Hjer­te­syg­dom

BT - - SUNDHED - 1 - STRESS OG MØR­KE TAN­KER 2 - AF­BRUDT SØVN 5 - REJS­NINGS­BE­SVÆR 6 - SMER­TER I BE­NE­NE Seks ve­je til en sundt hjer­te. 3 - SUK­KER­SY­GE 4 - UNØ­DIGT FOR­PU­STET 7 - HORMONMANGEL

For­søg

Mo­de­rat

Da Har du smer­ter og kram­per i be­ne­ne, og er du nødsa­get til at stop­pe op eft er kortva­rig gang, li­der du må­ske af så­kaldt ’ vin­du­eskig­ger­syn­drom’, som kan fø­re til blod­prop i hjer­tet. Smer­ter­ne er mest ud­tal­te, når man står op, for­di blo­det der­ved ik­ke kan cir­ku­le­re rundt i kop­pen, men bli­ver pres­set ned i be­net.

for­svin­der de, når man står stil­le og for ek­sem­pel kig­ger på et bu­tiks­vin­due. Det er her­fra, nav­net på syg­dom­men stam­mer. Sørg for at sø­ge læ­ge, hvis du er i tvivl, om di­ne smer­ter i be­ne­ne kan væ­re tegn på mang­len­de blodcir­ku­la­tion.

Ty­pisk

Sørg

Sørg

For­svin­der

En ræk­ke stu­di­er vi­ser, at lang­va­rig stressbe­last­ning og de­pres­sion øger ri­si­ko­en for at få pro­ble­mer med hjer­tet. Det skyl­des, at stress på­vir­ker kredslø­bet. Det kan fø­re til høj puls og højt blod­tryk, øget ind­hold af for­skel­li­ge fedt­stoff er i blo­det og øget ak­ti­ve­ring af blo­dets ev­ne til at størk­ne.

at re­du­ce­re din stress mest mu­ligt: Giv dig tid til ting, du sæt­ter pris på. Dyrk mo­tion - og hold fast i di­ne so­ci­a­le kon­tak­ter. Få gri­net hver dag. Søg evt. hjælp hos en pro­fes­sio­nel stress- co­ach el­ler psy­ko­log, hvis du ik­ke selv kan hånd­te­re det. Når man li­der af snor­ke­syg­dom­men søv­nap­nø, blo­ke­res luft ve­je­ne i kor­te se­kven­ser på mel­lem 10 og 60 sek. Det be­vir­ker, at der ik­ke kom­mer til­stræk­ke­ligt med ilt til hjer­nen, og der­for våg­ner man man­ge gan­ge i lø­bet af nat­ten.

el­ler svær søv­nap­nø er for­bun­det med øget ri­si­ko for hjer­te- kar- syg­dom så­som for­hø­jet blod­tryk og ri­si­ko for se­ne­re ud­vik­ling af blod­prop i hjer­nen. Sørg der­for for at bli­ve un­der­søgt hos din læ­ge, hvis din part­ner brok­ker sig over din snor­ken. Iføl­ge for­ske­re skal for­bin­del­sen mel­lem im­po­tens og hjer­te­kar­syg­dom for­ment­lig fi ndes i fæ­no­me­net åre­for­kal­k­ning, hvor blodå­rer­ne kal­ker til og der der­ved op­står dår­li­ge­re blod­gen­nem­strøm­ning.

blodå­rer­ne, der for­sy­ner pe­nis med blod, er min­dre end blodå­rer­ne til hjer­tet, vil de bli­ve på­vir­ket af den for­mind­ske­de blod­gen­nem­strøm­ning - som er en væ­sent­lig år­sag til im­po­tens - før hjer­te­symp­to­mer­ne sæt­ter ind. Har du rejs­nings­pro­ble­mer, bør du der­for jævn­ligt få tjek­ket dit ko­leste­rol, som især gi­ver an­led­ning til åre­for­kal­k­ning.

SPIS MID­DEL­HAVSKOST En ræk­ke unLi­der der­sø­gel­ser­du af fol­ke­syg­dom­men­vi­ser, at mid­del­havsko­ty pe sten2- di­a­be­tes,eff ek­tivt har mod­vir­ker­du to til hjer­te-fi re kar­gan­ge syg­dom stør­re og ri­si­ko blod­prop­per.for at ud­vik­leDvs. at du åre­for­kal­k­ning,skal spi­se mas­ser­som ka­naf grønt­sa­ger­fø­re til og blod­prop. frug­ter, År­sa­gen­mindst 600til, hvor­for­gram dag­ligt.det sker, De er rø­de ik­ke bøff kendt,er skal me­ni vidt­for højt om­fang blod­suk­ker er­stat­tes spil­ler­af fj er­kræ sand­syn­lig­visog fi sk. Ned­sæt en og­så rol­le. for­bru­get af mæl­ke­pro­duk­ter,

men der­for ind­tag at i hol­de ste­det væg­ten­me­re jom­fruo­li­og spi­se veno­lie sundt og og fl va­ri­e­ret.ere nød­der. Ta­ber Und­gå­du slik, dig, so­da­vand­fal­der dit og blod­tryk ka­ger. og ko­leste­rol­tal og der­med blod­pro­p­ri­si­ko­en. DYRK Forsk­ning MO­TION vi­ser, Ude­nat et mo­tion vægt­tab sti­ger på ba­re­din ri­si­ko3,5 ki­lo for på­at få et hjer­te-år kan kar- sæn­ke syg­din dom ri­si­ko væ­sent­ligt.for hjer­te­syg­dom­Men kom­mer­med du mindsti gang7 pct. med at be­væ­ge dig, kan du ned­sæt­te din ri­si­ko med over 30 pro­cent for at få bl. a. en blod­prop. Hjer­te­for­e­nin­gen an­be­fa­ler, at du be­væ­ger dig mindst en halv ti­me Et af de klas­si­ske symp­to­mer på

hver dag. hjer­tesvigt er ek­strem træt­hed eft er Den kortva­rig­bed­ste kon­di­tions­træ­ning­fy­sisk ak­ti­vi­tet. er Hjer­tesvigt­løb, cyk­ling,er ik­ke svøm­ning,det sam­me stav­gang, som bold­spil, hjer­te­stop. ae­ro­bic Det og er svøm­ning.en kro­nisk til­stand, som føl­ger én re­sten af li­vet. KVIT De SMØGERNEto vig­tig­ste OG år­sa­ger BEGRÆNStil ALKOhjer­tesvigtHOL Ry­ger er, du­at en me­re blod­pro­pend 15 øde­ci­ga­ret­læg­ger de­le af hjer­temus­k­len og der­med hjer­tets pum­pe­kraft , el­ler at et åre­langt for­hø­jet blod­tryk ned­sæt­ter hjer­temus­k­lens ev­ne til at pum­pe blod rundt.

der­for jævn­ligt for at få tjek­ket dit blod­tryk hos læ­gen, hvis du op­le­ver, at du bli­ver unø­digt for­pu­stet ved gan­ske lidt ak­ti­vi­tet. Hjer­te­for­e­nin­gen an­be­fa­ler, at blod­tryk­ket ik­ke over­sti­ger 140/ 90 hos ra­ske per­so­ner uden øget ri­si­ko for hjer­te­kar­syg­dom. Har du ube­hand­let lavt stof­skift e, kan det med­fø­re, at du ud­vik­ler åre­for­kal­k­ning, som kan fø­re til blod­prop. Hvis det er lavt stof­skifSTRESS OGte, der MØRKEer skyld TANKERi for­hø­jet ko­le

ste­rol, el­ler for­hø­jet blod­tryk, vil En ræk­ke ko­leste­rol­ni­veau­et­stu­di­er vi­ser, at lang­va­ri­gog blod­tryk­ket stress- be­last­ning­bli­ve nor­malt,og de­pres­sionnår du får den øger ret­te ri­si­ko­en be­hand­ling­for at få pro­ble­mer­mod lavt med stof­skift hjer­tet.e. Det skyl­des, at stress på­vir­ker kredslø­bet. Det kan fø­re til høj puls det og ik­ke højt helt, blod­tryk,når dit øget ind­hold stof­skif­taf for­skel­li­gee er re­gu­le­ret, fedt­stof­f­kan de­ter i blo­det kræ­veog øget me­di­cinsk ak­ti­ve­ring be­hand­ling.af blo­dets Har ev­ne til du­at størk­ne.haft ube­hand­letFor­søg at lavt re­du­ce­re stof­skift di­ne stress mest over mu­ligt:en år­ræk­ke,Giv dig kan tid det­til ting, ri­si­ke­re­du sæt­ter pri­sat gi­vepå. Dyrk per­ma­nen­te­mo­tion - ska­derog hold på fast i di­ne so­ci­a­le hjer­tet. kon­tak­ter. Syg­dom­men­Få gri­net gør hver nem­lig, dag. Søg evt. at hjælp hjer­tet hos ik­ke­en pro­fes­sio­nelkan pum­pe blod stres­sco­ach el­ler med psy­ko­log,ilt så kraft hvis igt, du som ik­ke det selv bur­de. kan hånd­te­re Du det. kan få tjek­ket dit stof­skift e via

en blod­prø­ve hos læ­gen. Tekst: Heidi Pe­der­sen - Gra­fi k: Jep­pe Fun­der - Fo­to: Scan­pix/ Iris Kil­de: Hjer­te­for­e­nin­gen, Di­a­be­tes­for­e­nin­gen m. fl .

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.