MEN­NE­SKE­LIG­HED FOR­PLIG­TER ’’

Mens fl ygt­nin­ge druk­ner i Mid­del­ha­vet, for­sø­ger EU at fi nde en løs­ning på pro­ble­met

BT - - DEBAT -

Idis­se da­ge for­fær­des al­le over an­tal­let af druk­ne­de fl ygt­nin­ge i Mid­del­ha­vet. Men selv­om dødstal­le­ne kan sy­nes sto­re, så dæk­ker de jo fak­tisk kun over de druk­ne­de, vi ken­der til. I den­ne om­gang var det tal­stør­rel­sen ’ op mod 1.000’, der fi k ak­ti­ve­ret po­li­tisk hand­ling. Men den rig­ti­ge løs­ning er min­dre åben­lys, end at vi er vid­ner til en tra­ge­die. DER FIN­DES UTAL­LI­GE op­fat­tel­ser af, hvad man skal gø­re ved den fryg­te­li­ge pro­blem­stil­ling, at skrup­pel­lø­se men­ne­skes­mug­le­re tje­ner pen­ge på at frag­te men­ne­sker i en ulyk­ke­lig si­tu­a­tion over Mid­del­ha­vet, mens po­li­ti­ker­ne skæn­des om, hvor­dan man skal stop­pe til­strøm­nin­gen. En jour­na­list spurg­te da og­så for­le­den uden­rigs­mi­ni­ster Martin Li­de­gaard, hvor­dan det føl­tes at hol­de mø­de om pro­ble­met, vel­vi­den­de at folk bog­stav­ligt talt druk­ne­de imens. Man for­står godt spørgs­må­let, men ti­den er nok trods alt kom­met til, at po­li­ti­ker­ne, bu­reau­kra­ter­ne og diplo­ma­ter­ne læg­ger de pla­ner, de kan – og­så selv­om de pla­ner selv­føl­ge­lig ik­ke kan lø­se pro­ble­met i sin hel­hed.

Der fi ndes in­gen enk­le løs­nin­ger. Der sy­nes dog ge­ne­relt at væ­re enig­hed om, at men­ne­skes­mug­le­re skal stop­pes. Der er og­så enig­hed om, at ’ rig­ti­ge’ fl ygt­nin­ge skal skil­les fra fat­tig­doms­fl ygt­nin­ge. Hvor­dan man skal for­hin­dre fat­ti­ge i at sø­ge mod Eu­ro­pa er der alt an­det end enig­hed om. DER ER UE­NIG­HED om, hvor­vidt EU skal op­ret­tet fæl­les kon­to­rer, hvor fl ygt­nin­ge kan sø­ge asyl, før de bor­der et skib. Om EU skal fordele fl ygt­nin­ge me­re so­li­da­risk imel­lem lan­de­ne – det me­ner f. eks. Mor­ten Hel­veg Pe­ter­sen ( R). Om der skal pa­trul­je­res me­re i Mid­del­ha­vet. Og om hvor­vidt man skal ven­de ski­be­ne om, straks eft er de har for­ladt den afri­kan­ske kyst, som man har gjort i Au­stra­li­en – det me­ner f. eks. Martin Hen­rik­sen fra Dansk Fol­ke­par­ti. An­dre po­li­ti­ke­re me­ner, at der skal sen­des ski­be til om­rå­det straks – det gæl­der f. eks. Ri­na Ronja Ka­ri fra Fol­ke­be­væ­gel­sen mod EU. Hun si­ger, at ’ Det er på ti­de, at en­kelt­lan­de går i ak­tion og gør det, som EU hver­ken kan el­ler vil’. SPØR­GER MAN DANSK Flygt­nin­ge­hjælp, si­ger ge­ne­ral­se­kre­tær An­dreas Kamm, at man først skal styr­ke EUs be­red­skab, bl. a. med en sam­let EU- kyst­be­vogt­ning. Der­eft er skal man fordele fl ygt­nin­ge­ne i Eu­ro­pa. Men Kamm si­ger og­så, at ’ Det bed­ste vil­le væ­re, hvis ver­den blev bed­re til at bilæg­ge kon­fl ik­ter og af­skaff e den fat­tig­dom, der pro­du­ce­rer tra­fi kken over Mid­del­ha­vet’. Det klin­ger næ­sten li­ge så naivt som Miss Ame­ri­cas øn­ske om ’ fred i ver­den’, men no­gen skal jo si­ge det. Li­ge­så vel som no­gen skal min­de om, at hvis man gi­ver et tig­ger­barn pen­ge et sted i ver­den, så op­når man ik­ke an­det end fl ere tig­gen­de børn. Den rig­ti­ge løs­ning fi ndes et sted midt mel­lem det nai­ve håb og den ky­ni­ske reg­ne­stok. LI­GE I DIS­SE da­ge fi ndes der en po­li­tisk vil­je til at se re­a­li­te­ter­ne i øj­ne­ne, men den vil­je ud­for­dres og­så af, at der fl ere ste­der i Eu­ro­pa afh ol­des na­tio­na­le valg i nær frem­tid – og al­le ste­der er fl ygt­nin­ge­til­strøm­nin­gen på dags­or­de­nen. Man ta­ler ik­ke læn­ge­re om Fort Eu­ro­pa, men man øn­sker det. Det kan ud­sky­de bed­re løs­nin­ger end dem, som man kan bli­ve eni­ge om i ly­set af na­tio­na­le valg­kam­pe.

Men på de far­tø­jer og øer, hvor man fi sker dø­de og le­ven­de fl ygt­nin­ge op af ha­vet er løs­nin­gen li­ge­til: Først red­der man liv, så træff er man be­slut­nin­ger. Po­li­ti­ker­ne, bu­reau­kra­ter­ne og diplo­ma­ter­ne er nødt til at fi nde en må­de, hvor de kan gø­re beg­ge de­le bed­re og på én gang.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.