Kun­ne le­ve med kri­tik’

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

» Al­le skal ha­ve no­get af sin løn til sig selv, men jeg be­ta­ler ger­ne man­ge pro­cent i skat, hvis jeg er sik­ker på, at det går til sam­fun­dets bed­ste med go­de sko­ler, ho­spi­ta­ler, in­fra­struk­tur og li­ge mu­lig­he­der for al­le børn. Min far er sa­mer, og det er jo et græn­seog stats­løst folk. De er væl­dig gæst­frie og åb­ne over for an­dre, men har og­så for­stå­el­sen for, at skal man over­le­ve som folk, er det nød­ven­digt at hol­de sam­men og sør­ge for, at na­bo­en og­så har de bedst mu­li­ge be­tin­gel­ser, og ik­ke ba­re tæn­ke på sig selv. «

Nor­ge har i et el­ler an­det om­fang le­vet i sin egen olie­bob­le, men idyl­len blev bog- sta­ve­lig talt og på for­fær­de­lig vis skudt i styk­ker af Anders Brei­vik på Utøya i en tra­ge­die, der si­ges, at ha­ve på­vir­ket al­le nord­mænd. Hvor­dan har det mær­ket dig?

» Jeg var i Brug­ge på det tids­punkt og fi k det at vi­de til træ­ning, men da jeg kør­te til­ba­ge til det ho­tel, hvor jeg var ind­lo­ge­ret var det me­get uvir­ke­ligt for mig, men da jeg fi k tændt for tv og fulg­te li­ve­sen­din­ger, blev jeg sid­den­de for­an fj ern­sy­net he­le da­gen. Det var et ma­re­ridt li­ge der på skær­men. Jeg er ud­dan­net læ­rer, og en af de ele­ver, som jeg un­der­vi­ste i en af mi­ne prak­tik­pe­ri­o­der, blev skudt på Utøya, men over­le­ve­de hel­dig­vis. Der var valg få uger eft er Utøya, men al­le par­ti­er var eni­ge om at nedt­o­ne valg­kam­pen og se fremad for Nor­ges bed­ste. Der var hund­redt­u­sind­vis af men­ne­sker på ga­der­ne, der vi­ste de­res sym­pa­ti med de dø­de og de­res eft er­lad­te, og at nord­mæn­de­ne stod sam­men. Det gjor­de mig stolt. Ak­ku­rat som jeg blev be­væ­get og rørt over at se de man­ge men­ne­sker på ga­der­ne i Kø­ben­havn i so­li­da­ri­te­tens navn eft er at­ten­ta­tet her. De­mo­kra­ti og yt­rings­fri­hed er grund­sten i vel­færds­sta­ten, og dem skal vi kæm­pe for. «

Men det er jo el­lers en oft e spil­let pla­de, at man ik­ke skal blan­de sport og po­li­tik, og man ser da hel­ler ik­ke man­ge sport­san­sig­ter, der blan­der sig i den off ent­li­ge de­bat. Hvor­for er det så­dan - sport­s­stjer­ner bli­ver jo el­lers vold­somt eks­po­ne­ret?

» Selv­føl­ge­lig kan man blan­de sport og po­li­tik. Jeg kan fak­tisk ik­ke se, hvor­dan sport ik­ke er po­li­tik. En pro­fes­sio­nel fod­bold­spil­ler op­når en vis sta­tus blandt man­ge tu­sin­de fod­bol­din­ter­es­se­re­de men­ne­sker. Vir­ke­lig sto­re ido­ler som Chri­sti­an Erik­sen ek­sem­pel­vis er for­bil­le­de for mil­li­o­ner af men­ne­sker. Alt han gør og si­ger, på­vir­ker dem al­le. Eft er min op­fat­tel­se kan en fod­bold­spil­ler bru­ge sin sta­tus på to må­der: En­ten bru­ge den til egen vin­ding el­ler han kan væ­re en bi­drag­sy­der til fæl­les­ska­bet og må­ske hjæl­pe dem, der har det svært i de­res hver­dag. Jeg øn­sker at bru­ge min egen be­sked­ne sta­tus til at prø­ve at be­ri­ge sam­funds­de­bat­ten og slå et slag for dem, der har be­hov for det. Der­for har jeg og­så en­ga­ge­ret mig en del om­kring mob­ning i det nor­ske sam­fund, og det vil jeg og­så ger­ne ar­bej­de vi­de­re med eft er fod­bold­kar­ri­e­ren. Min livs­fi lo­so­fi er, at jeg øn­sker at glæ­de an­dre i størst mu­lig grad, spe­ci­elt de mest ud­sat­te i sam­fun­det. Jeg tror ba­re, at en del sport­s­folk er til­ba­ge­hol­den­de med at ud­ta­le sig om an­det end de­res præ­sta­tio­ner, for­di man ik­ke helt har styr over, hvor­dan or­de­ne vil bli­ve brugt i me­di­er­ne. «

Men den ri­si­ko lø­ber du ger­ne?

» Hvis jeg bli­ver spurgt om no­get af en jour­na­list, vil jeg og­så ger­ne gi­ve et kva­li­fi ce­ret svar med for­vent­ning om, at ci­ta­ter­ne bru­ges med respekt for mi­ne hold­nin­ger. «

Så lad mig prø­ve dig på en varm kar­toff el her. Norsk fod­bold har ik­ke kva­li­fi ce­ret sig til en slut­run­de si­den 2000, men en nord­mand har truk­ket en mas­se over­skrift er. 16- åri­ge Martin Øde­gaard solgt til Re­al Madrid. Hvad tæn­ker læ­re­ren og fod­bold­spil­le­ren Høg­li om et så om­talt og me­get kom­merci­elt skift e for en stor dreng?

» Det er fan­ta­stisk for norsk fod­bold. Det er læn­ge si­den, at nor­ske spil­le­re så­dan for al­vor har væ­ret i no­gen af de sto­re klub­ber. Vi har haft Bre­de Han­geland og Jo­hn Ar­ne Ri­i­se i Pre­mi­er Le­ague, men her er det alt­så Re­al Madrid, der er ta­le om, og det gi­ver et boost til spor­ten. «

Men han er jo ba­re et barn. Der an­kom­mer til Madrid med tv- hold, re­k­la­me­aft aler og pres­se­kon­fe­ren­ce. Er det et hy­pe for norsk fod­bold, der be­ta­les for med en drengs barn­dom?

» Man skal sæt­te sig i hans sted. Det er Re­al Madrid, der kom­mer og ban­ker på dø­ren. Det er en drøm for al­le, uan­set om man er 16, 26 el­ler 76 år gam­mel. Må­ske vil­le han al­drig få chan­cen for at re­a­li­se­re den drøm igen. Hans far er fl yt­tet med til Madrid, og det gi­ver en vis tryg­hed uden for fod­bol­den. «

Han er sam­ti­dig din hold­kam­me­rat på lands­hol­det. Er det i vir­ke­lig­he­den svært at ta­le om, for­di du ved, at hvis du ek­sem­pel­vis si­ger, at Martin bur­de væ­re ble­vet hjem­me, så kan det ska­be over­skrift er?

» Hvis jeg bli­ver spurgt om no­get af en jour­na­list, så fø­ler jeg og­så en pligt til at sva­re. Respek­ten for hin­an­dens ar­bej­de osv., men det er let­te­re at de­bat­te­re be­gre­ber som ek­sem­pel­vis ho­mo­fo­bi, bred­dei­dræt el­ler fat­tig­dom, for­di hvis man si­ger et el­ler an­det om en per­son, så kan det om fem mi­nut­ter stå på je­res web­s­i­te, 10 mi­nut­ter se­ne­re på et norsk web­s­i­te og 30 mi­nut­ter se­ne­re er det i Spa­ni­en. Og for­ment­lig ta­get ud af kon­tekst. Det er me­di­e­vir­ke­lig­he­den, men det be­ty­der og­så, at det er let­te­re at de­bat­te­re ten­den­ser end nav­ne. Når det er sagt, sy­nes jeg fak­tisk, det er fan­ta­stisk for bå­de Martin og norsk fod­bold. «

Så kan jeg prø­ve dig på et an­det kil­dent spørgs­mål. For­le­den skrev bå­de BT og Ek­stra Bla­det om, at den dan­ske Spil­ler­for­e­ning hav­de un­der­søgt kon­trak­ter i FCK ind­gå­et med spil­le­re købt de se­ne­ste 18 må­ne­der, da der kun­ne væ­re en ri­si­ko/ mu­lig­hed for, at I spil­le­re ik­ke fi k de fe­rie- og pen­sions­pen­ge, I skul­le ha­ve. Der er vel og­så no­get po­li­tik i det - om man som ar­bejds­ta­ger, si­ger blankt nej til den un­der­sø­gel­se el­ler om, man for­føl­ger chan­cen for at få me­re?

» Jeg kan kun ta­le for mit eget ved­kom­men­de, men for mig hand­le­de det om samvit­tig­hed. Jeg vid­ste al­le­re­de i eft er­å­ret 2013, at FCK ger­ne vil­le hen­te mig, og for al­le skan­di­na­vi­ske spil­le­re gæl­der det, at man al­tid vil lyt­te, når net­op FCK kom­mer på ba­nen. Så da jeg skrev un­der og gav hånd på min kon­trakt, så ac­cep­te­re­de jeg, at jeg hav­de få­et det, jeg skul­le ha­ve. Det er og­så mit eget an­svar, så der var ik­ke no­get at kom­me eft er for mig. Det hand­ler og­så om den fag­li­ge ære ved at spil­le for FCK. Der be­ty­der pen­ge­ne min­dre.

I FCK kal­der de dig for Tom ’ Hyg’lig’, men der er et an­svar, du har svært ved at hånd­te­re, Tom. Du drik­ker for me­get kaff e?

» Ja det kan jeg ik­ke la­de væ­re med. Jeg ved ik­ke, om det er på grund af min læ­rer­bag­grund, men jeg hol­der me­get af al­min­de­lig sort kaff e. Anders Storskov, vo­res fy­si­ske træ­ner, si­ger, jeg ik­ke må drik­ke så me­get kaff e, som jeg gør. Jeg prø­ver at hol­de mig på fem kop­per om da­gen. Nog­le da­ge bli­ver det må­ske til syv. El­ler lidt fl ere. Jeg hå­ber fak­tisk, at han ik­ke læ­ser med her, for­di jeg har lo­vet det. «

FC Kø­ben­havns Tom Høg­li - en norsk so­ci­al­de­mo­krat med hang til ( me­get) kaf­fe. Fo­to: Sa­ra Gang­sted

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.