’’

BT - - R - Mikkel Boe Føls­gaard

Hvis ma­nuskrip­tet, rol­len, hol­det, og sær­ligt in­struk­tø­ren si­ger mig no­get, så er jeg på. Det vig­ti­ge er, at jeg la­ver no­get, jeg fø­ler er no­get værd

der står i ma­nuskrip­tet, men der er sce­ner, hvor vi gi­ver den gas . og im­pro­vi­se­rer rig­tigt me­get, og det er sinds­sygt fedt at la­ve, for­di det le­ver så me­get og er så me­get på vo­res præ­mis­ser. Det er ret unikt i for­hold til det, jeg el­lers har prø­vet, at det er så me­get en kol­lek­tiv pro­ces, « si­ger Mikkel Boe Føls­gaard der er bidt af en gal fod­bold, og drøm­te om, at bli­ve fod­bold­spil­ler som dreng:

» Jeg vil­le ha­ve gi­vet min høj­re arm for at bli­ve pro­fes­sio­nel fod­bold­spil­ler den­gang. Jeg rend­te rundt i vo­res ha­ve i fem- seks år og spil­le­de samt­li­ge EM- og VM- tur­ne­rin­ger, mens jeg kom­men­te­re­de sam­ti­dig. Vo­res na­bo­er måt­te ha­ve få­et nog­le go­de gri­ne­re over den tos­se­de dreng, der skif­te­vis var Flem­m­ing Toft, Mi-

» Jeg hav­de haft rol­len som klov­nen i klas­sen i fle­re år, men selv­om jeg var ’ den sjove fyr’, var jeg sam­ti­dig og­så ret ge­nert, og når vi skul­le frem­læg­ge i en­gelsk el­ler dansk kun­ne jeg bli­ve helt rød i ho­ve­d­et. Men derop­pe på sce­nen tur­de jeg al­ting.

Mø­det med pu­bli­kum

Jeg kan ty­de­ligt hu­ske mø­det med pu­bli­kum, hvor der var helt stil­le, og jeg føl­te, at det var mig, der hav­de mag­ten i de mo­men­ter, hvor man stod der. Og så var jeg til­truk­ket me­get af det der med at ska­be en rol­le, hvor man til­si­de­sæt­ter sig selv og sit ego. Og glem­mer sin ge­nert­hed og al­le tan­ker om sig selv, mens man er til ste­de med den rol­le, man le­ver sig ind i, « si­ger Mikkel Boe Føls­gaard,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.