MON­KEY ( MIKAEL) 51 ÅR, FØR­TIDS­PEN­SIO­NIST OG MIS­BRU­GER. STO­RE­BROR TIL LIS­BETH ZOR­NIG. KOM­MER PÅ AR­KEN TO- TRE GAN­GE OM UGEN

BT - - SØNDAG -

Han går di­rek­te hen til bil­lard­bor­det, da han an­kom­mer. Med lan­ge skridt, som har han travlt, og med en lil­le spøjs ta­ske, der in­de­hol­der en bil­lard­kø, på ryg­gen. » Om jeg har min egen kø med? Selv­føl­ge­lig har jeg det. Det er sgu nød­ven­digt, hvis man vil frem her i li­vet, « si­ger han, mens han skru­er kø­ens træ­ge­vind sam­men.

Mon­key, el­ler Mikael som han hed­der, men som in­gen læn­ge­re kal­der ham, er kom­met på Ar­ken, si­den ste­det åb­ne­de i 2012. Han er sto­re­bror til Lis­beth Zor­nig Andersen og med­vir­ker i do­ku­men­tar­fi lmen ’ Min barn­dom i Hel­ve­de’, hvor Zor­nig op­sø­ger sin for­tid med svigt, vold og seksu­el­le kræn­kel­ser. Hen­des tre sto­re­brød­re er år­sa­gen til, at hun har kla­ret det, si­ger hun, for­di de tog de fl este tæsk. I dag er Mon­key på før­tids­pen­sion, har ot­te børn med fi re for­skel­li­ge kvin­der og et åre­langt has­h­mis­brug. Ar­ken er hans frirum, hvor han får lov til at la­ve det, han al­ler­bedst kan li­de.

Si­ger ik­ke så me­get

» Når jeg kom­mer her, er det ude­luk­ken­de for­di, jeg har lyst til at spil­le bil­lard, « si­ger han. El­lers si­ger han ik­ke så me­get. Det øde­læg­ger hans spil, hvis han skal slud­re, un­der­stre­ger han, og i øv­rigt er han træt eft er at ha­ve fl yt­tet de se­ne­ste tre da­ge.

Sam­men med sin mor, der spil­ler en cen­tral rol­le i Zor­nigs dokumentar, og som og­så har sin gang på Ar­ken, er han fl yt­tet ind i et hus ’ li­ge om hjør­net’.

» Mig og min trun­te er fl yt­tet ind på hu­sets øver­ste eta­ge, og så er min mor fl yt­tet ind ne­de­nun­der, « si­ger han og skub­ber de små, run­de bril­ler på plads un­der læ­der­ka­sket­tens skyg­ge. Han lig­ger op­pe på bil­lard­bor­dets kant for at stø­de til en kug­le, da hans te­le­fon rin­ger. Hur­tigt hop­per han ned og hi­ver den op af ta­sken. Det er ’ hans trun­te’. Da han læg­ger på, slår han ud med ar­me­ne og si­ger så til­pas højt, at al­le i rum­met kan hø­re ham:

» Hun sav­ne­de mig sgu! Tænk, at der er no­gen, der sav­ner så­dan én som mig. «

Mon­key si­ger ik­ke me­get. Det øde­læg­ger hans spil, hvis han skal slud­re.

» Om jeg har min egen kø med? Selv­føl­ge­lig har jeg det. Det er sgu nød­ven­digt, hvis man vil frem her i li­vet. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.