Kul­tur Is­ho­ck­ey­stjer­nen der

Fe­tisov var den før­ste sov­je­ti­ske spil­ler, der tog op­gø­ret med myn­dig­he­der­ne og end­te som mil­li­o­nær i USA

BT - - KF R - Jacob Wendt Jensen jwj@ ber­ling­s­ke­me­dia. dk

FILM­PRE­MI­E­RE

Den rus­si­ske is­ho­ck­eyle­gen­de Fe­tisov var den før­ste spil­ler fra Sov­jet, der kom til at spil­le is­ho­ck­ey i den ve­st­li­ge ver­den. Det var ik­ke med sy­ste­mets go­de vil­je. Do­ku­men­tar­fil­men ’ Red Ar­my’, der har pre­mi­e­re i mor­gen og for­tæl­ler hi­sto­ri­en om sy­ste­mets stjer­ne, der gjor­de op­rør mod det kom­mu­ni­sti­ske Sov­jet- sty­re, har hø­stet pri­ser og fem- og sek­stjer­ne­de an­mel­del­ser ver­den over.

Egent­lig hed­der han Vi­a­che­slav Fe­tisov, men ven­ner­ne kald­te ham ’ Sla­va’. Han er en le­gen­de i bå­de Rusland og USA, og han er valgt som en af for­svars­spil­ler­ne på år­hund­re­dets bed­ste is­ho­ck­eyhold. Kar­ri­e­ren va­re­de knap 25 år, og han var kendt for at skøjte hur­ti­ge­re bag­læns end de fle­ste af mod­stan­der­ne skøjte­de for­læns.

Fe­tisov vok­se­de op i fat­tig­dom i ru­i­ner­ne fra An­den Ver­denskrig. Uden rin­den­de vand og elek­tri­ci­tet. Se­ne­re skul­le han kom­me til at le­ve i sus og dus i USA i et 1.000 kva­drat­me­ter stort hus.

Med Fe­tisov i cen­trum for­tæl­ler den ame­ri­kan­ske in­struk­tør Gabe Pol­sky bå­de en fa­sci­ne­ren­de hi­sto­rie om is­ho­ck­ey og po­li­tik. Fe­tisov blev en af de bed­ste spil­le­re på det sov­je­ti­ske lands­hold, hvor man prak­ti­se­re­de en spil­lestil i 1970er­ne og 1980er­ne, der var så kre­a­tiv, fly­den­de og ufor­ud­si­ge­lig, at hol­det ty­pisk lam­me­tæ­ve­de USA og Ca­na­da, der bød på en langt me­re pri­mi­tiv og brutal spil­lestil.

Rus­ser­ne kend­te hin­an­den fra klub­ben CSKA Moskva.

Sport som pro­pa­gan­da

Is­ho­ck­ey­mø­de­r­ne mel­lem USA og Sov­jet var om­gær­det af spæn­ding og po­li­ti­ske syr­lig­he­der.

» De kald­te de­res hold for ’ na­tio­nens stolt­hed’, og vo­res sej­re blev brugt som pro­pa­gan­da. Det var jo i re­a­li­te­ten det sam­me og beg­ge de­le for­søg på hjer­ne­vask, « si­ger Fe­tisov.

Før Fe­tisov kom til at spil­le is­ho­ck­ey i Ca­na­da, måt­te han ene mand læg­ge arm med Sov­jet- re­gi­met i åre­vis. Han men­te selv, at det var ri­me­ligt at rej­se ud, nu da han hav­de ud­stået sin vær­nepligt med bå­de lands­holds­suc­ce­ser på stri­be og kar­ri­e­ren i CSKA Moskva. I fle­re år blev han næg­tet at rej­se, og i 1989, da tø­brud­det og Mu­rens fald nær­me­re sig, er­klæ­re­de den øver­ste sov­je­ti­ske le­del­se udadtil, at han godt måt­te rej­se, mens de bag kulis­ser­ne fast­holdt, at han al­drig vil­le få lov.

Det lyk­ke­des dog til sidst, og i kølvan­det på Fe­tisovs kar­ri­e­re i Ca­na­da fik i mas­se­vis af an­dre rus­si­ske spil­le­re mod på at gø­re det sam­me.

» Jeg syn­tes hel­ler ik­ke, at de hav­de ret til at sæl­ge mig som sla­ve. Sov­jet­myn­dig­he­der­ne vil­le la­de mig be­hol­de 1.000 dol­lar om må­ne­den af min løn, og så vil­le de ta­ge re­sten. Nej, tak. Der indså jeg, at jeg var knap så fri, som jeg gik og tro­e­de, og så tog jeg kam­pen op og kæm­pe­de for ind­byg- ger­ne i mit land. Jeg kun­ne væ­re hop­pet af fle­re gan­ge, men jeg val­te at ta­ge kam­pen, og fø­ler at fol­ket støt­te­de mig i den kamp, « si­ger Fe­tisov.

Fra 1980 fik han som 31årig omsi­der lov til at spil­le for New Jer­sey De­vils. Der fik han en svær start, for­di de ame­ri­kan­ske mod­stan­de­re ha­de­de ham, og for­di han ik­ke spil­le­de i de sam­me sy­ste­mer. Fra 1994 til 1998 kom han i ste­det til De­troit Red Wings, med en trio af gam­le rus­si­ske hold­kam­mer­ra­ter som for ek­sem­pel La­rio­nov, og han slut­te­de kar­ri­e­ren af som vin­der af Stan­ley Cup som 40- årig.

Sla­va Fe­tisov var den før­ste rus­si­ske is­ho­ck­ey­spil­ler, der kom til at spil­le uden for sit eget land, og der­ef­ter fulg­te man­ge fra det le­gen­da­ri­ske lands­hold, hvor al­le spil­ler­ne of­fi­ci­elt var an­sat i hæ­ren – til at kæm­pe pro­pa­gan­da­kri­gen på is­ho­ck­ey­ba­nen.

’ Po­li­tik er bulls­hit’

Ef­ter 13 år i USA blev Fe­tisov af Vla­di­mir Pu­tin op­for­dret til at kom­me hjem og væ­re sport­s­mi­ni­ster.

» Jeg hav­de tre træ­ner­til­bud på hån­den i USA og Ca­na­da, men jeg valg­te at for­la­de et hus på 1.000 kva­drat­me­ter, ten­nis­ba­ne og swim­m­ing­pool for at genop­byg­ge den øde­lag­te rus­si­ske sport­s­ver­den, for­di Pu­tin bad mig om det, « for­tæl­ler Pu­tin.

Han var med til at an­læg­ge 100 nye is­ho­ck­eyhal­ler i et stort land, hvor man trods suc­ce­sen i is­ho­ck­ey kun hav­de 30 hal­ler, og si­den kom an­dre hund­re­der af sport­san­læg. Fe­tisov var sport­s­mi­ni­ster i syv år.

I dag er han se­na­tor i det rus­si­ske par­la­ment. Han er glad for Pu­tin, men knap så glad for at ta­le om kri­sen i Ukrai­ne.

» Jeg el­ske­de min tid i USA, og har man­ge ven­ner der­ov­re sta­dig­væk. I be­gyn­del­sen blev jeg mis­for­stå­et, men det gik bed­re ef­ter nog­le år. To år før jeg tog fra USA, blev jeg gud­far for en af mi­ne træ­n­er­kol­le­gers børn, og det var en stor ære for mig. Må­ske bli­ver han den næ­ste præ­si­dent i USA! « .

Hvor lang tid bli­ver du i rus­sisk po­li­tik?

» Po­li­tik er no­get bulls­hit. Jeg for­la­der po­li­tik i sam­me mi­nut, jeg kan se, at jeg ik­ke læn­ge­re kan gø­re no­get godt for Rusland. Jeg er 57 år og kan sag­tens le­ve uden, « si­ger han. ’ Red Ar­my’ får pre­mi­e­re i 20 bi­o­gra­fer over he­le lan­det. Blandt an­det i Kø­ben­havn, Aar­hus, Oden­se, Aal­borg, Kol­ding, Ha­der­s­lev, Ring­kø­bing, Sorø og Gud­hjem.

Pu­tin bad Fe­tisov ven­de hjem fra USA for at bli­ve sport­s­mi­ni­ster. Fo­to: Afp

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.