Im­po­tens af­slø­re

Pro­ble­mer med rejs­nin­gen kan væ­re det før­ste tegn på kom­men­de hjer­te- kar­syg­dom. Med en ræk­ke simp­le råd kan man let fore­byg­ge den al­vor­li­ge til­stand

BT - - SUNDHED - Heidi Pe­der­sen hped@ bt. dk 1 - SPIS MID­DEL­HAVSKOST 2 - DYRK MO­TION 3 - KVIT SMØ­GER­NE OG BE­GRÆNS AL­KO­HOL 4 - FLE­RE FI­BRE OG ME­RE SUNDT FEDT 5 - SPAR PÅ SUK­KE­RET 6 - SKÆR NED PÅ SAL­TET

FOR­VAR­SEL

Hvis der plud­se­lig op­står pro­ble­mer i sove­væ­rel­set i form af mang­len­de ak­ti­vi­tet med ko­nen el­ler kæ­re­sten, kan det væ­re et var­sel om, at man må­ske er i fa­re for at ud­vik­le hjer­te­syg­dom, der kan fø­re til blod­prop, fast­slår ny forsk­ning.

Den over­ra­sken­de vi­den bli­ver frem­lagt i læ­ger­nes fag­blad, Uge­skrift for Læ­ger, der net­op er ud­kom­met. Her gen­nem­går to dan­ske spe­ci­al­læ­ger den ny­e­ste forsk­ning på om­rå­det - og kon­klu­sio­nen er klar: Rejs­nings­be­svær kan af­slø­re, om du er i fa­re for at bli­ve hjer­te­syg. Der­for bør du i ti­de re­a­ge­re, hvis du op­le­ver pro­ble­mer med po­ten­sen, for­tæl­ler en af de to spe­ci­al­læ­ger i uro­lo­gi, Jens Sønk­sen, ved Her­lev Ho­spi­tal:

» Vi har i man­ge år vidst, at der er en sam­men­hæng mel­lem rejs­nings­pro­ble­mer og hjer­te- kar- syg­dom, men der har væ­ret tvivl om, hvor­vidt mang­len­de po­tens kan væ­re et for­var­sel for se­ne­re ud­vik­ling af syg­dom i hjer­tet. Den do­ku­men­ta­tion er nu til ste­de i form af stør­re ana­ly­ser, og der­for er det vig­tigt, at vi er me­re op­mærk­som­me på det. Vi ved f. eks., at ri­si­ko­en for at bli­ve hjer­te­syg er for­ø­get med 50 pct., in­den for tre- fem år eft er po­tenspro­ble­mer­ne be­gyn­der, si­ger han.

Im­po­tens er blot en ud af man­ge li­del­ser, som kan be­ty­de, at man ud­vik­ler hjer­te- kar- syg­dom. F. eks. kan ube­hand­let lavt stof­skift e, snor­ke- syg­dom­men søv­nap­nø el­ler suk­ker­sy­ge på sam­me vis væ­re til­stan­de, hvor man skal væ­re op­mærk­som på symp­to­mer an­dre ste­der i krop­pen. I dag le­ver ca. 420.000 dan­ske­re med en hjer­te- kar- syg­dom, men det tal kun­ne ned­brin­ges, hvis fl ere æn­dre­de livsstil i ti­de, for­tæl­ler pro­fes­sor og hjer­te­læ­ge ved Fre­de­riks­berg Ho­spi­tal, Gorm B. Jensen:

Kan ud­sky­des

» Hvis man får symp­to­mer på åre­for­kal­k­ning fra f. eks. be­ne­ne el­ler hjer­nen el­ler i det­te til­fæl­de pe­nis, er det vig­tigt at ta­ge de nød­ven­di­ge be­slut- sær­ligt år­våg­ne, for­tæl­ler Jens Sønk­sen:

» Hvis man op­le­ver til­ta­gen­de rejs­nings­be­svær, og man i øv­rigt ik­ke fejl­er an­det, så vil det med den ny vi­den væ­re re­le­vant at må­le, om der er ta­le om åre­for­kal­k­ning, for­di man så kan nå at sæt­te ind med livs­stils­æn­drin­ger el­ler blod­tryks- el­ler ko­leste­rols­æn­ken­de me­di­cin, så man und­går en blod­prop, som jo er gan­ske al­vor­lig, « si­ger han.

Jens Sønk­sen, der har skre­vet sit ind­læg i Uge­skrift for Læ­ger med hen­blik på at ud­bre­de kend­ska­bet til sam­men­hæn­gen mel­lem hjer­te­syg­dom og rejs­nings­pro­ble­mer, er klar over, at det kan væ­re svært for mæn­de­ne at ta­le med læ­gen om pro­ble­met. Men ved et ru­ti­ne­mæs­sigt helbredstjek, vil det væ­re en god ide at ’ åb­ne op’ for den må­ske - for no­gen - svæ­re sam­ta­le:

» Det er vo­res op­ga­ve som læ­ger at ska­be et rum, hvor man kan ta­le frit om det, så vi i ti­de kan op­da­ge en al­vor­lig hjer­te- syg­dom « si­ger han. Pro­fes­sor og hjer­te­læ­ge Gorm B. Jensen bak­ker op:

» Der er jo man­ge, der ik­ke bry­der sig om at ta­le om det, for­di de sy­nes, det er fl ovt. Men for­di det kan væ­re tegn på et ge­ne­relt hel­bredspro­blem, så er det vig­tigt, at man ik­ke skju­ler det, men får talt om det med sin læ­ge og sin æg­te­fæl­le. Det kan bå­de for­læn­ge li­vet og øge livskva­li­te­ten, « si­ger han.

HJER­TE­SYG Fle­re end hver fj er­de dan­sker dør af hjer­te­kar- syg­dom, som er den næst­hyp­pig­ste dødsår­sag i Dan­mark. Fle­re end 54.000 dan­ske­re ind­læg­ges hvert år med hjer­te­syg­dom - ca. 43.000 er hvert år til en el­ler fl ere am­bu­lan­te kon­sul­ta­tio­ner for hjer­te- kar- syg­dom på ho­spi­ta­let. Be­hand­ling af hjer­te- kar­syg­dom ko­ster ca. 4,6 mia. kr. om året. En ræk­ke un­der­sø­gel­ser vi­ser, at mid­del­havsko­sten eff ek­tivt mod­vir­ker hjer­te- kar- syg­dom og blod­prop­per. Dvs. at du skal spi­se mas­ser af grønt­sa­ger og frug­ter, mindst 600 gram dag­ligt. De rø­de bøff er skal i vidt om­fang er­stat­tes af fj er­kræ og fi sk. Ned­sæt og­så for­bru­get af mæl­ke­pro­duk­ter, men ind­tag i ste­det me­re jom­fruo­li­veno­lie og fl ere nød­der. Und­gå slik, so­da­vand og ka­ger.

SØN­DAG 19. APRIL 2015

Uden mo­tion sti­ger din ri­si­ko for at få hjer­te- kar- syg­dom væ­sent­ligt. Men kom­mer du i gang med at be­væ­ge dig, kan du ned­sæt­te din ri­si­ko med over 30 pro­cent for at få bl. a. en blod­prop. Hjer­te­for­e­nin­gen an­be­fa­ler, at du be­væ­ger dig mindst en halv ti­me hver dag. Den bed­ste kon­di­tions­træ­ning er løb, cyk­ling, svøm­ning, stav­gang, bold­spil, ae­ro­bic og svøm­ning. Ry­ger du me­re end 15 ci­ga­ret­ter om da­gen, er der fi re gan­ge stør­re ri­si­ko for åre­forsnævring i hjer­tet. Få ci­ga­ret­ter dag­ligt øger og­så ri­si­ko­en. Ryg­ning øger og­så be­last­nin­gen på hjer­tet, da det øger pul­sen og får pulsår­er­ne til at træk­ke sig sam­men. Sørg og­så for at hol­de dig in­den for de an­be­fa­le­de mæng­der al­ko­hol, dvs. højst syv gen­stan­de for kvin­der om ugen og 14 for mænd.

Kil­de: Hjer­te­for­e­nin­gen Spis mindst 75 gram kost­fi bre om da­gen. Dvs. man­ge fuld­kornspro­duk­ter og grove grønt­sa­ger. Fedt fra plan­te­o­li­er, nød­der og avo­ca­do­er er ri­ge på det sun­de, umæt­te­de fedt For sto­re mæng­der suk­ker kan bl. a. øge blo­dets ind­hold af de så­kald­te trig­ly­ce­ri­der, der øger ri­si­ko­en for over­vægt og hjer­te­kar­pro­ble­mer. Salt in­de­hol­der na­tri­um, og for me­get na­tri­um kan væ­re med til at øge blod­tryk­ket. Især hos dem, der al­le­re­de har for­hø­jet blod­tryk. Na­tri­um bin­der van­det i krop­pen, som og­så er med til at øge blod­tryk­ket. Selv en be­ske­den re­duk­tion af det dag­li­ge sal­tind­tag vil kun­ne sæn­ke det. Hjer­te­for­e­nin­gen an­be­fa­ler, at man spi­ser højst fem gram om da­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.