HE­LE­NE HOF­MANN 51 ÅR, HAR IK­KE VÆ­RET I AR­BEJ­DE SI­DEN 1986. FØR­TIDS­PEN­SIO­NIST SI­DEN 2007. KOM­MER PÅ AR­KEN MINDST ET PAR GAN­GE OM UGEN

BT - - SØNDAG -

He­le­ne Hof­mann har egent­lig al­tid ha­det at bo ude på lan­det. Hun stam­mer fra Nør­re­bro i Kø­ben­havn, men da hun i 1986 måt­te fl yg­te fra ’ en psy­ko­pat af en mand’, var det kun i ne­driv­nings­e­jen­dom­me på Vest­lol­land, hun kun­ne be­ta­le hus­lej­en. Her var det ik­ke unor­malt, at et helt hus kun­ne le­jes for 1.000 kr. om må­ne­den. Og så ta­ger man med, at vand og vind står di­rek­te ind, og at ba­de­væ­rel­set er sort af mug.

» Al­le de hu­se, jeg har bo­et i, er ble­vet re­vet ned, med det sam­me jeg er fl yt­tet. De har al­le sam­men væ­ret ved at fal­de sam­men om ører­ne på mig, « si­ger hun.

Der­for kan He­le­ne Hof­mann godt li­de at kom­me ind til Naks­kov. Her er fl ere men­ne­sker. Og når hun og hen­des mand René skal i Net­to, kom­mer de al­tid for­bi Ar­ken. De hil­ser i tysk Un­der­berg og skyl­ler eft er med Tu­borg. Det kan bli­ve til man­ge fl asker, in­den de han­ker op i sig selv og ind­købspo­ser­ne og går hjem.

He­le­ne Hof­mann har ik­ke væ­ret i ar­bej­de, si­den hun kom til Lol­land som 22- årig.

» Jeg har ik­ke haft tid. Jeg har haft for travlt med at over­le­ve, « som hun ple­jer at si­ge.

Da det var svæ­rest, bo­e­de hun i en kold jer­n­ba­ne­vogn med si­ne to fæd­re­lø­se børn. Af og til har hun la­vet ra­b­ar­ber­syl­te­tøj og solgt det for at få pen­ge el­ler av­let hunde for at sæl­ge hval­pe­ne.

Men hun kla­ger ik­ke som så­dan. Det er jo gå­et me­get godt, og i 2007 fi k hun sin før­tids­pen­sion.

» Jeg tror egent­lig ba­re, at kom­mu­nen gav mig den for at dæk­ke over de­res dår­li­ge samvit­tig­hed over ik­ke at ha­ve hjul­pet mig, « si­ger hun.

Én gang om må­ne­den ta­ger hun og ven­nen Svend til Tys­kland og kø­ber bil­li­ge smø­ger og då­seøl. Så­dan får de det til at lø­be rundt. Og når hun får råd, skal hun ha­ve fær­dig­gjort havskild­pad­den Myr­na, der er ta­to­ve­ret på hen­des ven­stre bryst.

» Jeg har al­tid kla­ret mig. Og her på Lol­land hjæl­per man hin­an­den. Det kan godt væ­re, at man­ge ser os fra Vest­lol­land som nog­le tos­ser, der ren­der rundt og drik­ker og la­ver in­davl. Men så­dan er det ik­ke . «

Når He­le­ne og hen­des mand har væ­ret i Net­to, kom­mer de al­tid for­bi Ar­ken.

» Det kan godt væ­re, at man­ge ser os fra Vest­lol­land som nog­le tos­ser, der ren­der rundt og drik­ker og la­ver in­davl. Men så­dan er det ik­ke. Vest­lol­land er me­get me­re end det. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.