SUS­AN ANDERSEN 19 ÅR, AR­BEJ­DER PÅ EN RI­DE­SKO­LE. KOM­MER PÅ AR­KEN CIR­KA FI­RE GAN­GE OM UGEN, MEN ER IN­DE ’ AT SI­GE HEJ’ HVER DAG

BT - - SØNDAG -

Når øj­ne­ne fe­jer hen over for­sam­lin­gen på Ar­ken, er der én, der stik­ker ud. Mens ho­ved­par­ten af gæ­ster­ne er på den an­den si­de af 40, har Sus­an Andersen end­nu ik­ke run­det de 20 år. » Jeg kan godt li­de for­skel­li­ge men­ne­sker. Og man væn­ner sig hur­tigt til den må­de, folk ta­ler til hin­an­den på. Det er kær­ligt ment, selv om det kan ly­de lidt hårdt, « si­ger hun.

De ved al­le sam­men, hvem hun er, når Sus­an Andersen træ­der ind ad dø­ren i kon­disko, vind­jak­ke og med hå­ret sno­et op i hår­nå­le. Af og til hjæl­per hun til i ba­ren, og el­lers slår hun sig ned ved et af bor­de­ne og fin­der en af si­ne smø­ger frem. Da hun var 12 år gam­mel, flyt- te­de hun ind hos Ar­kens dag­li­ge le­der Le­ne Mad­sen. Her hjæl­per hun til med he­ste­ne. Det har hun gjort, si­den hun gik ud af 9. klas­se, og går hen­des drøm i op­fyl­del­se, får hun en­gang en ud­dan­nel­se som be­ri­der.

Al­tid vel­kom­men

Sus­an Andersen har og­så holdt jul på Ar­ken. Af og til får hun sel­skab af sin sø­ster, der li­ge­som hen­de selv na­tur­ligt fal­der ind i jar­go­nen ved de røg­fyld­te bor­de blandt mænd og kvin­der, der kun­ne væ­re de­res for­æl­dre.

» Her er al­tid gla­de men­ne­sker. Her er pænt, her er åbent, og man fø­ler sig al­tid vel­kom­men. Det kan jeg godt li­de, « si­ger hun.

» Jeg kan godt li­de for­skel­li­ge men­ne­sker. Og man væn­ner sig hur­tigt til den må­de, folk ta­ler til hin­an­den på. Det er kær­ligt ment, selv om det kan ly­de lidt hårdt. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.