vet om­kring to ti­mer om da­gen ik­ke at væ­re på Fa­ce­book. Den gen­vund­ne tid bru­ger hun

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.