Ne­tens plet­ter vok­ser

BT - - NYHEDER - Lars Hen­rik Aagaard lha@ ber­ling­s­ke. dk

FORSK­NING

Det er kun et par år si­den, at astro­no­mer op­da­ge­de, at Aste­roi­de­bæl­tets stør­ste him­mel­le­ge­me, Ce­res, har et par over­ra­sken­de kla­re og hvi­de plet­ter på sin ar­re­de og gol­f­bol­d­ag­ti­ge over­fla­de.

Men ef­ter at Na­sa- rum­son­den Dawn for en god må­neds tid si­den lag­de sig til ret­te i et kredsløb om den 950 km bre­de dværg­pla­net, er mystik­ken om plet­ter­ne blot vok­set.

Is el­ler mi­ne­ra­ler?

Er det is, et mærk­vær­digt mi­ne­ral – el­ler no­get helt tred­je?

Astro­fy­si­ker­ne har ik­ke sva­ret. Til gen­gæld er der enig­hed om, at de hvi­de plet­ter har for­skel­li­ge egen­ska­ber.

Den ene plet, der er ble­vet navn­gi­vet Spot 1, er at døm­me ef­ter in­frarø­de må­lin­ger køli­ge­re end det om­gi­ven­de ter­ræn. Hvil­ket in­di­ke­rer, at den kla­re far­ve skyl­des is, der er eks­po­ne­ret på over­fla­den. Men den an­den plet, Spot 5, er iføl­ge må­lin­ger­ne ik­ke kol­de­re end si­ne om­gi­vel­ser. Al­li­ge­vel frem­træ­der den end­nu hvi­de­re og kla­re­re end Spot 1.

For­ske­re til­knyt­tet Na­sa- mis­sio­nen har bl. a. frem­ført den te­o­ri, at der er ta­le om en slags ak­tiv is. Man kan fo­re­stil­le sig, at de­le af isen un­der over­fla­den smel­ter, når plet­ten eks­po­ne­res for so­len. Hvil­ket kan få gej­se­re til at sprin­ge med smel­te­vand, som fry­ser til, når so­len for­svin­der.

Al­le­re­de for godt og vel et år si­den op­da­ge­de astro­no­mer, at Ce­res med ur­e­gel­mæs­si­ge mel­lem­rum så at si­ge spyt­ter vand­damp ud i rum­met, mu­lig­vis fra et de­ci­de­ret fly­den­de oce­an dybt un­der dens iskol­de over­fla­de. Op mod halv­de­len af Ce­res me­nes at be­stå af is el­ler en kom­bi­na­tion af is og fly­den­de vand. Så me­get af det po­ten­ti­elt liv­gi­ven­de stof er der, at Ce­res for­ment­lig rum­mer me­re fersk­vand end Jor­den.

Men som Dawn- vi­den­skabs­man­den Fe­de­ri­co To­si un­der­stre­ger over for tids­skrif­tet Na­tu­re, vil der åben­ba­re sig langt fle­re de­tal­jer om den fa­sci­ne­ren­de dværg­pla­net, ef­ter­hån­den som Nasas rum­son­de be­væ­ger sig ind i sta­digt tæt­te­re kredsløb om Ce­res

De ak­tu­el­le op­ta­gel­ser og må- lin­ger af de mærk­vær­di­ge hvi­de plet­ter er gjort ca. 45.000 ki­lo­me­ter over Ce­res, der er det ene­ste run­de him­mel­le­ge­me i Aste­roi­de­bæl­tet. Når Dawn- son­den er nær­mest, ven­tes den at be­fin­de sig ba­re 380 ki­lo­me­ter over dværg­pla­ne­tens over­fla­de.

Dawn blev op­sendt i 2007 og be­søg­te for godt tre år si­den Aste­roi­de­bæl­tets næst­stør­ste him­mel­le­ge­me, den de­for­me og cir­ka 525 ki­lo­me­ter bre­de aste­roi­de Ves­ta.

Mars i lage

I mel­lem­ti­den har for­ske­re sand­syn­lig­gjort, at og­så Jor­dens na­bo­pla­net Mars rum­mer fly­den­de vand. Hvil­ket er over­ra­sken­de, for i Mars’ kol­de og tyn­de at­mos­fæ­re vil man . for­ven­te, at over­fla­de­vand for­dam­per el­ler i det mind­ste bli­ver lig­gen­de som is på pla­ne­tens po­ler el­ler som gletsje­re un­der et lag fint støv.

Den sto­re Mars- rover Curio­si­ty, der har kørt rundt på Mars i to et halvt år, har imid­ler­tid op­snu­set stof­fet calci­um per­kl­orat i pla­ne­tens sto­re Ga­le- kra­ter. Stof­fet fun­ge­rer iføl­ge mars­for­ske­re som en slags salt, der om nat­ten kan op­su­ge fugt og rim­frost i luf­ten, hvor­ved der kan dan­nes en slags fly­den­de salt­la­ge i for­dyb­nin­ger i kra­te­ret.

Det er dog på in­gen må­de ens­be­ty­den­de med, at der er liv derop­pe, un­der­stre­ger Ni­els Bo­hr In­sti­tu­tet i en pres­se­med­del­el­se. Ale­ne den kos­mi­ske strå­ling på Mars er så kraf­tig, at den slår alt liv – som vi ken­der det – ihjel i en dyb­de på helt ned til en me­ter un­der over­fla­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.